Forslag til rejserute - New Zealand i autocamper
Forslag til rejserute - New Zealand i autocamper

Om rejsen

New Zealand byder på noget af verdens smukkeste natur og mest imponerende naturfænomener. På denne rejse vil I opleve det bedste af New Zealand fra nord til syd, når I rejser rundt i naturens fodspor.

I vil opleve den aktive undergrund på Nordøen med vulkaner og sydende og boblende huller i jorden og de smukke strande på Coromandel-halvøen.

Fra Wellington nyder I en smuk sejltur over Cook Strædet og ind gennem Queen Charlotte Sound, når I tager autocamperen med ombord på færgen til Sydøen, hvor de new zealandske alper venter med verdens eneste gejsere, der går gennem regnskov.

Sydøen inviterer jer også til at opleve et unikt dyreliv med verdens eneste alpine papegøje, hvalerne ved Kaikoura og pingvinerne i Milford Sound.

New Zealand er en stor oplevelse ud over det sædvanlige.

Udvalgte højdepunkter:

  • Nyd friheden med en autocamper
  • Få fantastiske naturoplevelser 
Coromandel, New Zealand
Coromandel, New Zealand

Rejseforslag

Dag 1: Danmark - New Zealand
Flyrejsen går den lange vej fra Danmark til New Zealand enten via Asien eller Nord Amerika.

Kontakt jeres personlige rejseekspert hos BENNS for jeres muligheder for stopover i Los Angeles, Tokyo, Bangkok, Singapore eller Hongkong.

Dag 2: Ankomst til Auckland
Efter ankomst til Auckland bliver I indkvarteret på et hotel i hjertet af Auckland.
Overnatning: Hotel i Auckland

Dag 3: Auckland
Gå på opdagelse i Auckland. Oplev den afslappende stemning ved havnefronten, gå en tur i de smukke parker og oplev den fantastiske udsigt fra toppen af Skytower, der står som et smukt ikon mellem byens skyskrabere.
Overnatning: Hotel i Auckland

Gå på opdagelse i New Zealands største by, Auckland
Gå på opdagelse i New Zealands største by, Auckland

Dag 4: Auckland - Coromandel (176 km)
Start dagen med at hente jeres autocamper. Brug tid på at handle ind til de første dage og kør til Coromandel-halvøen, der med de hvide sandstrande og den smukke natur er et populært rejsemål.

Oplev Hot Water Beach, når højvande presser varme kilder op under sandet, og nyd en smuk gåtur til Cathedral Cove.
Anbefalet overnatning: Hot Water Beach TOP 10 Holiday Park

Dag 5: Coromandel - Rotorua (232 km)
Kør fra Coromandel ned langs kysten til Te Puke, og gør et stop ved Kiwi 360, hvor I kan lære mere om produktionen af kiwifrugter.

Herefter kører I til Rotorua, der er kendt som Mauriernes hovedstad og som byen, hvor en fæl lugt rammer næseboret, og undergrundens aktiviteter kommer til syne i kogende mudderhuller og gejsere.
Anbefalet overnatning: Rotorua TOP 10 Holiday Park

Imponerende Rotorua
Imponerende Rotorua

Dag 6: Rotorua - Tongariro
En af de største film, Ringenes Herre, blev optaget på New Zealand. Mange steder finder man lokationerne, som blev brugt i filmen. Mount Doom fra filmen finder I i Tongario National Park, som med de 3 store vulkaner er dagens destination.

Undervejs bør I gøre et stop i Taupo, for at nyde synet af Huka Falls, og måske sejle en tur op foran med Huka Falls Jet. I må heller ikke snyde jer selv for den fantastiske udsigt ud over Lake Taupo med vulkanerne i Tongario i baggrunden.
Anbefalet overnatning: Ohakune TOP 10 Holiday Park

Dag 7: Tongariro - Wellington (339 km)
Følg vejen til hovedstaden Wellington og nyd udsigten til New Zealands forunderlige natur.
Anbefalet overnatning: Wellington Waterfront Motorhome Park

Dag 8: Wellington
Nyd dagen til at opleve landets hovedstad. Fra vores anbefaldede campingplads, har I det hele lige rundt om hjørnet i kort gåafstand. Oplev parlamentet og katedralen, shop i Cuba Mall og Lambton Quay og tag kabelbanen fra Lambton Quay til Botanisk Have, hvorfra I finder en fantastisk udsit ud over byen og brugten.
Anbefalet overnatning: Wellington Waterfront Motorhome Park

 

Tag med sporvognen og få en fantastisk udsigt over Wellington
Tag med sporvognen og få en fantastisk udsigt over Wellington

Dag 9: Wellington - Nelson (209 km)
Tag med færgen Interislander til Picton på Sydøen. Sejlturen er en af de smukkeste i verden, når færgen sejler jer over Cookstrædet og ind gennem Queen Charlotte Sound.

