65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
65 65 65 63

Det Nationale Laboratorium i Gran Sasso

Få et indblik i verdens største underjordiske laboratorium hvor der eksperimenteres med dels partikelfysik og dels partikel- og nuklear astrofysik.
120 km fra Rom og mellem byerne L’Aquila og Teramo ligger Det Nationale Laboratorium, bygget ind i bjerget Gran Sasso. Laboratoriet er internationalt orienteret, beskæftiger 750 medarbejdere og benytter forskere fra hele 22 lande.
Laboratoriet består af tre store haller, og målsætningen for stedet er at være vært for eksperimenter inden for nuklear astro- og partikelfysik.

Dette kræver omgivelser med lav naturlig radioaktivitet. Besøget omfatter en rundvisning på laboratoriet, hvor I får mulighed for at se, hvordan arbejdet foregår på laboratoriet.
Det vil være en god idé, såfremt I har forberedt nogle relevante spørgsmål indenfor fysik og astrofysik på forhånd.

Besøget varer ca. halvanden times tid, og det anbefales, at I tager en jakke og nogle gode sko på.

I kan kun besøge laboratoriet på lørdage og søndage.


Stedet har åbent i perioden 15. oktober til 15. juni og tager kun imod besøg lørdage og søndage.

Busleje for 24 personer 6.550 DKK.
Busleje for 36 personer 7.760 DKK.
Busleje for 54 personer 8.155 DKK.

Der kan ikke køre en normal størrelse bus på området, hvorfor I sættes af på et nærmere angivet sted.
Her bliver I hentet af mindre minibusser, der kører jer til laboratoriet.
Disse minibusser er IKKE inkluderet i prisen for leje af den store bus.
Prisen for minibussen er på forespørgsel, men er i skrivende stund 1.575,00 DKK pr. minibus.
Der kan være 8 personer i en minibus og for hver 23. deltager skal der være en lokalguide fra Gran Sasso.
Pris pr. gruppe 484,-
Klik her for tilbud
Vis resultater for: