Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!
At opleve verden som en ægte globetrotter er en stor drøm for mange. Nu kan drømmen blive til virkelighed. På 127 dage tager Costa Deliziosa jer med på et uforligneligt eventyr jorden rundt, hvor I kommer til at opleve utallige spændende rejsemål i intet mindre end 24 lande fordelt på 5 verdensdele. Undervejs besøger I adskillige UNESCO-beskyttede steder. Et uforglemmeligt krydstogt og oplevelser for livet!
Dagsprogrammet for denne rejse ligger fast. Vi tager dog forbehold for justeringer i programmet, som kan foretages både før og efter afrejse. Disse kan ske på baggrund af vejrforhold, flyændringer, ændringer i sejlplan (ved krydstogt) e.l.
Der er flyafgang fra København eller Billund (flytider kommer senere) til Trieste eller Venedig. Der er arrangeret transfer fra lufthavnen i til krydstogtsterminalen i Trieste.
Ved ankomst er der straks check-in, ombordstigning og indkvartering i den valgte kahyt.
Der er afgang for det eventyrlige krydstogt med Costa Deliziosa kl. 17.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Dubrovnik i dag kl. 13.00. Dette er virkelig en fantastisk by med en dramatisk forhistorie, senest som skydeskive under Balkankrigen i begyndelsen af 1990'erne. Men i dag blomstrer Dubrovnik som Kroatiens største seværdighed og landets mest populære ferieby.
Dubrovnik er også på UNESCOs verdensarvliste og omgivet af en velbevaret og utrolig imponerende bymur, som byder på en storslået udsigt over havet og byens røde tage. En gåtur på muren er et klart "must"! I bør også gå ad hovedgaden, Stradun, som er byens hovedstrøg, indrammet af smukke bygninger med en autentisk middelhavsatmosfære. Sæt lidt tid af til en kaffepause på en af de mange caféer i byen og nyd synet af det livlige folkeliv.
Det er ofte i de små sidegader, at uventede oplevelser opstår, så vi anbefaler, at I også tager en lille gåtur uden for hovedstrøget.
Andre seværdigheder:
I sejler fra Dubrovnik kl. 20.00 og sætter kursen mod Italien og byen Catania på Sicilien.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
En hel dag på havet til at slappe af, nyde det forhåbentligt gode vejr på soldækket, læse en god bog, få en afstressende massage eller måske slippe spilledjævelen løs i kasinoet. Ja, mulighederne er mange, så valget er helt jeres.
Costa Deliziosa
Costa Deliziosa byder på et væld af indtryk, oplevelser og aktivitetsmuligheder. Lige fra de mange pools, herunder børnepool, flere restauranter og barer inkl. cigarlounge og kaffe- og ckokoladebar. Samsara Spa-området er hele 3500 m2 med fitness center, sauna, Spa-behandlinger mv.
På det underholdningsmæssige plan er der kasino, 4D biograf, diskotek, teatre, Grand Bar dansegulv m.m.
Kunsten er heller ikke glemt med 340 originale kunstværker og 4.756 kunsttryk rundt omkring på skibet.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der er ankomst til Catania på Sicilien kl. 07.00. Catania er en ualmindelig smuk, historisk by, der i århundreder har levet i den truende skygge af den nærliggende vulkan, Etna. Catania er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, fordi den efter et ødelæggende Etna-udbrud og et jordskælv i slutningen af 1600-tallet, blev bygget succesrigt op i gennemført barokarkitektur, som på daværende tidspunkt var den førende arkitektoniske stil. Catania er således et perfekt billede på den tids forestilling om byplanlægning, og bestemt en by, der er værd at opleve!
På mange andre områder er Catania en meget ungdommelig og livlig by med masser af dejlige caféer, restauranter og barer. I næsten alle italienske byer er formiddagsmarkederne en oplevelse i sig selv, hvilket også er tilfældet i Catania. Her er det især fiskemarkedet La Pescheria, der tiltrækker sig opmærksomheden.
Italien og pasta hører helt naturligt sammen, og her i Catania kan man få den - for Sicilien - ikoniske pastaret, Pasta alle Norma. Denne pastaret er ganske enkel: Pasta linguini med tomatsauce og aubergine (som gerne må være fritteret), og retten skulle efter sigende smage himmelsk.
Som nævnt ligger Catania ganske nær vulkanen Etna, og der er naturligvis også mulighed for at tage på udflugt hertil.
Af andre udflugtsmuligheder udenfor Catania kan vi anbefale byerne, Taormina og Syracuse. Taormina er Italien, når det er allerbedst med farverige huse, stejle gader, citrontræer, bougainvilleaer, der blomstrer overalt og masser af kirker. Syracuse er en gammel historisk by, grundlagt af grækerne i Antikken. Selvsagt er her flere antikke seværdigheder, og byen er da også på UNESCOs verdensarvsliste.
Tjek rederiets udflugtsprogram i Catania.
Der er afsejling fra Catania kl. 17.00, og i morgen er italienske Napoli på programmet.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Napoli kl. 07.00 om morgenen. Denne herlige italienske kystby blev grundlagt af grækerne i ca. år 600 f.kr., og selvom byen er fuld af historie og bybilledet er præget af klassisk arkitektur, er Napoli i dag mestendels en moderne storby.
Langs de endeløse brostensgader finder man hyggelige caféer og pizzeriaer, hvor end man går. Når det gælder mad, så er der en ting I absolut må prøve, mens I er her i dag: Pizza! Napoli er kendt for at være pizzaens hjemby, og I bør i hvert fald prøve den klassiske pizza Margherita med lokale ingredienser og ferske råvarer - et must for enhver pizzaelsker.
Ting at opleve i Napoli:
Costa Deliziosa sejler fra Napoli kl. 13.00, og skibet fortsætter nordpå langs den italienske kyst til Savona på den italienske riviera.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der er ankomst til Savona i Norditalien kl. 08.00. Skibet lægger til helt inde i byen i det smukke havneområde. Det gør, at det er ganske let at gå fra borde og komme op til den gamle bydel. Over havnen og byen troner den gamle fæstning Priamar fra det 16. århundrede. Vel nok Savonas største attraktion og absolut et besøg værd. Næsten lige så populær er den gamle katedral Cattedrale di Santa Maria Assunta.
Allerede når I går fra borde, lægger I mærke til et at byens andre vartegn, det smukke tårn, La Torretta, der stammer fra Middelalderen. Ikke langt derfra kan I se et andet tårn, Torre del Brandale fra det 12. århundrede, som var et af 50 tårne på bymuren dengang. Ved at gå igennem Torre del Brandale kommer I ind til den gamle bydel. Denne bydel er lille, men stadig vildt charmerende med smukke gamle huse, flotte kirker og masser af caféer og restauranter. Det meste er centreret om Via Pia.
I må ikke gå glip af det sixtinske kapel! Ja, I læste rigtigt. Der er nemlig sådan et i Savona. Ikke helt så mageløst som det i Rom, men dog imponerende og et besøg værd. Dette skyldes, at Savona er en 'paveby' forstået således, at hele to paver er født her, bl.a. pave Sisto d. IV, som foranledigede bygningen af det 'rigtige' sixtinske kapel i Rom. Sisto d. IV ønskede at få bygget et mausoleum til sine forældre i Savona, og kapellet blev et udstyrsstykke med de smukkeste fresker i rokoko-stil. Kapellet er en del af den gamle katedral.
Af andre seværdigheder kan nævnes:
Tjek rederiets udflugtsprogram i Savona.
Der er afsejling fra Savona kl. 18.00. Der fortsættes mod den franske havneby, Marseille.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der er ankomst til Marseille i dag kl. 09.00. Marseille er Frankrigs næststørste by, og selvom byen tidligere har lidt under et lidt broget omdømme, er Marseille i dag anset for at være ret cool og yderst besøgsvenlig. Byen har dog stadig meget ’kant’ i forhold til mange af de andre kendte byer i Frankrig, men det giver blot byen en helt særlig atmosfære og charme.
Marseille var kulturby for få år tilbage og blev ved den lejlighed renoveret over en bred kam, hvilket i høj grad ses i bybilledet. Adskillige museer, gallerier, bygninger og pladser fik sig en ordenligt overhaling, hvilket alle nu nyder godt af.
Byens største attraktioner er uden tvivl den gamle havn, Port Vieux og den bjergtagende udsigt fra den imponerende katedral Basilique de Notre Dame de la Garde, der ligger på bjerget højt over byen.
Tjek rederiets udflugtsprogram i Marseille.
Marseille forlades igen kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Kl. 08.00 ankommer I til Barcelona og har helt frem til kl. 16.00 til at opleve denne fantastiske storby.
En introduktion af Barcelona er næsten overflødig, og antallet af attraktioner i den catalanske hovedby er nærmest overvældende, så vi anbefaler, at I prioriterer jeres tid på forhånd, hvis I vil have mest muligt ud af besøget i dag.
Barcelona er ganske nem at opleve på egen hånd, da byen er meget kompakt med de fleste attraktioner i og omkring pulsåren La Rambla eller blot få minutter væk med det velfungerende, offentlige transportsystem - og her er som sagt nok at tage sig til:
... og vi kunne blive ved! Kort sagt er Barcelona en by, man aldrig bliver træt af, og som kan opleves igen og igen og igen.
I sejler videre mod Marokko kl. 16.00, men i morgen venter en afslappende dag på havet, hvor I kan nyde Costa Deliziosas skønne faciliteter og omgivelser.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
En hel dag på havet med tid til afslapning og til at fordøje de mange oplevelser, I allerede har haft.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Marokkos største by, Casablanca, i dag kl. 09.00 og har hele dagen og aftenen til at udforske denne eksotiske by. Selvom dette er en moderne by, har Casablanca en rig kulturarv, hvor forskellige kunstformer, gamle traditioner og kulturer lever sammen i fredelig harmoni.
Der er nok at opleve, og vi kan virkelig anbefale et besøg i byens medina, som er en gammel bydelstype som findes i mange af Nordafrikas byer. De kendetegnes af bymure og trange, charmerende gader. Casablancas medina viser en anden side af Marokko. Den gamle medina ligger nord for byen, og når man går ind i området gennem Marrakech Gate ved klokketårnet, vil man umiddelbart genkende stedets franske og portugisiske indflydelse.
Gamle medina
I 1770 forstærkede Sultan Sidi Mohammed Ben Abdallah Medinaens fæstning, The Sqala, hvilket symboliserer hans tid som sultan. Herfra har man en fantastisk udsigt over medinaen og havnen. Sqala’en er i dag lavet om til en restaurant og den gamle havn er beskyttet af en 3 km lang brygge.
Vest for medinaen finder man Place de la Comédie, et hektisk, men spændende marked. I bør også tage turen til kirkegården Sidi Kairouani, i nærheden af Tnaker Street.
Nye medina
Den nye medina ligger syd for byen, i Habous-kvarteret, og er blevet bygget i samme stil som den traditionelle model. Her kan I spadsere rundt og se på livet på de hyggelige, små torve og udforske håndværksbutikkerne. Det anbefales også at se rådhuset, Mahkma, bygget i spansk-maurisk stil, af træ og marmor.
I det hele taget er det sprudlende folkeliv, den eksotiske ørken, den gode mad og de historiske seværdigheder noget af det Marokko er bedst kendt for. Udenfor Casablanca er der også andre interessante byer at besøge, som Marrakech, Rabat og Fés.
Det er helt op til jer om I ønsker at deltage i rederiets udflugter udenfor Casablanca, eller om tiden skal tilbringes i byen. I forlader Casablanca og Marokko kl. 22.00 og sejler mod Tenerife.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
En hel dag på havet med tid til afslapning og til at fordøje de mange oplevelser, I allerede har haft.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Santa Cruz på den spanske ø Tenerife kl. 07.00.
Santa Cruz har alle de charmerende træk, som man kender fra andre spanske byer. Byen er hovedstaden på ferieøen Tenerife samt i provinsen af samme navn, hvilket inkluderer øerne La Palma, La Gomera og El Hierro.
Santa Cruz er en rolig og fredelig by med adskillige smukke torve og gader. Her er et hav af hyggelige parker som f.eks. García Sanabria Park, hvor de lokale nyder at spadsere, læse, lytte til musik og bare slappe af i de smukke omgivelser.
Udover den umiddelbare charme og skønhed, er Santa Cruz også rig på arkitektoniske højdepunkter. Vi kan bl.a. nævne kirken Iglesia de la Concepción, som har bevaret mange af trækkene fra perioden, hvor Santa Cruz var centrum for mange forfærdelige konflikter, og Saint Franciscus kirken, som er et strålende eksempel på den spansk-portugisiske barokke byggestil fra 1600-tallet. En anden seværdighed er La Carta Palace, som blev bygget i samme stil og periode.
Byen rummer generelt mange elegante huse og slotte bygget til adelsmænd såsom Grand II Cabildo, San Juan. Det ligger kun få minutters gang fra den charmerende strand San Andrès, hvor fiskere tidligere sov på stranden mellem turene på havet. Husene i dette område, San Andrès, var tidligere primært fattigmandsboliger, men i dag er området udelukkende beboet af den mere velhavende befolkning.
Sidst men ikke mindst må man ikke glemme Tenerifes største seværdighed, vulkanen Teide og den tilhørende nationalpark med mageløs, unik natur.
I forlader Santa Cruz kl. 13.00 og nu venter hele 5 afslappende dage, når I krydser Atlanterhavet på jeres vej mod Caribien.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Fem hele dage på havet med tid til afslapning og til at fordøje de mange oplevelser, I allerede har haft.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til fortryllende Barbados kl. 08.00 og har helt til kl. 18.00 til at nyde dette paradis. Barbados hører under ø-gruppen 'Lesser Antilles' og ligger østligere end de andre caribiske øer og udenfor orkanbæltet.
Øen er begunstiget af masser af sol, ikke så meget regn, skønne strande og en herlig blanding af caribisk og engelsk atmosfære. Før europæernes ankomst i 1500-tallet var øen befolket af bl.a. forskellige indianerstammer og Kalingo-folket.
Men det var med englændernes ankomst i 1625, og med ankomsten af permanente bosættere i 1627, at øen for alvor blev kolonialiseret. Som på andre øer blev der iværksat sukkerrørsproduktion med brug af afrikanske slaver, og dette fortsatte indtil slaveriets ophør i 1834.
Briterne blev på Barbados indtil 1966, hvor øen fik sin selvstændighed fra Storbritannien. Lige siden har øen dog været præget af britisk atmosfære, specielt i hovedstaden Bridgetown. Her kan man opleve historiske monumenter og seværdigheder, og nyde den engelske Afternoon Tea på en af byens cafeer eller hoteller.
Øens største attraktioner er:
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information.
I rejser videre mod Cartagena, Colombia kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
To dage på havet, mens I sejler mod Colombia.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til denne historiske byperle i Colombia kl. 07.00. Omgivet af charmerende spansk kolonistemning er byen virkelig et skue.
Cartagena er et vidunderligt og magisk sted med al den charmerende spanske kolonistemning og atmosfære, I kan forestille jer. Byen blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1984 på grund af sin særdeles velbevarede, muromkransede gamle bydel.
Spanierne grundlagde Cartagena i år 1533, men man antager, at flere forskellige indfødte stammer har beboet området siden år 4000 f.Kr. Under den spanske kolonitid var Cartagena en af nøglebyerne i udvidelsen af det spanske imperium, og byen blev et politisk og økonomisk centrum for imperiet.
Cartagenas velstand betød, at den gennem mange år var et yndet angrebsmål for bl.a. englænderne og pirater. Dette, kombineret med byens strategiske betydning for det spanske imperium, fik spanierne til at befæste Cartagena, og fortet. San Felipe de Barajas blev det største spanske fort i den nye verden. De spanske imperialister brugte enorme summer på byen, og især i perioden 1750-1808, i byens såkaldte 'Silver Age', strålede byen.
Det betød også, at Cartagenas indbyggere var nogle af de mest velhavende i det spanske imperium, og aristokratiet brugte mange penge på bl.a. at bygge smukke huse og imponerende kirker. Meget fra Cartagenas storhedstid er bevaret den dag i dag, og det gør byen til et yndet og eftertragtet turistmål.
Der er et væld af attraktioner i Cartagena - blot det at gå rundt i de smalle, brostensbelagte gader med de smukke, farverige huse med fornem udsmykning er en attraktion i sig selv, men hvis vi skal anbefale nogle seværdigheder, må det være:
Tjek rederiets udflugtsprogram i Cartagena.
I tager afsked med smukke Cartagena kl. 17.00 og sejler videre sydpå mod Panama.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Colon ved Cristobal, Panama kl. 10.00 og sejler ikke videre før kl. 22.00.
Cristobal er en havneby beliggende i Colon-distriktet i Panama. Cristobal danner, sammen med Colon, et større byområde ved Panamakanalens udmunding i Det Caribiske Hav. Cristobal ligger på den vestlige del af Mansanillo øen og er opkaldt efter Christopher Columbus, som på spansk hedder Cristobal Colon.
Det som i dag er kendt som ‘Old Cristobal’, blev grundlagt af The Panama Railroad Company i 1850-tallet i forbindelse med udgravningen af Panamakanalen.
Panamas historie er uløseligt forbundet med Spanien, og nordpå ved Atlanterhavskysten ligger det gamle spanske fort San Lorenzo, kun 13 km vest for Colon, ved flodudmundingen til Chargres. Fortet er i dag, sammen med det nærliggende fort Portebelo, en del af UNESCOs kulturarv.
