Vi får i øjeblikket rigtig mange opkald og i denne meget svære situation gør vi alt, hvad vi kan for at besvare hver af jer så hurtigt som muligt.

I første omgang er vores fokus på at hjælpe de af vores kunder, som allerede er rejst, og befinder sig på en destination. Vi vil derfor bede jer om ikke at ringe ind til os med spørgsmål ang. ikke-påbegyndte rejser, men i stedet sende en mail til din rejsekonsulent, som vil tage kontakt til jer snarest muligt. På denne måde kan vi bedre lykkedes med at hjælpe dem, som befinder sig ude i verden.

Vi takker for jeres tålmodighed og for jeres hjælp!

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Information om Coronavirus fra BENNS

Vi arbejder på højtryk og gør alt, hvad vi kan for at besvare alle jeres henvendelser, men på grund af de ekstraordinære omstændigheder, som vi alle befinder os I, er vi samtidig nødsaget til at prioritere at kunne besvare de meste presserende rejser først.

Derfor er vores fokus pt. at kunne besvare helt konkrete situationer, der vedrører kunder på igangværende rejser, samt kunder med afrejse indenfor de næste par dage.

Hvis du ikke skal rejse indenfor de næste 14 dage, beder vi dig være tålmodig og vente med at kontakte os eller sende en mail til din rejsekonsulent, og i stedet – og som altid - følge udviklingen af Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Coronavirus fylder lige nu rigtig meget i medierne og hos mange mennesker i hele Danmark. Hvordan Coronasmitten udvikler sig i de kommende uger og måneder, i Danmark såvel som i resten af verden, det ved ingen. Derfor anbefaler vi, at du følger Udenrigsministeriets og Sundhedsstyrelsens råd og vejledninger.

Vi får rigtig mange spørgsmål fra vores kunder, der snart skal ud at rejse eller som planlægger en rejse med os. Dette giver anledning til at komme med nogle retningslinjer ift. til de rettigheder, du som rejsende har.

Har du købt en pakkerejse, er der ift. pakkerejseloven to måder, hvorpå den rejsende kan vælge ikke at gennemføre pakkerejsen og få refunderet rejsens pris:

  1. Går rejsen til områder, som Udenrigsministeriet (UM) ikke fraråder at rejse til
    I det omfang, der ikke frarådes rejser til de områder, som pakkerejsen omfatter, vil udgangspunktet derfor være, at den rejsende ikke kan afbestille gebyrfrit. I stedet gælder rejsearrangørens almindelige afbestillingsregler, og rejsearrangøren er heller ikke forpligtet til at tilbyde den rejsende en rejse til en alternativ destination.
  2. Går rejsen til områder, som Udenrigsministeriet (UM) fraråder at rejse til
    Er hele eller en betydelig del af pakkerejsen omfattet af de områder, hvortil UM fraråder rejser, kan den rejsende afbestille gebyrfrit. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at retten til gebyrfri afbestilling forudsætter, at de uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder (coronavirus) skal være til stede på hele eller dele af rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf.

Retten til gebyrfri afbestilling følger af pakkerejselovens (PRL) § 15, stk. 2, som tilsiger, at den rejsende kan afbestille en pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af passageren til destinationen.

Udgangspunktet for at kunne afbestille gebyrfrit er, at der skal foreligge en officiel beslutning eller anbefaling vedrørende eventuelle rejserestriktioner fra en instans, der på et objektivt grundlag kan vurdere, om der er betydelige risici for menneskers sundhed på den pågældende destination. En sådan instans kan f.eks. være en offentlig myndighed som fx Udenrigsministeriet (UM).

Flere lande har indført nye indrejserestriktioner for at mindske spredningen af Coronavirus. Hvis du har været ude at rejse inden du tager på din næste rejse med BENNS, anbefaler vi, at du undersøger, om det påvirker din rejse.

Er der dele af din rejse, som ikke kan gennemføres, så kontakt din rejsekonsulent - så kigger vi på mulighederne!

Hvis jeg kommer i karantæne i udlandet, hvem betaler så udgiften?
I dette tilfælde er det meget vigtigt, at du har en rejseforsikring, der dækker dig. Er du i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab inden afrejse.

Kommer du i karantæne inden afrejse, så er det ligeledes vigtigt, at du har et forsikringsselskab, der dækker denne situation.

PLANLÆGGER DU AT BOOKE EN REJSE?
Ring og få en rejsesnak med en af vores rejsekonsulenter om mulighederne.
Vi holder os løbende orienteret på Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Samtidig anbefaler vi, at du, samtidig med at du bestiller rejsen, køber en afbestillingsforsikring, der ekstraordinært dækker, hvis du skulle komme i karantæne forud for rejsen og derfor ikke kan komme afsted som planlagt.

Nyttige links
Udenrigsministeriet om Coronavirus
Udenrigsministeriets rejsevejledninger
Udenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen om ferieplanlægning
Generelle rejsebetingelser i BENNS

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her på siden.

Vi beder om jeres tålmodighed og forståelse i denne ekstraordinære situation!