65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
65 65 65 63
Få et tilbud

Centric Point Hostel

Centric Point er et stort og flot vandrehjem, som ligger centralt i en imponerende bygning fra 1890'erne et par huse fra Gaudis berømte Casa Batlló og 5 min. gang fra Placa Catalunya. Metro station Passeig de Gracia og togstation ligger lige ud for vandrehjemmet.

Vandrehjemmet har 8 etager, og bortset fra husets oprindelige, flotte hovedtrappe (der er også 2 elevatorer), er alt indvendigt i bygningen blevet renoveret. Ved indgangen er der en lille reception, og på 2. sal et stort kombineret morgenmads- og opholdsrum med bar samt et mindre køkken. Der er mulighed for at købe mad og drikke på bestemte tidspunkter, men morgenmaden serveres hver dag mellem kl. 8 og 10.

På flere af de øvrige etager er der endvidere mindre opholdsrum med gratis adgang til Internet (max. 20 min.). Endelig er der på 7. sal et vaskeri og en stor tagterrasse med en lille bar, hvor der er servering i sommerhalvåret og en fantastisk udsigt over byens tage.

I indkvarteres i enkelt indrettede 6- og 8-sengs værelser med brusebad/toilet, køjesenge, bagagebokse og aircondition. Sengelinned og håndklæder er inkluderet. I kan ligeledes selv medbringe hængelåse til bagageboksene, købe dem for 5 euro eller leje dem for 3 euro.

Bemærk venligst, at der opkræves et depositum ved ankomsten til hotellet på EUR 10 pr. person. Beløbet tilbagebetales ved afrejsen, såfremt der ikke er sket skader på inventar el. lign.

Ved gruppe på min. 20 deltagere:

Når I bor på Centric Point, tilbydes I en gratis guided gåtur på ca. 2 timer. Venligst bemærk, at I selv skal gøre opmærksom på hvilken dag I ønsker denne tur. Udflugten skal bestilles senest 8 uger før afrejse. Gruppen forpligter sig ved tilmelding til at møde op. Sker dette ikke opkræves et gebyr.