Attraktioner:
Rederiet organiserer ture i Colon-området, og vi anbefaler, at I tjekker rederiets udflugtsprogram. Skibet har afrejse fra Cristobal/Colon kl. 22.00, og Costa Deliziosa fortsætter gennem den verdensberømte Panamakanal.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag sejler I gennem Panamakanalen. Denne 80 km lange kanal, som forbinder Atlanterhavet og Stillehavet, er menneskeskabt og åbnede i 1914. Kanalen har siden sin åbning været og er en succes, og hver dag passerer mere end 40 skibe gennem kanalen.
Helt tilbage til 1543 finder man de første henvisninger til et ønske om en kanal, da Kejser Karl den 5 af Spanien undersøgte mulighederne. En sådan kanal ville nemlig give dem en kæmpe fordel i kampen mod portugiserne. Det var ikke før guldfeberen i USA i midten af 1800-tallet, at der blev etableret en jernbane på strækningen, noget som var en stor kommerciel succes. Dette banede vej for, at franskmændene startede udgravningen af kanalen i 1880-tallet, og hvor amerikanerne overtog arbejdet i 1904 og fik den færdiggjort i 1914.
Skibet sejler gennem Miraflores-sluserne og derefter gennem Pedro Miguel-sluserne, hvor skibet hæves op til vandniveauet i Gatúnsøen som ligger 26 meter over havoverfladen. Herfra sejler I videre langs den kunstige og menneskeskabte del af kanalen, gennem Gatúnsøen frem til Gatúnsluserne, hvor skibet sænkes ned igen til havoverfladen.
I sejler på kanalen fra kl. 05.00 til kl. 18.00, og derefter forsætter rejsen ud mod Stillehavet.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Nyd alle de fantastiske indtryk, mens I sejler fra Panama mod Ecuador.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til byen Manta på Ecuadors kyst kl. 14.00, og I rejser ikke videre før i morgen kl. 21.00.
I er nu ankommet til et nyt land med nye oplevelser i vente. Manta er populært blandt turister såvel som hos lokale for de smukke strande i området. Her kan nævnes strande som 'El Murciélago', 'Santa Marianita', San Lorenzo' og 'Barbasquillo'. San Lorenzo-stranden er populær blandt surfere på grund af de store bølger, man kan møde her.
Udover de dejlige strande og det afslappede miljø i forbindelse hermed, er der en helt særligt grund til at lægge til her. Det skyldes den lille by Montecristi, der ligger ca. 15 km oppe i baglandet bag Manta. Montecristi blev grundlagt af flygtede indbyggere fra Manta i årene 1536-37. Byens navn siges at stamme fra en af de første bosættere, der bar navnet Criste, og som byggede et hus på toppen af bjerget. Heraf navnet Montecriste, som senere er ændret til Montecristi.
Dette er dog ikke det mest interessante ved byen. Montecristi er verdensberømt for produktionen af de berømte Panama-hatte i den ypperste kvalitet, Montecristi superfino. Man kan se produktion af Panama-hatte mange steder, men Montecristi er det originale sted. Det tager flere uger for en enkelt person at flette en Panamahat. Produktionen af disse 'stråhatte' i Montecristi er således optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Hatten blev udødeliggjort i forbindelse med bygningen af Panamakanalen, da alle arbejdere bar hatten mod solen - heraf navnet. Den amerikanske præsident hjalp til med berømmelsen, da han ofte bar denne hat. I nyere tid er Panamahatten nærmest synonym med de franske tennismesterskaber på Roland Garros. En tur til Montecristi er således næsten et must.
Tjek rederiets udflugtsprogram i Manta.
Der er afsejling fra Manta kl. 21.00 d. 31.01. Kursen er sat mod Callao/Lima i Peru.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
To dage på havet med tid til afslapning og til at fordøje de mange oplevelser, I allerede har haft.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Costa Deliziosa lægger til kl. 08.00 i havnebyen Callao, blot 10 km. fra det historiske centrum i Lima, Perus hovedstad. I har nu hele dagen til at komme på opdagelse i fascinerende Lima.
Lima blev grundlagt af spanieren Francisco Pizarro d. 28. januar 1535. I begyndelsen kaldte man byen for 'Kongernes by', fordi det var på helligtrekongers dag, at man besluttede, at byen skulle grundlægges.
Universitetet i byen blev grundlagt i 1551, og i Lima ligger også tyrefægterarenaen Plaza de Acho, der blev bygget i det 16. århundrede, og således er den ældste arena i hele Amerika.
Det er naturligvis Limas historiske centrum, der tiltrækker sig opmærksomheden under besøget. Området er optaget på UNESCOs kulturarvsliste siden 1988 på grund af sin enestående universelle værdi og autenticitet. Lima var spaniernes vigtigste by i Sydamerika og spillede en væsentlig rolle i udbygningen af spaniernes indflydelse og dominans i Den Ny Verden. Da spanierne grundlagde vicekongedømmerne 'New Granada' (nuværende Colombia og Venezuela) og 'La Plata' (del af det nuværende Chile og Argentina) i 1700-tallet falmede Limas betydning.
Trods flere jordskælv i nyere tid har det historiske centrum bevaret de elementer og fysiske karakteristika, der giver stedet sin universelle værdi. Udover smukke kirker, palæer og pladser er det mest unikke ved den gamle bydel selve byplanlægningen med gader, der er anlagt vinkelret på hinanden (som på fx. Manhattan i New York). Det er spanierne, der 'opfandt' dette bysystem, som også ses i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik, og som også der er UNESCO-beskyttet kulturarv.
Blandt de utallige attraktioner i det historiske centrum skal nævnes:
Men her er mange flere smukke kirker, pladser, parker og palæer fra den tid.
Barranco
Barranco er et at Limas mest spændende områder udover det historiske centrum. Området betragtes som et af byens mest bohemeagtige og romantiske steder, og er hjemsted for en stor del af Perus førende kunstnere, musikere, designere og fotografer. I 1800-tallet var området et fashionabelt strandområde for aristokratiet, og mange tilbragte sommeren her. Strandene er stadig populære, omend det mest er blandt surfer-folket. Byen ligger smukt i en mindre kløft, nær en klippe, hvorfra man kan skue ud over havet og til en smuk strand nedenfor. Barranco har mange farverige huse i koloni- og 'casonas'-stil, blomsterfyldte parker og en atmosfærefyldt strandpromenade. I Barranco finder I masser af charmerende restauranter, caféer m.m. Bydelens største enkeltstående attraktion er 'Sukkenes Bro'. Broen, der er fra 1876 spænder over kløften og forbinder byens to sider.
Pachacamac
Ca. 40 km. udenfor Lima finder i det arkæologiske område ved Pachacamac. Her bosatte mennesker sig for første gang 200 år f.Kr. Stedet blev navngivet efter de indfødtes gud, skaberen Pacha Kamaq. Senere kom inkaerne til og tog denne gud med i deres 'portefølje' af guder uden, at det dog blev den vigtigste for inkaerne. Stedet blomstrede i over 1300 år, lige indtil spanierne kom til området. Et spændende og anderledes sted. Der er således masser at se og opleve i Lima.
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information om mulige udflugter.
Kl. 20.00 er der afgang fra Callao og Peru.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
En dag på havet, mens I sejler fra Peru mod Chile. Nyd de luksuriøse omgivelser på fantastiske Costa Deliziosa.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Arica i Chile kl. 09.00. Arica har ikke altid tilhørt Chile, men tilhørte faktisk Peru i mange år, indtil byen og området blev tabt til Chile ifm. Saltpeterkrigen (1879-1884), hvor Chile kæmpede mod Peru/Bolivia. Chile erobrede landområder fra såvel Peru som Bolivia, herunder Arica-området, som i 1929 endeligt og lovformeligt kom til at høre under Chile.
Visuelt domineres Arica af den 139 meter høje klippeformation, Morro de Arica, der ligger lige midt i byen. På toppen af klippen troner en stor Kristus-figur.
Økonomisk set er Arica vigtig for Chile. Havnen er vigtig for handel generelt, og byens tropiske beliggenhed med et godt, tørt klima har gjort byen til et populært turistrejsemål. I baglandet ligger den frodige Azapa Valley, hvor der dyrkes grøntsager og oliven til både eget forbrug og til eksport.
Topattraktioner i Arica:
Attraktioner i nærheden af Arica:
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information om mulige udflugter.
Der er afgang fra Arica igen kl. 20.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
To hele dage på havet, hvor I kan fordøje de mange indtryk og lade op til endnu flere eventyr.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der er ankomst til Santiago de Chiles havneby San Antonio kl. 07.00. I har det meste af de to dage på egen hånd her i området. Der er godt 100 km. ind til Santiago de Chile fra San Antonio. Det oplagte valg for oplevelser er naturligvis hovedstaden samt den UNESCO-beskyttede kystby Valparaiso, som heller ikke ligger langt fra San Antonio.
Santiago de Chile blev grundlagt i 1541 af den spanske conquistador Pedro Gutiérrez de Valdivia, der i øvrigt grundlagde flere andre byer i det nuværende Chile. Samme person var ligeledes den første kongelige guvernør i Chile.
