65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Krydstogt gennem Panamakanalen

Et krydstogt gennem Panamakanalen er for mange en kæmpe drøm. Vælger I at tage på et krydstogt gennem Panamakanalen får I et førsteklasses indtryk af den menneskeskabte kanal, der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet, og som blev skabt for at lette transporten af varer og andre tjenester frem for den mere besværlige og også farefulde vej rundt om Sydamerika.

Kanalen har siden sin åbning i 1914 være en kolossal succes, og hver dag passerer mere end 40 skibe gennem kanalen. Successen har været så stor, at kanalen nu er blevet udvidet med flere sluser. 

 

Et krydstogt gennem Panamakanalen er fuld af historie

I de historiske annaler finder man dog allerede i 1534 de første henvisninger til ønsket om en kanal på tværs af landtangen, da kejser Karl d. V, samtidig konge af Spanien, befalede mulighederne for en sejlrute undersøgt; muligheder, som kunne lette vejen for de spanske skibe, som skulle til Peru. Sådan en rute ville give spanierne en fordel i kampen mod portugiserne. I 1698 forsøgte Kongen af Skotland at implementere en landbaseret handelsrute på tværs af landtangen, men måtte ganske kort tid efter opgive på grund af det uvejsomme område og de generelt fjendtlige omgivelser af enhver art.

I 1849 affødte guldfeberen i USA, at interessen for en passage af landtangen igen kom på bordet og medførte, at Panama jernbanen blev bygget på tværs af Panama og åbnet i 1855. Denne løsning medførte straks en stigning i handelen og var således en success fra starten. Placeringen af jernbanen blev senere udslagsgivende på den senere bygning af kanalen. For den vandbaserede løsning blev stadig vurderet som værende den mest ideelle, og i 1880'erne begyndte franskmændene at grave ud til kanalen. Udgravningen viste sig at være mere kompliceret end franskmændene havde regnet med, og i 1904 overtog amerikanerne projektet. Dette førte til åbningen af kanalen i 1914.

 

Et krydstogt gennem Panamakanalen sejler via Gatun Lake
En væsentlig del af kanalen var inddæmningen af Chargres floden i 1913. Inddæmningen skabte således den store indsø, Gatun Lake, som på den tid blev den største menneskeskabte sø i verden. Søen er på hele 470 km2 og danner i dag et særdeles vigtigt tropisk øko-område, hvor flora og fauna er beskyttet. Samtidig danner søen et naturligt regnskovsbælte, som beskytter kanalen på bedste vis. I og omkring søen er der et uforligneligt dyre- og naturliv, og øko-turisme på søen er i dag en væsentligt turistattraktion, der bidrager betydeligt til Panamas generelle økonomi. Gatun søens vandspejl er 26 meter over havoverfladen, så der er sluser ved indsejlingen til søen, de store Gatun Locks, der hæver skibene til søens niveau.

 

Et krydstogt gennem Panamakanalen går gennem mange sluser
Efter passagen af Gatun søen og gennemsejlingen af det udgravede stykke kanal ved Culebra Cut er der igen sluser ved først Pedro Miguel og derefter Miraflores, hvor skibene sænkes ned til havoverfladen.

Efter Miraflores sluserne kommer I tæt på selve Panama City, og byens skyline kan nydes fra skibet, mens det glider forbi. 

Et krydstogt gennem Panamakanalen kan foretages fra både Atlanterhavssiden og fra Stillehavssiden.

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres krydstogt gennem Panamakanalen. Kontakt en af vores rejseeksperter, og start planlægningen.

Læs mere om krydstogtrejser her.

Krydstogt gennem Panamakanalen
Krydstogt gennem Panamakanalen
Smukke Cartagena i Colombia
Smukke Cartagena i Colombia
Panamakanalen
Panamakanalen
Rejseekspert Malene kan skræddersy din krydstogtsrejse gennem Panamakanalen

Interesseret i et krydstogt?

Jeg kan hjælpe med at arrangere dit krydstogt gennem Panamakanalen!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: