65 65 65 63
Bemærk vi har lukket i uge 29 & 30
Kontakt os
65 65 65 63

Wombat Hostel

Dette vandrehjem har til huse i en velholdt ældre bygning med en central beliggenhed i Budapest, kun få min. gang fra gågadeområdet. Indkvarteringen er et ombygget 4-stjernet hotel, hvilket receptionen og den store lobby også afspejler.

Wombat tilbyder 24 timers reception, elevator, fælles køkken, bagage opbevaring samt gratis Wi-Fi. I forbindelse med receptionen findes det store fællesområde med hyggekroge og pool bord.

Fællesområdet bruges desuden også som morgenmadslokale hvor morgenmadsbuffeten serveres imellem kl. 07.00-10.30. Ved siden af fællesområdet findes en bar, som er åben imellem kl. 18.00-02.00.

I indkvarteres i 4-8 sengs værelser med køjesenge. Der er brusebad og toilet på hvert værelse såvel som A/C, skabe og hårtørrer. Sengelinned er inkluderet, mens I selv skal medbringe håndklæde.

Vær opmærksom på at bussen ikke kan køre helt frem til vandrerhjemmet, men I bliver sat af ca. 200 m derfra.

Bemærk! Der opkræves  EURO 15 Euro pr. person i depositum ved ankomsten til hotellet. Dette depositum refunderes ved afrejse, såfremt ingen skade er sket.