Santiago har været landets hovedstad lige siden kolonitiden. Byens centrum består for en stor del af 1800-tals bygninger i neo-klassisistisk stil og snoede sidegader, spækket med Art Deco, neo-gotik og andre arkitektoniske stilarter. Santiagos byplan er skabt af flere enkeltstående høje og Mapocho floden, flankeret af parker som fx. Parque Forestal.
Andesbjergene kan ses fra næsten alle steder i byen. Et mageløst syn, som dog kan give problemer på grund af den smog, som bjergene bidrager med især om vinteren.
Ganske nær byen finder man smukke vinmarker, og man kan nå såvel bjerge som strand på bare en times kørsel.
Som man kan fornemme, er her tale om en by med store kontraster og med masser af muligheder for forskellige oplevelser såvel i som udenfor byen. Santiagos største attraktioner er:
Valparaiso ligger direkte ud til Stillehavet og vejen dertil er meget smuk med vinmarker og charmerende gårde med de sneklædte Andesbjerge i baggrunden. Byen er af mange benævnt 'Stillehavets perle', især på grund af det smukke, gamle og historiske havnekvarter, som er optaget på UNESCOs kulturarvsliste. Byen er et excellent eksempel på den urbane og arkitektoniske udvikling i Sydamerika i slutningen af 1800-tallet.
Valparaiso ligger næsten som i bunden af et amphiteater dannet af de bagvedliggende høje bjerge. Valparaiso har på forbilledlig vis bevaret den tidlige industrielle infrastruktur, som fx. de talrige 'elevatorer' (funicularer) på de stejle bjergsider.
Særlige attraktioner i Valparaiso:
Sluttelig kunne man overveje et besøg på en af områdets mange vingårde. Chilensk vin er særdeles kendt og populær hos danskere, så hvorfor ikke opleve det helt tæt på. Uanset hvad I vælger, er I sikret et par oplevelsesrige dage.
Der er afsejling fra San Antonio 09.02 kl. 19.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der venter jer nu fire afslappende og underholdende dage på havet, mens I sejler mod den verdensberømte Påskeø (Easter Island). Nyd alle de fantastiske faciliteter ombord.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag kl. 08.00 ankommer I til den UNESCO-beskyttede Påskeøen (Easter Island), og I har helt til kl. 18.00 næste dag til at udforske denne unikke ø.
Påskeøen er et af verdens mest isolerede steder, og har en helt unik historie. Det antages, at øen ikke var befolket før 1200-tallet, og på det tidspunkt var hele øen dækket af skov. Da europæerne kom til øen, cirka 500 år senere, var al skoven næsten helt væk af omdiskuterede grunde. Øen skiftede mellem flere europæiske regimer de følgende år, men har siden slutningen af 1800-tallet været en del af Chile.
Påskeøen er nok mest kendt for sine enorme stenstatuer, som der findes næsten 900 stykker af rundt omkring på øen. Statuerne kaldes Moai, og de fleste er hugget ud af sten fra vulkankrateret Rano Raraku. Det er usikkert, hvornår og hvorfor disse blev rejst. En af de mest udbredte teorier er, at det var en hyldest til forfædrene og andre vigtige personer. Statuerne er op til 13 meter høje og vejer op til 60–70 ton, og de nyeste statuer er også de højeste. Det antages, at statuernes betydning øgedes i takt med de forringede levevilkår. Noget af mystikken omkring disse statuer ligger også i, at stenbruddet, hvor de blev hugget ud, ser ud til at være blevet forladt i al hast. Således er der halvfærdige statuer, som ikke er hugget løs fra stenbruddet. Der er ikke fundet nogle redskaber i metal på øen, og man regner derfor med, at statuerne er hugget ud med stenværktøj.
Mange forbinder også Påskeøen med Thor Heyerdahl, som lavede arkæologiske ekspeditioner på øen. Han havde teorier om, at de første som koloniserede øen oprindeligt stammede fra Sydamerika og ikke Asien. Senere er det blevet konkluderet, at der er gener fra både Sydamerika og Asien blandt befolkningen.
For udflugter på Påskeøen anbefaler vi, at I tjekker rederiets udflugtsprogram.
Der er afsejling fra Påskeøen d. 15.02. kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I har fem hele dage på havet, mens I sejler i det sydelige Stillehav mod Polynesien.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag kl. 08.00 ankommer I til Papeete på Tahiti. Øen er ofte omtalt som 'Queen of the Pacific' og anses som værende hjertet og sjælen af den sydlige del af Stillehavet. Tahiti er den største ø blandt de 118 øer, som udgør Fransk Polynesien. Naturen på Tahiti er helt speciel, og præges af frodig natur, grønklædte bjerge og sorte sandstrande.
Tahiti er delt i to dele: Den større del mod nordvest er kendt som Tahiti Nui, mens den mindre, sydøstlige halvø er kendt som Tahiti Iti. Tahiti Nui er domineret af tre bjerge med uddøde vulkaner inklusive Orohena-bjerget, det højeste i Fransk Polynesien; Mount Aorai, kendt for sin fantastiske udsigt; og Le Diadème, som ser ud til at krone øen, som den retmæssige dronning.
Papeete, som er hovedstaden på øen, er det vigtigste økonomiske centrum i Fransk Polynesien. Det er en livlig og multikulturel by med travle boulevarder og en travl havn. Det kommunale marked i centrum, Le Marché, er et spændende sted at købe alt, hvad Tahiti har at byde på inklusive vaniljebønner, monoi olie og farverige pareos (saronger). For at leve som en lokal, tag da turen til Vai'ete pladsen efter solnedgang. Denne strandpromenade kommer til liv om natten, når gourmet foodtrucks, Les Roulottes, åbner vinduerne for at servere en lang række forskelligartede måltider: Kinesisk mad, franske crépes, frisk fisk og pizza.
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre klokken 18.00 mod uforglemmelige Bora Bora.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Kl. 08.00 ankommer I til uforglemmelige Bora Bora. Bora Bora er en eftertragtet destination i Fransk Polynesien. Nogle kalder endda øen for paradis på jord, og det er i den grad velfortjent. Der gemmer sig smukke naturoplevelser i hvert et hjørne af den fortryllende ø med de unikke laguner. Her er blot et par forslag:
I havnebyen Vaitape kan I opleve, hvordan de lokale lever. Langt størstedelen af attraktionerne på øen har natur som omdrejningspunktet lige fra de billedskønne sandstrande, til regnskov og grønne, frodige bjerge. Bora Boras natur er ganske enestående.
Er I mere til livet under vandet, byder Bora Boras laguner på helt fantastiske snorklingoplevelser ved det smukke koralrev.
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre fra Vaitape på Bora Bora kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I rejser fra fantastiske Bora Bora til smukke Rarotonga på Cook Islands.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag ankommer I til Rarotonga i Cook Islands kl. 08.00, og I har helt frem til kl. 18.00 til at nyde denne frodige og eksotiske ø.
Velkommen til Cookøerne! Dette fantastiske ø-rige består af 15 ufatteligt smukke øer med de smukkeste sandstrande med hvidt, blødt sand, grønne bjerge og masser af uberørt regnskov, som har en slående lighed med Hawaii-øerne, kulturelt som naturmæssigt. Her er langt til hverdagens stress og jag.
Cookøerne er en rejse til en helt anden verden, som man straks fornemmer, når man ligger i sin hængekøje i palmeskyggen i første række til den krystalklare lagune, hvis koralformationer anes under overfladen et lille stykke ude i lagunen.
Før eller siden må man dog op af hængekøjen, og her kan vi især anbefale en dukkert i det krystalklare vand, hvor det bl.a. er helt ideelt at snorkle såvel som at dykke ned blandt smukke koraller og farvestrålende fisk i store stimer. Alternativt kan man ride på hesteryg over de frodige bjerge eller tage på vandring gennem regnskoven, - I bestemmer helt selv!
Rarotonga er Cook Islands største ø, og det er et vaskeægte tropisk paradis, som er gennemsyret af en utrolig fredfyldt og afslappende atmosfære. Her kan man virkelig komme ned i gear og få ro i sjælen. Rarotonga er kun 32 km i omkreds, så det er let at komme rundt og opleve øens seværdigheder og små perler. Te Manga-bjerget hæver sig 658 meter over havets overflade, og er øens højeste tinde.
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Fem dage på havet, mens I sejler fra Cook Islands mod Wellington i New Zealand.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Oplev verdens sydligste hovedstad, når I ankommer til Wellington, New Zealand kl. 08.00.
Wellington
Wellington har en lang og spændende historie bag sig. Det var polyneseren Kupe, der var den første, der opdagede Wellington helt tilbage til år 950 eft.Kr. Så fulgte en anden polyneser, Tara, som gav byen/stedet navnet "Whanganui-a-Tara", der betyder Taras store havn. Wellingtons store havneområde har gennem tiden haft adskillige navne, alle givet af Maorierne.
Kaptajn Cook kastede anker her for første gang i 1773, og stedet optrådte på engelske søkort for første gang i 1826, da under navnet Port Nicholson. Det var dog først i 1840, da de første engelske bosættere ombord på skibet 'Aurora' kom til området, at byen fik sit nuværende navn, Wellington. Navnet var et udtryk for taknemmelighed overfor hertugen af Wellington.
Wellington overtog i 1865 værdigheden som hovedstad i stedet for Auckland. Man mente, at beliggenheden var bedre end Aucklands.
Wellingtons mange attraktioner:
Wellington er tilmed en stor kulinarisk oplevelse. Her findes en ganske driftig øl-scene med mange rigtig gode mikrobryggerier: Prøv Malthouse, Hashigo Zake, The Hop Garden, Little Beer Quarter og Crafters & Co. Er man til kaffe, kan man regne med at finde noget af den bedst bryggede kaffe her: Prøv The Flight Hanger Coffee, Mojo Old Bank eller Mojo Poneke, Fidel’s, Prefab og Leeds St Bakery.
Restauranter og caféer er der et utal af. Courtenay Place er særdeles populært, Cuba Street er mere boheme-agtig og alternativt med godt etnisk køkken, mens Lambton Quay er betydeligt mere upmarket med designerbutikker, og mad, der matcher.
Tjek rederiets program for udflugtsmulighederne i Wellington og omegn. I forlader Wellington kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der er forventet ankomst til Lyttelton, havnebyen udenfor Christchurch, kl. 08.00. Velkommen til Sydøens største og New Zealands ældste etablerede by, Christchurch. Christchurch er en eklektisk by med et vidunderligt mix af historisk, tidløs elegance og nutidig kultur, men lider stadig noget efter det ødelæggende jordskælv i 2010/2011. Byen er dog godt igang med at genopfinde sig selv med en række nye initiativer, og byen bobler af virkelyst og byder på en række innovative attraktioner i smukt samspil med de tilbageværende, gamle landemærker.
Generelt er Christchurch en af landets gamle, historiske byer med en helt distinkt 'engelsk sjæl' og bærer således stadig tydeligt præg af, hvor stor en rolle England har haft gennem New Zealands historie.
Vil I på sightseeing i byen, så er det bilfrie område, Cathedral Square i centrum, et godt udgangspunkt. Fra dette område finder I desuden byens fire store gader, som gør det let at finde byens fantastiske botaniske have og shoppingområdet City Mall. Ønsker I at få en flot udsigt over Christchurch fra oven, kan I tage op i byens gondolbane. Et andet kendetegn for Christchurch er byens charmerende og gamle sporvognssystem.
Byens mest populære seværdigheder er nok:
Mulighederne er mange. For mere information tjek rederiets udflugtsprogram for Christchurch og Canterbury regionen for mulige udflugter. I sejler videre kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I har fire dage til at slappe af og fordøje de mange indtryk, mens I sejler fra New Zealand mod Australien, nærmere bestemt Tasmanien.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag kl. 07.00 er der ankomst til Hobart, hovedstaden i Tasmanien.
Hobart blev oprindeligt grundlagt som en straffekoloni for britiske fanger i 1809. Når I er i Hobart, bør I tage en gåtur langs den smukke og historiske havnefront, nyde gadeunderholdningen og en drink på en af de historiske pubber, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra 1840-tallet.
En alternativ måde at opleve byen på kunne være med en helikoptertur over byen og området. Her vil I se Seven Mile Beach, Mt. Wellington og River Derwent. Mt. Wellington kan I også besøge til fods, og udsigten herfra er helt uforlignelig.
Er man kunstinteresseret, bør man besøge Art Mob Aboriginal Fine Art Gallery eller eventuelt Salamanca Arts Centre. Her får man mulighed for at se tasmansk kunst, når det er bedst.
Tasmanien er indbegrebet af vild, utæmmet natur, og ikke langt fra Hobart ligger Bruny Island og South Bruny National Park. Smuk, smuk natur venter jer her.
Port Arthur
En af Tasmaniens største attraktioner ligger syd for Hobart. Her ligger Port Arthur, som blev bygget i perioden 1830-1888 og blev anvendt som fængsel. Man regner med, at 30.000 fanger har afsonet deres straf her. Tager I til Port Arthur, bør I gå en tur langs stranden. Her finder I en flot og dramatisk kystlinie med bratte klipper og gode muligheder for at se dyreliv, især i havet.
Tjek rederiets udflugtsprogram i Hobart for mere information. I sejler videre kl. 17.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler fra Tasmanien mod Sydney i Australien.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag ankommer I til Sydney kl. 06.45 og har helt frem til kl. 18.00 næste dag til at opleve denne fantastiske og pulserende storby.
Sydney er Australiens største by og hovedstaden i New South Wales regionen. Oprindeligt er byen bygget på en mere dyster historie. Efter at James Cook satte sine ben i Australien, netop her i Sydney, begyndte briterne at sende straffefanger til stedet. Med tiden fik fangerne mere og mere frihed, mens de arbejdede med at bygge byen Sydney.
I dag er byen mere kendt for sit smukke operahus, som er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, i 1957. Byen har mange spændende bydele og ligger i smukke omgivelser, så I kan godt glæde jer.
Der er meget at se og opleve i Sydney og vi kan anbefale at besøge følgende steder:
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information.
I sejler fra Sydney d. 10.03. kl. 18.00 og videre mod Brisbane.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Efter et par oplevelsesrige dage i Sydney venter to dage på havet på vejen frem mod Brisbane.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Brisbane i Australien kl. 07.00 og har helt til kl. 20.00 i denne spændende og kulturelle by.
Brisbane er en fantastisk by med en levende kunstscene, et livligt natteliv og egen strand midt i byen samt flere reservater med vilde dyr bl.a. Lone Pine Koala Sanctuary, der ligger ved floden. En blændende udsigt over byen, får I fra Mount Coot-tha, som ligger vest for byens centrum.
Brisbane er en meget kulturel by og byder på et utal af kunstmuseer og gallerier. Bl.a.:
Er I til shopping har Brisbane det hele. Er man til designervarer er Edward Street stedet, men er man til mere bohemeagtigt tøj er James Street i Fortitude Valley stedet.
Læs mere om Brisbane her.
Tjek rederiets udflugtsprogram i Brisbane. Her er der især mulighed for, at se byens attraktioner på forskellig vis, bl.a. på cykel. Der er også mulighed for at at opleve de nærliggende, flotte strande ved Gold Coast.
Der er afgang fra Brisbane kl. 20.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler videre fra Brisbane mod Cairns, men har først to dage til at slappe godt af ombord på Costa Deliziosa.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag kl. 07.00 ankommer I til Cairns. Beliggenheden og det tropiske klima er hovedgrundene bag Cairns' popularitet. Den moderne by ligger placeret helt nord på østkysten, i Queensland, noget som først og fremmest betyder, at byen har en behagelig gennemsnitstemperatur på over 20 grader året rundt. Cairns er en voksende by, og nye skyskrabere og bygninger skyder stadig frem. Trods dette, har havnebyen formået at bevare en afslappet og behagelig atmosfære.
Selvom byen ikke har nogen strand, findes der stadig gode bademuligheder, da der langs esplanaden i byen er installeret flere parker og laguner som huser både saltvandpools og hyggelige restauranter med udsigt over havet. Hvis I alligevel skulle foretrække at have 'ægte' sand mellem tæerne, findes der flere strande en kort køretur herfra.
Great Barrier Reef
Cairns er en af indgangene til det fantastiske koralrev Great Barrier Reef. Revet er verdens største og er opdelt i hele 2.900 individuelle rev fordelt på 900 små øer langs Quenslands kyst. Dyk ned i det fantastiske univers og oplev et af verdens naturvidundere på tætteste hold. Her kan I se flere tusinde arter af eksotiske fisk, der svømmer ud og ind af det imponerende rev, og er I heldige, kan I også spotte en havskildpadde. Iagttag de forunderlige koraller, men rør dem ikke, da blot en lille berøring fra mennesker kan dræbe korallerne i en diameter på en halv meter!
Ønsker I ikke at dykke ned under havoverfladen, er der også rig mulighed for at se det fantastiske dyreliv fra en glasbundsbåd. Det er en helt fantastisk oplevelse.
Der er meget at tage sig til i området rundt om Cairns, og det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for muligheder og mere information.
Der er afgang fra Cairns kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I har to hele dage til at fordøje alle de indtryk, I har fået i Australien, mens I sejler videre til Papua Ny Guinea.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Rabaul kl. 10.00. Rabaul ligger på den nordlige spids af øen New Britain, i skyggen af hele tre vulkaner. Byen var besat af japanerne under 2. Verdenskrig, og området ved Rabaul er et sandt mekka for dykning på grund af de mange skibsvrag, der ligger tilgængeligt i området ud for byen. I baggrunden af byen finder I den aktive vulkan Mt. Tavurvur, der ind imellem gør opmærksom på sin tilstedeværelse.
Mange af attraktionerne i Rabaul er centreret om den japanske besættelse ifm. krigen. Her taler vi om monumenterne:
Lidt udenfor Rabaul finder I et interessant observatorium, der monitorerer vulkanernes aktivitet. Samtidig er der en fantastisk udsigt herfra ud over havet, byen og til vulkanerne.
Maden er altid noget, der definerer et land. Også her. Her anvendes i vid udstrækning friske råvarer af enhver beskaffenhed, og det meste har man jo lige udenfor døren. Frisk fisk, friske frugter og grøntsager ofte tilberedt med kokosmælk uden at være for 'spicy' er kendetegnende for køkkenet. Kaffen her er exceptionel god, da man selv dyrker kaffebønner, og kvaliteten af bønner fra Papua Ny Guinea er særligt høj.
Sidst og ikke mindst bør I besøge de allestedsnærværende markeder, hvor der kan købes snart sagt alt. Livligt og underholdende.
I forlader Papua Ny Guinea og Rabaul igen senere på dagen kl. 16.00, og kursen sættes nu mod Japan.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I har hele 5 afslappende dage på havet, mens I sejler mod Japan. Nyd de luksuriøse omgivelser ombord på Costa Delziosa.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Osaka kl. 10.00. Velkommen til Japans tredjestørste by Osaka. Osaka er en vigtig handelsby og ligger ved udmundingen af de to floder Yamato og Yodo på øen Honshu. I har hele to dage til oplevelser i Osaka.
Osaka er helt bestemt berømt for sin modernitet og sit livlige natteliv, men rummer også en overraskende rig historisk og kunstnerisk arv.
En af byens største attraktioner, som kan besøges med en udflugt fra rederiet, er det gamle slot. Bygningen af slottet blev påbegyndt i 1583 og på stedet for Ishiyama Honganji-templet, som var blevet ødelagt nogle år før. Denne helt imponerende bygning, hvor I fra tårnet kan nyde et bjergtagende syn ud over Osaka, er omgivet af en vidunderlig, stor park, som er helt utrolig smuk i Sakura-perioden, hvor kirsebærtræerne springer ud. Langs med kanalen ved slottet finder I kvarteret Dotonbori, som emmer af liv og glade, festlige dage med de mange caféer, restauranter og barer.
Den modsatte stemning af Dotonbori finder I i Shinsekai-området, der repræsenterer den historiske bydel i Osaka. Udviklet før 2. Verdenskrig blev bydelen i mange år lidt glemt/overset. I centrum af området finder I Tsutenkaku Tower, som i stil kan henlede tankerne på Eiffeltårnet i Paris. Fra det 173 m. høje tårn er der en fremragende udsigt.
For shoppinginteresserede er Tenjinbashi Arcade stedet for alt: Fra sko til bøger, fra tøj til medicin m.m.
I kan sagtens få tiden til at gå i Osaka, men mange vælger af tage turen til den gamle kejserby Kyoto, der ligger i nåelig afstand fra Osaka. Her udfolder den imperiale pragt sig på allerbedste vis, og et besøg her vil aldrig være forgæves. Nogle af de største attraktioner er:
Tjek rederiets udflugtsprogram i Osaka. Fra Osaka fortsætter I længere sydpå mod Nagasaki. I sejler videre kl. 21.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler videre fra Osaka til Nagasaki, og har en hel dag i Costa Deliziosas fantastiske omgivelser.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Nagasaki i Japan kl. 08.00. Nagasaki er kendt for sin natur og nærhed til havet, hvilket gør byen til en vigtig havneby. Det er også meget historie i denne by, for Nagasaki blev i 1945, nogle få dage efter Hiroshima, ramt af en atombombe. Tag turen omkring de forskellige museer i byen for at få et indblik i byens historie.
Attraktioner i Nagasaki:
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Busan, tidligere kendt som Pusan, i Sydkorea kl. 08.00.
I ankommer til den utroligt interessante by, Busan denne morgen. Her er der rig mulighed for at få indsigt i spændende historie og samtidig opleve skyskrabere og den moderne livsstil. Busan har mange smukke templer, og det anbefales bl.a. at besøge templerne Haedong Yonggungsa eller Beomeosa.
Haedong Yonggungsa Temple
Dette tempel ligger smukt placeret ud til kysten i den nordøstlige del af Busan. Da de fleste templer i Korea ligger i bjergene, er dette et meget enestående syn. Haedong Yonggungsa Temple blev bygget i 1376 af den store buddhistiske lærer kendt som Naong under Goryeo-dynastiet. Vær opmærksom på, at I skal gå 108 trin ned til templet, men det er hele turen værd. Midtvejs kan I stoppe og nyde den smukke udsigt og nyde den beroligende lyd fra bølgerne. Templet blev renoveret i 1970'erne og fremstår i dag igen meget flot.
Beomeosa Temple
Dette tempel er et af de fem største templer i Korea og blev oprindeligt grundlagt af munken Uisang i år 678. Det originale Beomeosa tempel blev ødelagt under den japanske invasion af Korea i 1592, men blev renoveret i 1713, og står i dag stadig i god stand. Templet er tæt placeret på Busans berømte bjerg, Mt. Geumjeongsan, og området omkring er derfor smukt og frodigt.
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre mod Taiwan kl. 17.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I har to dage på havet, mens I sejler fra Sydkorea mod Taiwan.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Kl. 08.00 ankommer I til Keelung, som er en havneby i nærheden af den mere kendte by Taipei. Byen er omringet af bjerge og er kendt for sin havn. Koblet til fastlandet med en bro ligger Heping Island, som er kendt for sine usædvanlige klipper og stenformationer. Der er flere fæstninger i området, som blandt andet Hilltop Ershawan Fort, Gongzi Liao Fort og Dawulun Fort, hvor der er udsigt over havnen og havet.
30 minutter med bil udenfor Keelung ligger den charmerende landsby Jiuofen. Her finder man traditionelle tehuse ved bjergskråningen.
Taipei
Taipei er hovedstaden i Taiwan og er en by med fascinerende kontraster mellem det moderne og det traditionelle. Den 300 år gamle by er som et historisk museum og er en skøn blanding af kinesisk kultur med indflydelse fra Japan, Sydøstasien og USA. Ydermere finder I en livlig og spændende madkultur her. Taipei er en kulturskat, I ikke vil gå glip af.
Attraktioner i Taipei:
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for udflugtsmuligheder og mere information. I sejler videre mod Hong Kong kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I har en dag på havet, mens I sejler mod Hong Kong.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag, kl. 07.00, ankommer I til Hong Kong, og her skal I være til næste dag kl. 18.00.
Hong Kong er en speciel administrativ region (SAR) i Kina, og består af en større halvø, samt flere øer, hvor den mest centrale er Hong Kong Island. Inden tilbageleveringen af Hong Kong til Kina i 1997 var regionen en britisk koloni i næsten 150 år, noget I tydelig kan se i byens infrastruktur.
I dag er Hong Kong kendt for dels at være det ledende finansielle centrum i Østasien og dels være en vigtig havn, som eksporterer Kinas varer til resten af verden. Med sin egen politiske uafhængighed er Hong Kong en unik orientalsk perle med et drys af britisk indflydelse.
En ting I burde få med, mens I er i Hong Kong, er at tage The Peak Tram op til The Peak, som er det højeste punkt i Hong Kong. Her får I en fantastisk udsigt over byens mange skyskrabere. Turen derop er ganske stejl, men det er virkelig det hele værd. På toppen er der også flere butikker og spisemuligheder.
I Hong Kong bør I bare vandre rundt i gaderne og få et indtryk af de mange ting byen tilbyder. Her er masser af ting at opleve i de spændende butikker, som sælger alt fra souvenirs til madvarer. Ellers er Hong Kong fuld af spisesteder med lokal mad, noget som helt klart er værd at prøve.
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler fra myldrende Hong Kong mod Vietnam.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Da Nang i Vietnam kl. 08.00.
Da Nang er en kystby i det centrale Vietnam, som i dag er kendt for sine smukke sandstrande. Tilbage i den franske kolonitid gik havnebyen under navnet Tourane, og var et vigtigt handelscenter. Sidenhen har byen udviklet sig til at blive et eftertragtet rejsemål i Vietnam.
En populær destination er den fantastiske My Khe Beach, der strækker sig hele 32 km langs byens kystlinje. My Khe Beach blev brugt til rekreation og afslapning for amerikanske soldater under vietnamkrigen, som også gav den kælenavnet China Beach, pga. dens placering ved det Sydkinesiske Hav.
Attraktioner i og omkring Da Nang:
Det er meget at tage sig til i Da Nang og omegn, og det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler videre mod Ho Chi Minh City, bedre kendt som Saigon.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Phu My kl. 08.00 og har helt til kl. 20.00 på denne destination. Phu My ligger på vestbredden af Ba Ria – Vung Tau, som er en millionby i Sydvietnam. Havnen ligger cirka 65 km fra Ho Chi Minh City, bedre kendt som Saigon, og det anbefales, at I tager turen hertil.
Ho Chi Minh City
Selv om byen officielt skiftede navn til Ho Chi Minh City kort efter Vietnamkrigen, er Saigon det navn som bliver mest brugt og er bedst kendt den dag i dag. Byen var tidligere hovedstaden i Sydvietnam og havde en vigtig og strategisk rolle i Vietnamkrigen. I dag er byen Vietnams financielle centrum og er desuden blevet en virkelig populær turistdestination.
Smukt beliggende ved Saigonfloden, og med sine godt over 10 millioner indbyggere og over 4 millioner motorcykler, er Saigon en by som aldrig sover. Byen virker moderne på overfladen, men er samtidig en by som holder godt fast i fortiden.
Der er utallige ting og aktiviteter at se og masser at foretage sig i dette område, og det anbefales derfor, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler fra Vietnam mod Singapore og har en afslappende dag ombord på fantastiske Costa Deliziosa.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Singapore kl. 10.00 og har helt til i morgen kl. 18.00 til at nyde dette uforglemmelige sted.
Singapore har gennemgået en drastisk udvikling de sidste 40 år med moderne skyskrabere, som skyder i vejret overalt til enhver tid. Landet er i dag Sydøstasiens ledende finanscenter. Til trods for den voldsomme modernisering, vil du alligevel se, at byen samtidig har en traditionel asiatisk charme, da gamle, æreværdige templer gemmer sig i skyggen af de tårnende skyskrabere. Byen er en kulturel smeltedigel, hvor du kan gå fra Chinatown til det typiske vesteuropæiske finansområde, til Little India, til tropiske Sentosa, og virkelig opleve de helt unikke kontraster som gør Singapore så speciel.
Der er masser at tage sig til i Singapore, og vi kan blandt andet anbefale jer at tage turen til:
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Klang i Malaysia, officielt kendt som Royal Town of Klang, kl. 08.00. Byen er den tidligere hovedstad i provinsen Selangor, før Kuala Lumpur fik titlen, og derefter den nuværende hovedstad Shah Alam. Havnen i Klang er til gengæld den 12. mest travle havn i verden.
Ønsker I at udforske Klang er der masser at se i form af templer, kirker og paladser, men hovedattraktionen på denne destination finder I, hvis I tager turen til Kuala Lumpur, som ligger cirka 45 km derfra.
Kuala Lumpur
Kuala Lumpur blev primært grundlagt på grund af de store forekomster af tin som blev fundet i midten af 1800-tallet. Der hvor byen ligger i dag, var dengang et sted, hvor man kunne komme længst op langs Klang-floden med tinmalm og andre forsyninger og derfor blev Kuala Lumpur et vigtigt distributionssted. Da byen blev grundlagt var den langt fra det, den er i dag; den var fattig, med enorme sociale problemer, og huse, som for det meste var bygget af træ.
Malaysias hovedstad har udviklet sig enormt de sidste år og tilbyder i dag den kræsne turist al den komfort og kvalitet man kunne tænke sig, samtidig med at tradition og historie er godt velbevaret. Byen har en unik blanding af modernitet og historie, udtrykt gennem de næsten utallige skyskrabere og de mange kolonireminisenser. Det hele bliver knyttet sammen af en imødekommende befolkning, hvilket gør et besøg her til noget helt særligt.
Kuala Lumpur er en sansemættende oplevelse, fra den søde røg fra røgelsespindene i de kinesiske templer og lugten af kyllingretten Satay til larmen fra natmarkederne, omringet af aromatiske olier som rammer jer, når I går forbi lækre spa-steder og de mange luksuriøse centre og dyre hoteller.
Tjek rederiets udflugtsprogram for mere information om udflugter og aktiviteter i området.
I rejser videre mod Penang kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Georgetown på Penang i Malaysia kl. 08.00. Georgetown er en vidunderlig by, og byens gamle bydel kom på UNESCOs liste over bevaringsværdige byer i 1990’erne. Med dette følger en masse penge til at restaurere byens mange gamle bygninger, og det kan i sandhed ses i dag.
Den gamle bydel er smukt restaureret, de gamle engelske bygninger ligeså, og byen stråler i dag med tidligere tiders pragt. Alene det at vandre rundt i den gamle bydel er en sand fryd og i sig selv en seværdighed.
De smukke gamle handelshuse med kakler og anden udsmykning er i dag ofte cafeér, gallerier, restauranter eller små boutiquehoteller med masser af charme og atmosfære. Rundt om hvert hjørne finder man et tempel af enten kinesisk, indisk eller muslimsk oprindelse med enkelte kirker ind imellem.
Det mest imponerende tempel - kinesisk - finder man lidt udenfor byen. Templet hedder Kek Lok Si og er det største i Sydøstasien. Fantastisk byggeri med masser af farver og udsmykning og - vil man bemærke - masser af hagekors. Vi forbinder det jo med nazismen, men symbolet er urgammelt og af mange folkeslag forbundet med gode forhåbninger, og symboliserer solens gang over himlen.
Penangs største attraktioner:
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre kl. 14.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler videre mod Sri Lanka og har to dage på havet.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I dag kl. 09.00 ankommer I til Colombo i Sri Lanka.
Colombo er en gammel by og har været kendt af handelsfolk helt tilbage til for 2000 år siden, hvor Colombo tjente som et bekvemt stop i handlen mellem Asien og Vesten. Som centralt knudepunkt på handelsvejen har dette også betydet, at mange folkeslag er kommet til øen, hvilket har gjort Sri Lanka til den kulturelle smeltedigel, øen er i dag .
Colombo er Sri Lankas hovedstad og det finansielle og økonomiske centrum. Efter borgerkrigens ophør er den økonomiske aktivitet i byen - og landet - steget betydeligt.
Colombo rummer masser af kultur, historie og asiatisk charme. Her er store brede boulevarder med grønne træer, hyggelige, snævre gader med lokale butikker, buddhistiske templer, moskéer og reminiscenser fra den engelske og hollandske kolonitid.
Colombos højdepunkter:
Tjek rederiets udflugtsprogram i Colombo. I forlader Sri Lanka kl. 19.00 med kurs mod Indien.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler mod Indien fra flotte Sri Lanka.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til havnen i Mormugao i Goa-regionen i Indien kl. 08.00. Skibet lægger til ikke langt fra den gamle by Panjim og den historiske Goa by (ca. 9 km længere inde i landet).
Goa er kendt af mange for sine endeløse strande ud til Det Indiske Ocean og for at være et sted, hvor hippier flokkedes til i 1970'erne. Goa er stadig et populært strandrejsemål, og enkelte hippier er blevet tilbage og lever af at sælge smykker og andet håndværk.
En anden god årsag til at lægge til her er områdets europæiske kolonihistorie. Portugiserne kom hertil i 1510 og gjorde Goa til hovedstad for Portugals asiatiske besiddelser, Hollænderne jog portugiserne ud, og siden kom der slaver fra Afrika til området. Sluttelig kom englænderne. Goa var i sin storhedstid kendt for en dekadent livsstil.
Selv om strandene kan være tiltrækkende, anbefaler vi at dykke ned i den fascinerende kultur, som regionen byder på.
Goas højdepunkter:
Tjek rederiets udflugtsprogram i Mormugao/Goa.
Kl. 18.00 er der afrejse fra Goa.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Costa Deliziosa lægger til kl. 09.00 i Mumbai, Indiens største og mest internationale by. I har tid til at opleve de mange fristelser i den enorme by, inden I sejler fra Mumbai igen dagen efter kl. 18.00.
Mumbai, tidligere Bombay, er berømt for sine kaotiske gader, for at lave gode handler, for sine udendørs basarer og for people-watching.
Der er masser af attraktioner i Mumbai og omegn. Her er nogle væsentlige:
Tjek rederiets udflugtsprogram i Mumbai.
Der er afgang igen den 19.04. kl. 18:00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
To dage på havet, mens I sejler fra Indien mod Oman.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Costa Deliziosa ankommer til Salalah i Oman kl. 08.00. Velkommen til en by og et land, som for mange givet er helt ukendt territorium. Mellemøsten er både et særdeles spændende og anderledes område, men samtidig også et ofte goldt og naturmæssigt uvelkomment område. Dette er ikke helt tilfældet i Salalah, Omans andenstørste by.
Her finder I et anderledes frodigt Arabien med brede, træflankerede boulevarder med elegante, lave bygninger bygget i den karakteristiske, traditionelle islamiske stil med smukt udsmykkede balkoner og flotte, buede vinduer.
Ikke kun synssansen påvirkes her. Som 'Arabiens parfumehovedstad' på grund af de allestedsnærværende røgelsestræer med den aromatiske bark er Salalah også en velduftende by. Her er masser af kultur og historie, såvel i byen som udenfor. Gå ikke glip af:
Tjek rederiets udflugtsprogram i Salalah.
Der er afgang fra Salalah igen kl. 23.59.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler videre i Mellemøsten, fra Oman til Jordan, de næste fire dage.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Ankomst til Aqaba kl. 09.00. Området ved Aqaba har været beboet i adskillige tusinde år før vores tidsregning, og i Bibelen er der referencer til stedet. Den ældste, kendte arabiske tekst er således fundet i Jabal Ram, ca. 50 km. øst for Aqaba.
