65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Om safaricampen

Planlægger du en safari i Kenya og leder efter et overnatningssted med smukke omgivelser og unikke dyreoplevelser? Med Basecamp Masai Mara får du begge dele - og samtidig bidrager du til at sikre fremtiden for dyrene og Masai-samfundet.

En miljøvenlig camp

Basecamp Masai Mara har opnået en "Gold Eco Rating" på grund af dens fokus på miljøvenlighed. Campen drives af Basecamp Explorer, som har ambitionen om at skabe en autentisk og eksklusiv atmosfære for sine gæster. På campen får du også mulighed for at lære lokalbefolkningen, Masai-folket, bedre at kende.

Campen ligger langs bredden af Talek River, som danner den naturlige grænse til Masai Mara. For at komme til parken er det blot at tage en lille gåtur over hængebroen.

Omkring campen og langs floden har Basecamp Explorer plantet over 75.000 træer, som har skabt det perfekte habitat for et rigt fugleliv. Der er indtil videre blevet identificeret over 220 fuglearter her. Om morgenen, når solen står op, vil I vågne op til den behagelige lyd af fuglesang, og om aftenen venter der spændende historier ved lejrbålet, mens I kan nyde synet af Afrikas stjernehimmel.

Basecamp Masai Mara har 17 dobbelttelte med altan, inklusiv ét familietelt, bygget på platforme langs bredden af Talek River. I teltene får I både komfort og privatliv samt en smuk udsigt til Masai Mara.

Dette er inkluderet, når I bor på Basecamp Masai Mara:

  • Fly
  • Fuld forplejning
  • Mineralvand
  • To daglige safariture
  • Indgangsgebyrer til Masai Mara-parken
  • Fuglevandring
  • Tur til Basecamps samfundsprojekter
  • Picnic og frokost
  • Mulighed for at få serveret kaffe og te i teltet
  • Hvis tilgængeligt: privat middag på verandaen


Grundlagt af nordmanden Svein Wilhelmsen

En ferie i Kenya var en øjenåbner for Svein Wilhelmsen. Her mødte han Masai'en Ole Taek, som delte sine bekymringer over den stigende ødelæggelse af naturen i Masai Mara - selve livsgrundlaget for Masai-folket. Dette gjorde et stort indtryk på Wilhelmsen. Hvordan kunne han bidrage til at være en del af løsningen på problemet?

Seks måneder efter denne samtale, der fandt sted omkring et lejrbål sent om natten, besluttede nordmanden at starte Basecamp Explorer op med fokus på bæredygtig og ansvarlig turisme. I 1998 blev ideen til virkelighed, da Wilhelmsen åbnede Basecamp Masai Mara. Målet er at være en turistoperatør, der har en positiv effekt på lokalsamfundet, naturen og dyrelivet i Kenya, i tæt samarbejde med Masai-folket.

Rejseekspert René kan skræddersy din rejse til Kenya

Interesseret i en rejse til Kenya?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Kenya!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: