65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Om rejsen

Unik er det eneste ord, der dækker denne rejse til New Zealand og Cook-øerne i Polynesien. En fantastisk kombination af en rundrejse blandt New Zealands topattraktioner med eksklusiv badeferie i et af verdens smukkeste og mest feterede områder: Polynesien

Tag med BENNS på en fantastisk rundrejse i jeres egen autocamper gennem et af danskernes drømmerejsemål: New Zealand. I krydser dette unikke land fra nord til syd og introduceres til de bedste af landets utallige attraktioner undervejs. 2 ugers forrygende rejse begynder på Nordøen med storbyen Auckland, videre gennem Nordøens unikke naturområder ved Coromandel, Rotorua, Tongariro og Taupo for at ende i hovedstaden Wellington.

Herefter fortsættes til Sydøens om muligt endnu mere utrolige natur med hvalsafari ved Kaikoura, enorme gletsjere ved Franz Josef, bjergtagende natur i Fiordlands, adrenalinsusi Queenstown og zen-stemning ved Lake Tekapo.

Et sandt overflødighedshorn af oplevelser, som det nok kan være godt at puste ud ovenpå. Og det gør I på forbilledligvis på paradisøerne Cook Islands, hvor den smaradggrønne ø Rarotonga med den turkisfarvede Muri lagune danner rammen om en daseferie i luksusklassen. I tillæg har I muligheden for at opleve den underskønne Aitutaki lagune.

Fra-pris pr. person kr. 17.598,-
  • Fly Danmark - Auckland / Christchurch - Rarotonga - Danmark (via USA) inkl. skatter og afgifter
  • 14 dages leje af autocamper Endeavour inkl. fuld forsikring og envejsleje
  • 4 nt. på Muri Beachcomber, Cook Islands inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel Rydges Auckland
Se priser

Dagsprogram

  • Dag 1-2: Afrejse København - Tokyo/Shanghai - Auckland

    Der er afrejse fra Danmark. I flyver via Tokyo eller Shanghai til Auckland. Der er mulighed for at stoppe i enten Tokyo eller Shanghai på vejen og opleve en af disse verdensbyer.

    Pga. tidsforskellen på 12 timer er ankomsten først på dag 3.

  • Dag 3: Ankomst til Auckland

    Ankomst til Auckland på New Zealands Nordø. Her har I en enkelt overnatning på det dejlige Rydges hotel, der ligger centralt nær det livlige og populære havneområde.

    Nyd dagen i New Zealands største by, som på mange måder er en international og moderne by, men som samtidig har bevaret den afslappede kiwi-stemning, især omkring havnefronten.Ankomst til Auckland på New Zealands Nordø. Her har I en enkelt overnatning på det dejlige Rydges hotel, der ligger centralt nær det livlige og populære havneområde.

    Nyd dagen i New Zealands største by, som på mange måder er en international og moderne by, men som samtidig har bevaret den afslappede kiwi-stemning, især omkring havnefronten.

  • Dag 4: Auckland - Coromandel (158 km)

    I skal hente jeres autocamper idag. Når autocamperen er hentet og alle papirformaliteter er overståede, sætter I jer i autocamperen og GPS’en (tilkøb) mod Coromandel halvøen sydpå.

    Halvøen Coromandel er en sand perle blandt Nordøens imponerende natur. Her forenes grønne bakker med smukke sandstrande i en idylisk natursymfoni. Cathedral Cove ligger gemt i naturen og med en frisk gåtur på 2 timer hver vej, kommer I ned til de to smukke sandstrande, der er delt af en klippevæg med et stort hul igennem. Rundt omkring i vandet står store hvide sandstenssøjler og pryder den smukke udsigt ud over havet. Hot Water Beach er en anden stor attraktion i området.

  • Dag 5: Coromandel - Rotorua (209 km)

    I fortsætter sydpå gennem store kiwi-plantager, hvor I har mulighed for at gøre stop og smage på de grønne og gule frugter. Stop ved Kiwi 360, hvor man kan finde utallige produkter lavet af kiwifrugter. Hvis tiden tillader det, kan I kort inden ankomst til Rotorua gøre holdt for at besøge Hells Gate.

    Her kan I gå rundt i området og opleve, at den aktive undergrund kommer til syne, eller nyde et varmt og afslappende bad i det termiske mudder. I overnatter på en campingplads i Rotorua, hvor I hurtigt vænner jer til den usædvanlige og ramme lugt fra undergrundens svovldampe.

  • Dag 6: Rotorua - Taupo (81 km)

    I dag går turen videre sydover mod New Zealands største sø, Lake Taupo. Lake Taupo er dannet efter et af verdenshistoriens største vulkanudbrud, er 606 km2 og meget kendt især for sine mange muligheder for aktiviteter på vandet og sit ørredfiskeri. Lystfiskere valgfarter hertil, og man regner med, at der fanges ialt 700 tons ørreder om året.

    Selve Taupo by rummer masser af caféer og restauranter på grund af de mange gæster, der hvert år kommer her. Huka Falls, som er næsten et must, ligger på vejen til Taupo. Vandfaldet er ikke så højt igen, men det er rent og klart og har en fantastisk smuk turkisblå farve. Her kan I få adrenalinen op med en tur i de berømte jet-både.

  • Dag 7: Taupo - Tongariro (137 km)

    Fra Taupo kører i mod Tongariro National Park. Tongariro National Park er kendt for de utroligt smukke vulkaner, der står klart tegnet mod den ofte blå himmel. Tre af de mest kendte vulkaner er Tahurangi, det højeste bjerg i New Zealand, Mount Ngauruhoe, udødeliggjort som Mount Doom i filmen Ringenes Herre, og Mount Tongariro, som har givet navn til nationalparken.

    Vulkanen Tahurangi er i tillæg et særdeles populært skisportssted, som ikke er helt ufarligt, for vulkanen sover i realiteten blot. Senest i september 2007 var den i udbrud i 7 minutter, hvilket var nok til at skabe panik blandt skiløberne og lukke både jernbanen og motorvejen, der går udenfor parken. En bjergvandrer kom således lettere til skade i det korte udbrud, som kom helt uden varsel.

    Den eneste by i parken, Whakapapa Village, ligger for foden af Mount Ruapehu. Den har et par restauranter, hotellet Chateau Tongario og en campingplads ved besøgscenteret.

    Vil I ud og vandre, er Tongariro det helt perfekte sted. Tongariro Crossing på 19,4 km er en af New Zealands mest berømte og smukkeste vandreruter, som fører jer op mellem Mount Tongariro og Mount Ngauruhoe og gennem gamle vulkankrater.

  • Dag 8: Tongariro - Wellington (288 km)

    I sætter kursen mod hovedstaden i New Zealand, Wellington. Wellington er måske New Zealands smukkeste by og ligger allersydligst på Nordøen.

    Byen er noget kuperet med masser af charmerede gamle træhuse i herlig blanding med nyere, moderne bygninger. Civic Square er byens historiske område, men i dag også det mere forretningsmæssige område. Her finder man såvel det nye som det gamle rådhus, der idag bruges af New Zealands symfoniorkester. Byens bibliotek, Wellington Central Library, finder man også her.

    Et godt indblik i landets historie og kultur får man på Museum of New Zealand, der huser en ganske betragtelig del af landets historiske og kulturelle skat. En ting man bør unde sig selv at prøve i Wellington er det en tur i kabelbanen, som kører fra havnen og op til Botanic Gardens. Herfra er der en utrolig udsigt over byen. Tager man kabelbanen, kan man stå evt. af ved Lambton Quay, byens førende shoppinggade.

    Botanic Gardens er et pragtfuldt sted at bruge noget af dagen. Her er smukke blomster og planter og vidunderligt stille. Ikke så langt herfra findes vildtreservatet Karori Wildlife Sanctuary med hele 35 km stier igennem skovrigt terræn.

    Tillader tiden det bør man næsten også smutte forbi Parlamentsbygningen. I samme nabolag finder man Nationalbanken, St. Pauls Cathedral og General Assembly Library bygningen fra 1922.

  • Dag 9-10: Wellington - Kaikoura (258 km)

    Fra Wellington krydser I farvandet mod Sydøen til byen Picton. Herfra fortsætter I langs Sydøens østkyst mod kystbyen Kaikoura. Kaikoura er en gammel hvalfangerby, så hvad er mere nærliggende end at tage på en hvalsafari. En unik mulighed for at komme helt tæt på de enorme havdyr.

    Der er mange både, der sejler ud blandt de enorme havdyr, som imponerer alle med at slå deres store haler i vejret, når de dykker ned for at finde føde. I overnatter i Kailoura hele 2 nætter, så her er masser af tid til at slappe af og få set på det imponerende marineliv i området.

    Valgfri udflugt:

    I går ombord på safariskibet ved “The Whaleway Station”, klar til at begynde det maritime Kaikoura hvaleventyr. Båden er en moderne, specialdesignet katamaran, lige netop med henblik på hvalsafari. Den store passagerkabine er udstyret med air condition og behagelige sæder, og det store udendørs observationsdæk er helt ideelt indrettet for at spotte hvalerne og få nogle gode fotoskud i kassen.

    Her er mulighed for at se både kaskelothvaler og pukkelhvaler afhængig af årstiden. Hvaler er dog ikke de eneste af havets dyr, man kan se. Delfiner, spækhuggere og sæler ser man ofte, og i tillæg til alle disse havdyr ser man ofte en hel del fugle bl.a. albatros, stormsvaler og skråper.

    Hvalsafarien varer ca. 3,5 timer og slutter, hvor I begyndte, ved “The Whaleway Station”.

  • Dag 11: Kaikoura - Greymouth (326 km)

    Fra Kaikoura kører I på tværs af øen og de nordlige Alper kan krydses gennem det smukke Arthur’s Pass til Greymouth.

    Greymouth er den største by på vestkysten af Sydøen, og er i sig selv er en gammel guldgraverby. Byen tilbyder stadig mange aktiviteter og seværdigheder, der handler om de gamle dage. Men man kan også tage ud at se på delfiner, rafte og tage på udflugter til attraktioner i omegnen.

  • Dag 12: Greymouth - Franz Josef - Wanaka (458 km)

    Turen fortsætter langs kysten til byen Franz Josef, hvor I bør gøre holdt for at nyde den helt fabelagtige natur her. Undervejs kunne I evt. stoppe i byen Hokitaka, berømt for sine grønne kalkstenssmykker. Franz Josef er verdenskendt for sine enorme gletsjere, og det er muligt at komme ud og vandre på de enorme ismasser. En aktivitet man næsten skal unde sig!

    Efter dette bjergtagende syn fortsætter I til byen Wanaka. På vejen kører I over bjergpasset ved Haast. Wanaka ligger usigeligt smukt ned til søen Lake Wanaka omgivet af de majestætiske, sneklædte sydlige Alper.

  • Dag 13: Wanaka - Te Anau (227 km)

    I fortsætter videre sydpå gennem det bjergrige landskab. Vejen snor sig mellem høje bjerge og smukke søer frem til byen Te Anau, som ligger ved indgangen til nationalparken Fiordlands. På vejen til Te Anau passerer i Queenstown, som I kommer tilbage til senere på rejsen.

  • Dag 14: Fjordlands (236 km)

    Fiordland er New Zealands største nationalpark (næsten på størrelse med Jylland). Naturen her er utroligt velbevaret og ganske lidt - om noget - har ændret sig, siden James Cook gik i land her som den første europæer. Fiordland rummer af fjorde, søer, bjerge og klipper og her er altid grønt, da det næsten regner hver dag.

    Kommer man til Milford Sound, den mest kendte fjord i Fiordland - og i New Zealand iøvrigt-, på en regnvejrsdag, har man ikke snydt sig selv, for så vælter vandet ned af de ganske stejle bjergvægge i store, flotte vandfald. Man kan sejle i fjorden enten med en gruppe på en båd eller i kajak, og der er også natsejladser. Man kommer forbi vandfaldene Bowen Falls og Stirling Falls, hvor der ofte ses delfiner svømme rundt.

    Valgfri udflugt:

    Turen til Milford Sound begynder kl. 09:50 ved Real Journeys Visitor Centre, Lakefront Drive, Te Anau. I er blevet afhentet inden da. I sætter jer op i bussen, forventningsfulde til denne heldagsudflugt til Milford Sound. Fra Te Anau kører I ad den spektakulære Milford Road med et imponerende udsyn til de majestætiske sydlige Alper.

    Ved ankomst til Milford Sound ligger skibet klar til at tage jer på et cruise gennem hele fjorden helt ud til Tasmanerhavet og retur. I vil opleve de fantastiske Alper på allernærmeste hold, se masser af vandfald, regnskov og tårnene bjergtinder. Der er gode muligheder for at se masser af marineliv inklusive delfiner, sæler og pingviner.

Spot en pukkelhval på bådtur i Kaikoura
Spot en pukkelhval på bådtur i Kaikoura
Tag på en sejltur i det skønne Fiordlands
Tag på en sejltur i det skønne Fiordlands

Priser

Kontakt os og vi skræddersyer rejsen til jeres behov. I bestemmer selv rejselængde, indkvartering og den præcise rejseplan.
Fra-priser pr. person
Rejseperiode Hele året
2 voksne 23.298,-
2 voksne & 2 børn (under 12 år) 17.598,-

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen inkluderer:
  • Fly Danmark - Auckland / Christchurch - Rarotonga - Danmark (via USA) inkl. skatter og afgifter
  • 14 dages leje af autocamper Endeavour inkl. fuld forsikring og envejsleje
  • 4 nt. på Muri Beachcomber, Cook Islands inkl. morgenmad
  • 1 nat på hotel Rydges Auckland
  • Leje af sengetøj, håndklæder, køkkenudstyr, campingstole og –bord
  • Leje af autostole
  • Reservationsgebyr
  • Afgift til Pakkerejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke:
  • Forplejning
  • Lufthavnstransfer
  • Benzinforbrug og vejafgifter
  • Færge mellem Wellington og Picton
  • Entréer
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring