Besøg Dachau, den første af Hitlers kz-lejre
Dachau var oprindeligt en gammel ammunitionsfabrik fra 1. verdenskrig, men de tomme bygninger blev i 1933 ombygget til den første kz-lejr, der kunne rumme ca. 5.000 fanger.
Da der med tiden kom flere kz-lejre rundt i landet, fik Dachau status som den primære lejr.
Alligevel viste lejren sig at være for lille, og i løbet af 5 år blev fangerne sat i gang med at bygge en ny lejr lige ved siden af.
Der blev bl.a. opført 30 beboelsesbarakker, der hver havde plads til 208 fanger, hvilket fordoblede antallet af mulige fanger i lejren.
Efter krigens udbrud blev lejren dog mere og mere overfyldt, og til sidst boede der op mod 1600 fanger i hver enkelt barak.
Rundvisningen varer ca. 2,5 timer, og pr. forespørgsel er der mulighed for at rette fokus på et emne, I vælger.
Bemærk at alle deltagere skal være mindst 14 år.
Nærmeste station er Dachau Bahnhof (3 km.) – herfra afgår bus nr. 726, der stopper 120 meter fra kz-lejren.
Grupper skal selv sørge for booking af dette besøg igennem deres website http://www.kz-gedenkstaette-dachau.de:3000/detours/neweng.html