65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
65 65 65 63
Få et tilbud

Spaniens moderne hovedstad

Tag på firmarejse til Madrid. Madrid er en kosmopolitisk storby med moderne infrastruktur. Byen har en af de fineste historiske bykerner i Europa, der harmonisk er tilført en moderne og bekvem infrastruktur. I tillæg byder byen på et stort udvalg af hoteller med den mest moderne teknologi inden for AV-udstyr og kommunikation, og er således ideel til konferencer, seminarer mv. Alt dette i kombination med et dynamisk og åbent samfund, der samtidig er hjerteligt og varmt, har gjort Madrid til en af den vestlige verdens driftige hovedstæder.

Byen er samtidig Spaniens centrum for forretnings- og finansverdenen, statsforvaltningen og tjenesteydelser, som forenet med en enorm kultur- og kunstarv, der stammer fra mange århundreders spændende historie, gør byen spændende og attraktiv til ethvert formål.

Storslåede bygningsværker og seværdigheder

Madrid oplagt at tage til på en firmarejse og Madrid er kendt for sine storslåede bygninger som det store Kongeslot, hyggelige pladser som Plaza Mayor, forretningsgaden Gran Vía, et af de mest spændende natteliv i Spanien, store grønne områder og parker som Retiro-parken, der giver byen et ret så grønt image, samt kulinariske oplevelser som f.eks. det lækre tapas-køkken.

Madrid historiske centrum, kaldes ofte ”det habsburgske Madrid", og den imponerende plads, Plaza Mayor, som blev indviet i 1620 og er en af Spaniens mest typiske og populære pladser, er spillevende eksempler på byens spirende pragt i det 16. og 17. århundrede. Af øvrige seværdigheder kan nævnes pladsen Puerta del Sol, der er omgivet af et forskelligartet og udsøgt forretningsområde, samt ”kunstalléen” som har fået dette navn på grund af de fantastiske museer, paladser og parker, den er omgivet af.

Spansk kultur i verdensklasse

Kunst og kultur er en vigtig del af Madrids selvforståelse. Hovedstaden har over 60 museer. Inden for et lille område, der i folkemunde går under betegnelsen ”Kunsttrekanten”, ligger verdensklassemuseer som Prado-museet med en af verdens fineste malerisamlinger, Nationalmuseet for Moderne Kunst Reina Sofía, der udstiller spansk samtidskunst, heriblandt værker af Picasso, Joan Miró, Salvador Dalí og Juan Gris og Thyssen-Bornemisza-museet med over 800 malerier, der omfatter alle perioder lige fra de første hollandske mestre til avantgardistiske bevægelser. Madrid er dog især kendetegnet ved en dyb, smittende og ærlig livsglæde, som man møder overalt. Det livlige natteliv er også et vigtigt aktiv for den spanske hovedstad. Der findes en fantastisk stemning på pubber, diskoteker, barer og i lokaler med flamencodans.

I Madrid er det således kun ens fantasi, der sætter grænser for, hvad man kan opleve, så uanset om man er på en firmarejse, en grupperejse, et firma kick-off eller noget helt fjerde, så er Madrid byen, hvor jeres krav og ønsker kan honoreres.

Aktiviteter i Madrid

Generel sightseeing
Hvis I ikke har været i Madrid før, vil det være en god indgangsvinkel til byen at arrangere en generel sightseeing. Her kommer I rundt til byens seværdigheder, så som Calle Mayor, Puerta del Sol, Carrera de San Jeronimo, Parliament Square, Neptuno Fountain etc. Hvis I ønsker det, kan denne sightseeing evt. kombineres med et besøg på det verdens berømte Prado Museum og/eller et besøg på Royal Palace.

Skræddersyet sightseeing
Hvis I ønsker at fokusere jeres sightseeing på et bestemt emne, såsom arkitektur, så er det mulig at skræddersy sightseeingen, så den tilpasses gruppens ønsker.

Museer
Det verdensberømte Prado Museum, har betydelige samlinger inden for tegninger, tryk, mønter, medaljer etc. Museet er dog mest kendt for de mere end 3000 malerier og mere end 700 skulpturer. I Madrid finder I også Reina Sophia Museet, som har er et kulturcenter, her er der bla. permanent udstilling af moderne spansk kunst.

Fodbold
Fodbold er en stor del af den spanske kultur I Madrid findes kongeklubben Real Madrid og rivalerne fra Atletico Madrid.

Tapas-tur
Det er muligt at arrangere en ca. 3 timers ”tapas-tur”. Her vil I komme rundt til nogle af Madrids tapas-restauranter. Guiden vil undervejs fortælle jer om tapas-traditionen og de forskellige tapas-restauranter. . Der vil selvfølgelig være mulighed for smagsprøver på de forskellige tapas-restauranter.

Besøg på vingård
Det er muligt at arrangere besøg på vingården Bodegas Real Cortijo, som ligger ca. 30 km uden for Madrid. Her vil I få en rundvisning og efterfølgende vil der være mulighed for at smage vinen.

Møder & Konferencer
Der er gode muligheder for at arrangeret møde/konference/seminarer i Madrid. Der er et utal af hoteller i Madrid som har de faciliteter som kræves for at kunne arrangere et møde/konfrence/seminar.

Aktiviteter udenfor Madrid

Toledo
Byen Toledo ligger kun ca. 70 km fra syd for Madrid. Gennem århundrede har både forfattere og malere lovprist denne by. Hele landets storhed, traditioner og historie er klemt inde i byens puslespil af klostre, synagoger og paladser. En utrolig hyggelig by, som har bevaret sin gamle charme.

El Escorial
El Escorial Monsatery er beliggende ca. 50 km nordvest for Madrid. Verdens ottende vidunder – ifølge spanierne selv. Dette imponerende palads tog 21 år at bygge og rummer både et kloster, kirke og slot smeltet sammen i et.

Action i Atazar
Hvis I ønsker at være aktive og samtidig komme lidt uden for Madrid, er det muligt at arrangere kanosejlads. Ca. 60 km uden for Madrid ligger Atazar, hvor det er muligt at arrangere en 2 timers kanosejlads.

Attraktioner i Madrid på firmarejsen

Almudena Katedralen

Madrids enestående katedral er absolut et besøg værd. Katedralen er bygget på stedet, hvor den gamle kirke for byens skytshelgen Santa Maria la Mayor lå. Byggeriet af katedralen blev påbegyndt i 1883 og blev efter flere afbrydelser færdiggjort i 1993 og indviet af pave John Paul d. II.

Royal Palace

Madrid kongeplads blev bygget i det 18. århundrede på stedet for den gamle mauriske fæstning Alcazar. Arbejdet blev påbegyndt I 1738, og paladset stod færdigt i 1764. Paladset har et opulent ydre, som nogle eksperter kalder barokstil, mens andre synes det mere er ny-klassicistisk stil. Paladset er absolut værd at gå på opdagelse i.

Plaza Mayor

Byens førende plads og samlingspunkt, som blev bygget på krav fra kong Felipe III. Pladsen stod klar i 1620 og har i tidens løb været brugt til fx tyrefægtning, festivaler, religiøse processioner, teater og selv henrettelser. Så voldsomt er det dog ikke i dag, hvor det mest er caféer, restauranter og butikker, der dominerer billedet.

Museo del Prado

Kunstmuseet Museo Nacional del Prado kan præsentere en af verdens fineste samlinger inden for europæisk kunst fra det 12. århundrede til det tidligere 19. århundrede. Museet byder blandt andet på mere end 4.800 malerier af spanske kunstnere og råder således over verdens største samling af spanske malerier.

Retiro parken

En vidunderlig park i hjertet af Madrid. Parkens mest prominente element er den store sø, hvor monumentet af Alfonso d. XII skuer ud over. Hertil kommer Casa de Velasquez og Rosaleda-rosenhaven. Parken blev i 1935 erklæret for en have med særlig historisk og arkitektonisk værdi. I parken finder I også Krystalpaladset, som blev bygget i 1887.

Cibeles-fontænen

Cibeles-fontænen er et af Madrids vigtige symboler og blev bygget i slutningen af det 18. århundrede på ordre fra kong Karl d. III. Fontænen er lavet i marmor og ligger smukt på en plads omgivet af pompøse bygninger. Området ved fontænen benyttes især ved sejrsfester for fodboldklubben Real Madrid.

Santiago Bernabeu

Santiago Bernabeu er et af de mest berømte og største fodboldstadions i verden samt topklubben Real Madrids hjemmebane. Stadionet har plads til mere end 80.000 tilskuere, og UEFA har tildelt stadionet fem stjerner, som er det største antal stjerner, et stadion kan få. Santiago Bernabeu må således huse de største finaler som fx Champions League og VM.

Teleférico

Tag en tur med kabelbanen over Casa de Campo og Manzanares-floden og nyd den betagende udsigt over Madrid i 40 meters højde. Siden 1967 har millioner af mennesker taget turen til Casa de Campo, som er et stort grønt område vest for byen. Fra endestationen på den modsatte bred af Manzanares-floden kan I gå hen til forlystelsesparken Parque de Atracciones.

Latina-kvarteret

Latina-kvarteret er præget af bygninger med pastelfarvede facader og skæve gader og stræder, og det er også et kvarter, hvor mennesker fra den jævne middelklasse har boet i en menneskealder. Hvis I for alvor vil forstå folkesjælen i Madrid, bør I gå en tur i Latina-kvarteret.

Spise & drikke i Madrid

Som i de andre europæiske storbyer, findes der utallige restauranter i Madrid lige fra de små lokale tapas-restauranter til restauranter af international karakter.

Traditionel mad
Los Galayos en restaurant med stolte traditioner, her serveres traditionel spansk mad.

Madrids bedste Paella
La Barraca åbnede i 1935, her får I den bedste paellas i Madrid.

Ocido gryderet
Restaurant Malacatin, grundlagt i 1896, deres signatur-ret helt fra restaurantens start i 1896 er Ocido (grydret med kød, spanske pølser og kikærter). Der serveres nu også andre retter.

Hvorfor Madrid?

  • Historisk og smuk arkitektur i moderne omgivelser
  • Over 60 museer
  • Mad i verdensklasse
  • Et behageligy klima året rundt
  • Spændende natteliv og gode shoppingmuligheder