1. The Great Barrier Reef

 Smukt, smukt, smukt! Verdens mest vidunderlige koralrev ”The Great Barrier Reef” ligger i Australien og strækker sig langs det meste af Queenslands kyst i det nordøstlige Australien - over 2000 km. Revet er et af verdens naturskabte underværker og er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Uanset hvor I er ved Great Barrier Reef, er der mulighed for at snorkle og som regel også at dykke. Indkvarteringen på de forskellige øer er af varierende kvalitet lige fra overdådige luksusophold til den helt enkle indkvartering. Gå ikke glip af dette overdådige undervandsparadis i solskinsstaten.

2. Whitsunday Islands

 Whitsunday Islands anses for at være et af de smukkeste steder i Australien at sejle. Naturen i området er både til en skøn strandtur eller et eventyr under vand. Whitsunday Islands består af 74 øer i mange forskellige størrelser, hvor de fleste er ubeboet, og Great Barrier Reef ligger ikke langt derfra.

Så er I til hvide sandstrande, turkisblåt vand, vandreture i regnskove, tropisk klima og hyggelige feriebyer, så er Whitsunday Islands stedet for jer. De fleste sejler rundt mellem de 74 øer på guidede ture, men I kan også leje jeres egen båd og opleve øhavet på egen hånd.

Great Barrier Reef
Great Barrier Reef

3. Fraser Island

 Fraser Island - Verdens største sandø og et paradis for eventyrlystne. Og netop eventyret på øen foregår med firehjulstrækker langs de fantastiske strande, der fungerer som øens motorvej. På øen finder I over 100 ferskvandssøer, som I kan bade i, og smukke regnskove, som I kan vandre i.

Endnu en dimension til eventyret er de mange dingoer på øen, som I dog skal undgå kontakt med. Et andet element til det eventyrlige, er de mange hajer, som færdes i havet omkring øen. De kommer så tæt på stranden, at I desværre ikke kan bade på de smukke strande – men I kan til gengæld spotte hajer med det blotte øje.

Fraser Island
Fraser Island

4. Australia Zoo

 En oplagt seværdighed er en tur i den berømte krokodillejæger Steve Irwins fodspor i hans zoologiske have, Australia Zoo. Australia Zoo er et levende minde om Steve og hans dedikerede arbejde med naturbeskyttelse. Australia Zoo er en blandt flere zoologiske haver i Queensland, men nok den mest berømte.

Her er der en samling af de farligste krybdyr i Australien og vilde krokodiller. Der er flere flotte udstillinger og shows, og et af højdepunkterne er fodring af de vilde krokodiller. Skal det være knapt så udfordrende, kan man også komme tæt på de vilde kænguruer, emuer og slanger. Eller hvad siger I til at kramme en koala?

5. Daintree National Park

 Tætte regnskove, spændende dyreliv, sjældne plantearter og lange sandstrande. Daintree National Park ligger ca. 100 km nordvest for Cairns og her kan I komme helt tæt på den tropiske regnskov og den fantastiske natur. Og med mere end 430 typer af fugle er Daintree et absolut paradis for fugleinteresserede.

Daintree River, Bloomfield River og Mossman River løber igennem parken, og hvis I tør, så hop ombord på en båd og tag på krokodille-spotting. Det er en meget spændende oplevelse at se de listige krokodiller dukke op i vandoverfladen.

Daintree National Forest
Daintree National Forest

6. Kuranda Scenic Railway & Skyrail Rainforest Cableway

 Nyd den frodige regnskov og udsigten med en fantastisk tur på Kuranda Scenic Railway. Stop i Kuranda Village og nyd den lokale kunst, markeder og smukke historiske bygninger, eller tag den historiske togrejse til Barron Gorge National Park.

Kuranda er også hjemsted for Skyrail Rainforest Cableway. På denne 7,5 km lange rejse vil I svæve over trætoppene i en lukket svævebane med plads til 6 personer, og herfra kan I beundre den vidunderlige 360 ​​graders udsigt over både regnskov og koralrev.

Kuranda Scenic Railway
Kuranda Scenic Railway

7. Surfers Paradise

Surfing, afslapning og luksus. Og skyskrabere. Surfers Paradise er det perfekte mix af strandliv og moderne byliv, hvis I vil have en pause fra ”det vilde” Australien. Her er lange strande og livlige promenader fyldt med butikker, caféer og restauranter. Og så er der selvfølgelig mulighed for selv at ”danse” på bølgen blå.

Er I ikke allerede surfere, er der mulighed for at blive det i Surfers Paradise. Der er masser af former for undervisning, men I kan også blot nøjes med at nyde synet af de professionelle surfere, der strømmer til Surfers Paradise.

8. Brisbane

 Hovedstaden i Queensland, Brisbane, er blevet kåret som Australiens bedste by at bo i. Den subtropiske millionby ligger på bredderne af den snoede Brisbane River, og er et charmerende og afslappet bekendtskab. Med det behagelige klima, den provinsagtige stemning og de spændende parker er Brisbane et spændende stop i solskinsstaten.

Hæng ud med de flyvende hunde i Botanisk Have, prøv en anderledes køretur op ad bjergsiden til O’Reillys Guesthouse i Lamington National Park og shop på det hyggelige strøg, Queen Street Mall, der ligger blandt de mange skyskrabere i centrum af Brisbane.

Brisbane
Brisbane

9. Dreamworld

 Hvis I har børn med til Queensland, skal I selvfølgelig besøge forlystelsesparken Dreamworld. Det er Australiens største forlystelsespark, og den er fyldt med adrenalin, dyreliv og sjov til både børn og voksne. Med over 50 forlystelser og Australiens hurtigste rutsjebaner kommer I ikke til at kede jer.

På ”Tiger Island” kan I opleve de majestætiske tigre på tæt hold. I bogstaveligste forstand. Her kan gæster nemlig stå ansigt til ansigt med de intense rovdyr og fodre dem.

10. Ettamogah Pub

Den mest fotograferede pub i verden! Velkommen til Ettamogah Pub, som blev nødt til at få en plads på vores top 10-liste. Pubben på 18 meter med det finurlige udseende er et yndet mål for både turister og australiere, der er øl-trængende. I finder pubben på Bruce Highway, når I kører mellem Brisbane og solskinskysten. Skål.

Vi, i BENNS, er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Queensland. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Australien her.