Aqaba i sig selv har ikke de store skelsættende attraktioner at byde på, men en af disse findes nord for byen, og er den væsentligste grund til opholdet her. Vi taler om et af verdens nye kulturvidundere: Petra.
Petra
Petra er et sandt under og er i dag Jordans største kulturskat og mest besøgte attraktion. Mange har givet hørt og læst om Petra, men intet kan forberede én på det syn, der møder én, når man dels nærmer sig stedet, dels står foran de mange templer og bygninger, der er udhuggede i de røde klipper.
Petra blev skabt af Nabatæerne, et aramæisk-talende, arabisk folk, som i hellenistisk og romersk tid skabte et rige her på stedet. Nabatæernes velstand hvilede på kontrol af karavanevejene dels fra Sydarabien til Damaskus, dels fra Middelhavet til det sydlige Mesopotamien, men også på opdyrkning af områder, der i dag er ørken, ved hjælp af en særlig hydraulisk teknik.
Petra er et fuldstændig magisk sted, og selve adgangen til byen er intet mindre end forjættende med en passage gennem en snæver 1 km lang kløft med 80 meter høje, røde klipper. Langsomt kommer Petra til syne, og det første, I ser, er det smukke ’Treasury’ som er gravmælet for en vigtig Nabatæisk konge. Dette gravmæle er blot det første af utallige gravkamre, som er hugget ud i klipperne.
Synet er bjergtagende, og her føler man sig ganske ydmyg overfor det gigantiske arbejde, og de tanker, der ligger bag stedet. Man føler, at man slet ikke har nok tid på stedet, når man går rundt i disse historiske omgivelser. Efter romerne og korsfarerne i det 12. århundrede sygnede stedet mere eller mindre hen og blev først opdaget igen i begyndelsen af 1800-tallet af schweizeren Johann Ludwig Burckhardt.
Vi anbefaler, at I anvender en af rederiets udflugter til Petra. Mest for at være sikre på, at I er tilbage på skibet i tide. Rederiet har flere forskellige udflugtstyper til Petra, alt efter lyst og evne.
Har I været i Petra før, kan vi anbefale en tur ind i Wadi Rum-ørkenen, endnu et UNESCO-beskyttet naturområde. Mageløs natur med sindrige klippeformationer og store sandklitter.
Der er afgang fra Aqaba igen kl. 23.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler fra Mellemøsten, via Suezkanalen, tilbage til Europa og mod Grækenland de næste 3 dage.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til den græske by Piraeus i Grækenland kl. 06.00. Selvom Piraeus i sig selv er en charmerende havneby, er dens vigtigste funktion, at den er indgangsporten til Athen. Derfor anbefaler vi jer også, at bruge dagen på at udforske den historiske græske hovedstad.
Athen
Med ca. 700.000 indbyggere er Athen, Grækenlands største by. Udover status som demokratiets vugge, har den græske hovedstad historisk set spillet en vigtig rolle i hele Middelhavets udvikling. Byen var desuden centrum for filosofien og de velkendte Sokrates, Platon og Aristoteles, som har gået gennem disse gader, som I begiver jer rundt på i dag.
Athens ikoniske kendetegn er det UNESCO-listede Akropolis, som er majestætisk placeret på en af højderne i Athen. Ruinerne af denne 2400 år gamle borg er et imponerende syn og et vidnesbyrd om den græske storhedstid i Antikken. For at få en ordentlig forståelse af stedets fascinerende historie, samt hvilke af de græske guder templerne er opført for, anbefaler vi, at I tager på en guidet tur.
Vil I opleve det moderne Athen, anbefaler vi en tur til bydelen Plaka, hvor I får et godt indtryk af nutidens græske byliv. Gå en tur i de små charmerende gader, eller sæt jer på en af de hyggelige lokale restauranter og nyd Plakas specielle atmosfære.
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre fra Piraeus kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler fra Grækenland til Italien. De næste 9 dage kommer I til at nyde den sidste etape, som er et fantastisk krydstogt i Middelhavet.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer nu igen til den italienske kystby Napoli i Italien kl. 08.00. og har dagen til at opleve de ting, I ikke nåede sidste gang, I var her.
Napoli blev grundlagt af grækerne i ca. år 600 f.kr. og byen præges af klassisk arkitektur og en rig historie, men er i dag en moderne by. Langs de utallige brostensbelagte gader finder man caféer og pizzeriaer, og når det gælder mad, så er der en ting du bare må spise mens du er i Napoli. Det er selvfølgelig pizza, en klassisk margherita med lokale ingredienser og ferske råvarer - et must for at få en ægte smag af Italien.
Ting at lave i Napoli:
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre mod Marseille kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I sejler mod Marseille fra Napoli og har en hel dag til at slappe af på havet.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der er ankomst til Marseille kl. 08.00. Dette er jeres andet besøg i byen, så I kender den allerede lidt. Måske ønsker I bare at slappe af og indsnuse livet ved den gamle havn med de mange caféer og restauranter. Alternativt kunne en tur til den gamle franske by Aix-en-Provence måske friste?
Aix en Provence er en gammel historisk by, grundlagt af Romerne i år 123 f.Kr. Her er flere reminiscenser fra romertiden, bl.a. et amfiteater. En udflugt med rederiets vil bl.a. have følgende højdepunkter:
Marseille forlades igen kl. 18.00, og kursen sættes nu mod den italienske by, Savona, der ligger smukt ved den italienske riviera i Ligurien.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Der er ankomst til Savona i Norditalien kl. 08.00. Dette er jeres andet besøg i den charmerende by. Her er hyggeligt og afslappende, så det vil være oplagt at give sig tid til at slappe af og nyde en god kop kaffe eller en frokost på en af byens hyggelige spisesteder. Alternativt kan vi foreslå en udflugt til millionærernes legeplads i franske Monaco. En meget smuk, ordentlig og velfriseret by, som bestemt er et besøg værd.
Check rederiets udflugtsprogram i Savona. Der er afsejling fra Savona kl. 17.00. Der fortsættes mod den historiske hovedstad, Rom.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Det er ankomst til havnebyen Civitavecchia kl. 08.00. Det er anden gang på denne rejse, at I har muligheden for at komme ind til Rom. Det skal I ikke være kede af. Rom er en af de få byer i verden, som man altid kan komme tilbage til og opleve noget nyt. For her er så ufatteligt meget at se, at selv med tre besøg her kan I nok ikke nå det hele. Men gensynsglæde er jo også en god ting.
Så glæd jer til endnu en dag med mulighed for at besøge Roms 'open-air-museum'.
Kl. 18.00 er der igen afgang fra Civitavecchia. I fortsætter mod Korfu i Grækenland.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
En hel dag på havet med tid til afslapning og til at fordøje de mange oplevelser, I har haft.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Korfu i Grækenland kl. 08.00.
Korfu er en forholdsvis stor ø, som gennem årene har oplevet
flere krige og været besat udefra. Øens mange slotte og
fæstninger er et vidnesbyrd om den ofte blodige fortid, som øen har set. Korfu by har hele to fæstninger, noget som i sig selv er ganske usædvanligt. Korfu er fuld af interessant historie og kultur. Så interessant, at UNESCO optog den gamle, historiske bydel på deres verdensarvsliste i 2007.
Begrundelsen for optagelsen var, at den gamle bydel med
havnen, domineret af de to store fæstninger af venetiansk oprindelse, var af universel værdi, både i autenticitet og i integritet.
Nogle af Korfus største seværdigheder er:
Det anbefales, at I tjekker rederiets udflugtsprogram for mere information. I sejler videre kl. 18.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
I ankommer til Bari kl. 07.00 og har tiden her frem til kl. 13.00. Bari er hovedstaden i provinsen med samme navn, og er en velkendt universitets- og havneby.
Bari er den største by i den italienske region Apulien og er generelt en betydende by i det sydlige Italien. Ydermere er Bari det sydlige Italiens næststørste by efter Napoli. Fiskeri har altid haft stor betydning for området, og havnen i Bari er da også en af de største og mest travle ved Adriaterhavet.
Især Baris gamle bydel tiltrækker sig stor opmærksomhed med sine attraktioner og er bestemt en oplevelse, I bør unde jer selv, når I er på disse kanter. De største seværdigheder er nok:
I sejler videre kl. 13.00.
Måltider inkluderet: Helpension
Overnatning: Costa Deliziosa
Costa Deliziosa lægger til udenfor Venedig kl. 09.00. 127 dages eventyrligt krydstogt er forbi, men minderne forbliver, og dem har der været mange af. Der er arrangeret transfer til lufthavnen i Venedig, hvor der er fly mod København og Billund.
Præcise flytider oplyses, når disse foreligger fra flyselskabet.
Lad mig hjælpe med at booke din næste rejse!
Denne rejse har fast afgang, og du rejser sammen med andre danskere. Kontakt os, hvis du vil høre mere!