Fra Picton har I en smuk køretur mellem vinmarker til Nelson, der er Sydøens ældste by.
Anbefalet overnatning: Nelson City Holiday Park

Dag 10: Nelson / Abel Tasman National Park (122 km)
Nyd dagen i Nelson med den hyggelige hovedgade og katadralen, der står som et smukt ikon for byen, og besøg nationalparken Abel Tasman 61 km derfra, hvor I kan sejle i havkajak og vandre i den smukke natur.
Anbefalet overnatning: Nelson City Holiday Park

Abel Tasman National Park
Abel Tasman National Park

Dag 11: Nelson - Kaikoura (243 km)
Kaikoura er en gammel hvalfangerby, og her har I muligheden for at tage på en hvalsafari for at se de store pukkelhvaler. Det er også muligt at tage på ture for at se og svømme med delfiner.
Anbefalet overnatning: Kaikoura TOP 10 Holiday Park

Dag 12: Kairoura - Greymoth (436 km)
Dagens strækning krydser Sydøen gennem Alperne. I kan vælge mellem to forskellige ruter. Den mest populære vej er gennem Arthurs Pass til Greymouth på vestkysten.
Anbefalet overnatning: Greymouth Seaside TOP 10 Holiday Park

Dag 13: Greymouth - Fox Glaicer (196 km)
Turen går videre sydpå med en fantastisk udsigt til havet. Gør stop i undervejs ved gletsjerne Franz Josef og Fox, der som de eneste i verden går gennem regnskov. I har muligheder for at vandre på begge gletsjere. Det kan dog kun gøres på guidede ture fra byerne.
Anbefalet overnatning: Fox Glacier Holiday Park

Overvej en hvalsafari når I er i Kaikoura
Overvej en hvalsafari når I er i Kaikoura

Dag 14: Fox Glacier - Wanaka (262 km)
Jeres rejse forsætter gennem New Zealands fantastiske natur med bjerge, bjergsøer og udsigt til havet. Wanaka ligger smukt ned til Lake Wanaka og omringet af bjerge.
Anbefalet overnatning: Wanaka TOP 10 Holiday Park

Dag 15: Wanaka - Te Anau (227 km)
Jeres rejse forsætter gennem New Zealands fantastiske natur med bjerge, bjergsøer og udsigt til havet. Wanaka ligger smukt ned til Lake Wanaka og omringet af bjerge.
Anbefalet overnatning: Wanaka TOP 10 Holiday Park

Dag 16: Te Anau / Milford Sound (236 km)
Strækningen til Milford Sound regnes for at være en af verdens smukkeste. Vejen snor sig gennem høje bjerge i et område med over 300 regnvejrsdage om året.
Regn gør ikke oplevelsen mindre god, for den sætter gang i mange vandfald på de lodrette klippesider. Nyd en sejltur på Milford Sound med chancer for at opleve delfiner, pingviner og hvaler.
Anbefalet overnatning: Te Anau TOP 10 Holiday Park

Sejltur - Milford Sound
Sejltur - Milford Sound

Dag 17: Te Anau - Queenstown (171 km)
Turen går tilbage til Queenstown, hvor I har tid til at opleve byen og dens mange spændende aktiviteter. Her har I mulighed for at prøve elestrikspring, sejlture i høj fart på søen eller blive puttet i en stor oppustet bold og trillet ned ad en lang bakke.
Queenstown er også en hyggelig by i smukke omgivelser, hvor I har mulighed for at shoppe i gågaderne.
Anbefalet overnatning: Queenstown Lakeview Holiday Park

Dag 18: Queenstown - Lake Tekapo (256 km)
Det siste stop inden autocamperen skal afleveres i Christchurch, bliver ved Lake Tekapo og den lille stenkirke Church of the Good Shepherd. Undervejs går turen gennem store og øde landbrugsområder og forbi smukke søer med udsigt til Mount Cook, New Zealands højeste bjerg.
Anbefalet overnatning: Lake Tekapo Motels & Holiday Park

Dag 19: Lake Tekapo - Christchurch (227 km)
Den sidste strækning til Christchurch går gennem et af landets største områder med landbrug og fåreavl. Vær altid parat til at stoppe, får rundt om hjørnet kan en bonde være i gang med at flytter et par hundere får over vejen. Nogle gange bruges landevejene til at flytte fårene på, så man pludselig holder stille midt i en kæmpe fåreflok. Tag det som en stor oplevelse!
Ved ankomst til Christchurch afleverer I jeres autocamper, og finder vej til jeres hotel.
Overnatning: Hotel i Christchurch

Church of the Good Shepherd ved Lake Tekapo
Church of the Good Shepherd ved Lake Tekapo

Dag 20: Afrejse fra Christchurch
Efter en fantastisk rundrejse i autocamper gennem New Zealand er det blevet tid til at tage afsked med landet og dets vidunderlige natur og rejse hjemad mod Danmark.

Dag 21: Ankomst til Danmark
Rejsen kan forlænges med eksotisk stop i Stillehavet. Kontakt jeres personlige rejseekspert hos BENNS for at høre om jeres muligheder for at rejse til Hawaii, Cook Islands, Fiji og Fransk Polynesien.

Nyd en fantastisk ferie i New Zealand med autocamper
Nyd en fantastisk ferie i New Zealand med autocamper