65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
65 65 65 63
Klik her for tilbud

Om Hamborg

Tysklands næststørste by

Det er oplagt at tage på grupperejse eller firmarejse til Hamborg. Hambprg kan kun imponere med sin diskrete elegance og maritime charme. Indbyggerne selv er meget stolte af deres by og med god grund. Hamborg har særlig status som delstat i Tysklands forbundsrepublik, hvilket i sig selv antyder byens betydning.

Byen har mere end 1200 år på bagen og har altid været en international by, med hvad der deraf følger af åbenhed, tolerance og handelsaktivitet. Byen er stolt af sin betydningsfulde merkantile historie. Fra 1241 var byen et vigtigt medlem af de rige Hansestæder, og i slutningen af det 1900-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede var byens travle havn udgangspunkt for millioners af immigranters rejse mod den nye verden. I dag rangerer Hamborgs havn som den næsttravleste i Europa. Stor-Hamborg regnes i øjeblikket som et af de mest velhavende områder inden for EU, og det er derfor spændende at tage en firmarejse til Hamborg.

Havnen og havneområdet har været, og er i dag, i særdeleshed byens hjerte med det historiske område, Speicherstadt og den nye bydel, Hafen City med de moderne boligbyggerier og ikke mindst det fantastiske musikhus ”Elbphilharmonie”. Det er i Alster og Alstersøen, I finder de mange rekreative muligheder med gåture, sejlture mv. Især om foråret og sommeren er her usigeligt smukt.

Den moderne by

Hamborg led en hård skæbne under 2. verdenskrig, og en stor del af byen blev jævnet med jorden, så det historiske, gamle Hamborg er der ikke meget tilbage af. Så byen er således på mange måder en ung, moderne by, sympatisk og åben til verden omkring den – og samtidig fuld af modsætninger.

Hamborg er en fortryllende by, hvor man hver dag kan opleve, opdage og beundre noget nyt. En by, hvor man føler sig hjemme med det samme.

Hamborg er i høj grad en musikalsk by og er, hvad mange ikke ved, verdens tredjestørste musical by. Her er talrige teatre og i øvrigt museer og gallerier, så kulturen er allestedsnærværende.

I Hamborg er det således kun ens fantasi, der sætter grænser for, hvad man kan opleve, så uanset om man er på en firmarejse, en privat grupperejse, et firma kick-off eller noget helt fjerde, så er Hamborg byen, hvor jeres krav og ønsker kan honoreres.

Aktiviteter i Hamborg

Hamborg er en af Tysklands ældste og mest velhavende byer. Hamborg er den næst største by i Tyskland, og har meget at byde på. Det var også byen, hvor The Beatles' internationale karriere tog fart.

Klassisk sightseeing tur
En klassisk sightseeing tur vil føre mange af Hamborgs seværdigheder, den indre by, Mönckebergstrasse, Kunshalle, Alster, Town Hall, Sct Michaelis Kirken, Jungernstieg etc.

Hamborgs fiskemarked
For de morgenfriske kan der arrangeres en tur til Hamborgs Fiskemarked, som har åben hver søndag fra kl. ca. 05.00/05.30 i sommerhalvåret og fra kl. 07.00 i vinterhalvåret til kl. 09.30. Et besøg værd for de morgenfriske. Her er det selvfølgelig først og fremmest røgede ål, laks og fiske i alskens afskygninger som sælges, men der er også boder med tøj, planter etc. Hvis I ønsker at opleve stemningen, så skal I stå tidlig op.

AIRBUS
Det er muligt at arrangere en rundvisning hos AIRBUS Hamborg-Finkenwerder. Rundvisningen varer ca. 2 ½ time. Hos AIRBUS i Hamborg bliver de store Airbus fly samlet ved nogle meget store samlebånd, det er et imponerende syn. Det største fly A380 bliver ikke samlet i Hamborg endnu. I vil få en rundvisning på stedet og i deres visitor-pavillion vil gruppen se film om AIRBUS. I skal regne med ca. 4 – 5 timer til besøget, der skal bruges bus.

Sejltur på Alster-søen
I kan også nyde en afslappende sejltur på Alster-søen, hvor I oplever Hamborg fra den bedste side. Hamborg siges at være en af Europa’s grønneste metropoler.

Havnerundfart
Havnen i Hamborg er Tysklands største havn og den anden største i Europa. Tag på en havnerundfart og oplev byen fra havnesiden, lige fra Hamburgs ”sky-line” til den imponerende container havn og det charmerende historiske Warehouse Complex. I havnen finder I også den gamle russiske u-båd U-434.

Kunst
Der er mange spændende museer og kunstudstillinger i Hamborg. Nogle af disse ligger på Hamborg Kunstmeile (kunstmilen), denne gade ligger parallelt med jernbanesporerne ved Hamborg Hauptbahnhof. Her ligger bla. Hamburger Kunsthalle, Museum für Kunst und Gewerbe, samt Deichtorhallen. Her finder I både gamle og nye klassikerer indenfor tysk og international kunst.

Musik & Opera
Hamborgs nyeste landemærke er den arkitektonisk helt fantastisk Elbe Philharmonic Hall, som er bygget på toppen af en gammel lagerbygning Kaispeicher. Koncerthuset åbner i Januar 2017.

Hot Rod City Tour
Oplev byen fra en sæbekassebil. Disse sæbekasse biler kan køre ca. 80 km i timen. Turen rundt i Hamburg tager ca. 2 timer i mindre grupper, der vil altid være en guide med gruppen. Turen kan varierer afhængig af trafikken.

Attraktioner i Hamborg

Rækken af attraktioner er uendelig lang, så her er en forsmag på de væsentligste ting, man bør opleve/besøge, når man er på en gruppe- eller firmarejse i Hamborg:

Alstersøen

Gå ikke glip af en af de utallige Alsterrundfahrten - sightseeingture på vandet. Flere gange dagligt starter Alster-dampbådene fra Jungfernstieg til en tur over vandet og gennem kanalerne - og byder undervejs på charmerede blikke over byens silhuet. Men også en vandring rundt om Alster er skøn, for rundt om søen ligger nogle af Hamborgs mest yndede boligområder.

Rådhuset

Rådhuset er bygget i 1897, har 642 rum og er bygget på intet mindre end 4000 egetræspæle - og tyskerne praler med, at Rådhuset er større end Buckingham Palace. Rådhuset besøges af over 100.000 turister hvert år og fungerer i dag også som arbejdsplads for byrådet og parlamentet.

Hafen City

Mellem Speicherstadt og havnen er opstået en helt ny bydel, som er et af de mest spændende bygningsprojekter i nyere tid i Europa. Her er masser af arkitektoniske højdepunkter, men det største er nok den funklende nye koncertsal, Elbe Philharmonie. Et bygningsværk, som er kontroversielt og meget diskuteret, men imponerende - dét er det!

Hamburger 'Michel'

Barokkirken St. Michaelis, der blandt lokale kaldes ”Michel”, er byens vartegn. Nordtysklands mest berømte kirke blev bygget i 1648-1661 og har plads til 3.000 personer. Hvis I ønsker at opleve en af Hamborgs bedste udsigter, kan I enten tage turen op i kirkens tårn via en elevator eller gå de 452 trappetrin op til tårnet.

Emigrantmuseet Ballinstadt

Mellem 1850 og 1939 emigrerede mere end fem millioner mennesker fra hele Europa via Hamborg til ”Den Nye Verden”. Museet Ballinstadt genskaber denne livsændrende rejse på historiske grund, hvor det er muligt at se de originale emigranthaller og en omfattende interaktiv udstilling.

Speicherstadt

Speicherstadt er et 100 år gammelt lagerkompleks, hvor man opbevarede værdifulde varer som kaffe, te, krydderier, tobak og lign. Bag de tykke mure findes romantisk idyl med huse, der strækker sig ned til vandet, teglstensgotik, gavle med finurlig udsmykning og små tårne.

Planten un Blomen

Hamborg er også en by med grønne områder, og I kan fx slappe af i parken Planten un Blomen. Parken har en botanisk have og Europas største japanske have. I sommermånederne har parken gratis vand- og lyskoncerter, teaterforestillinger og festivaler.

Hamburger Kunsthalle

Kunstmuseet Hamburger Kunsthalle byder på en af de mest imponerende kunstsamlinger i Tyskland. Mere end 700 års europæisk kunsthistorie er repræsenteret her - inklusive alt fra middelalderen og moderne malerier. Nogle af de mest værdsatte objekter er mesterværker af Rembrandt, Caspar David Friedrich og Edvard Munch.

Bydelen Blankenese

Blankenese ligger mellem høje bakker ved Elbens nordbred, cirka syv kilometer fra den gamle bydel i Altona. Blankenese bugner af maleriske gyder, krogede trapper og tætstående små huse, og bydelen St. Pauli summer af det alternative byliv inden for såvel musik, teater og erotik.

Reeperbahn

Hamborgs mest kendte gade er uden tvivl Reeperbahn, der går igennem byens legendariske underholdnings- og nattelivsdistrikt. Gadens omdømme skyldes i høj grad blandingen af barer, restauranter, diskoteker og stripklubber.

Spise & drikke i Hamborg

Der findes et hav af restauranter i Hamborg, og noget for enhver pengepung. Her vil vi blot nævne nogle af restauranterne.

Hofbräuhaus by the Alster
Her finder I mad, stemning og atmosfære som i Bayern. Således et meget livlig sted, hvor der er plads til alle.

Restaurant Schifferböerse
Restauranten ligger i Hamborg centrum og er mere end 100 år gammel. Interiøret består til dels af originale skibsdele fra hele verden, nogle af dem er mere end 350 år gamle.

Restaurant Turnhalle
Restaurant Turnhalle er en moderne, trendy restaurant som er beliggende i det mulit-kulturelle St Georg kvarter. Restauranten har til huse i en gammel sports-hal. Restaurant Turnhalle er en god start til en lang aften.

Restaurant VLET
Restaurant VLET er den eneste groumet restaurant, som ligger i det historiske pakhus område Speicherstadt. Restauranten har til huse i en af de nænsomt renoverede gamle pakhuse. Køkkenet har her specialiseret sig med en nyfortolkning af det Nordtyske køkken.

Restaurant Au Quai
Restaurant Au Quai er en af de mest trendy restauranter i Hamborg. Restauranten er beliggende ved havnen og fra restauranten er der en unik udsigt over Elben.

Hip Bar
Prøv den trendy bar, "20Up Bar", som ligger i toppen af det trendy Empire Riverside Hotel med flot udsigt over byen.

Programforslag

Programforslag A: 3 dage i Hamborg

Dag 1:

Kl. 07:43: Afgang med tog fra Københavns Hovedbanegård

Kl. 12:16: Ankomst til Hamborg Hauptbahnhof

Indkvartering på Wyndham Garden Hamborg City Center

Kl. 16:00: Hurentour sightseeing
En anderledes sightseeingtur med fokus på prostitutionen i Hamborg set i et historisk perspektiv

Kl. 19:00: Middag på restaurant Schifferboerse - 3 retters menu

Dag 2:

Kl. 12:00: 1 times havnerundfart

Kl. 19:00: Middag på Hamborger Veermaster - 3 retters menu
En af Hamborgs ældste restauranter på Reeperbahn

Dag 3:

Check-out senest kl. 10.00

Kl. 13:28: Afgang med tog fra Hamborg Hauptbahnhof

Kl. 18:13: Ankomst til Københavns hovedbanegård

Programforslag B: 4 dage i Hamborg

Dag 1:

Kl. 15:00: Afgang fra firma XX.

Kl. 21:30: Ankomst til Hamborg

Hotel: Scandic Hamborg Emporio

Dag 2:

18:30: Middag på Blockbräu - 3 retters menu inkl. 1 halv liter øl
En fantastisk og stemningsfyldt 'Bierhalle' ved St. Pauli Landungsbrücke. Tysk ølkultur når den er bedst!

Dag 3:

18:30: Middag på Rheinische Republik - 2 retters menu inkl. 1x halv liter øl eller vin
En af Hamborgs mest populære restauranter. Helt særegen atmosfære godt hjulpet på vej af de mange fotografier af bl.a. politiske koryfæer som Konrad Adenauer mv.

Dag 4:

Kl. ​​​09:30: Frokostpakker udleveres ved check-ud

Kl. ​​​10:00: Afgang fra Scandic Hotel i Hamborg

Kl. ​​​16:30: Ankomst til firma XX i København

Hvorfor Firmarejser til Hamborg med BENNS ?

  • Arkitektoniske højdepunkter i Hafen City
  • Bydelen Blankenese
  • Elegant og charmerende havneområde
  • Nemt at komme til fra Danmark