65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 63
Få et tilbud

Om Istanbul

Tyrkiets fantastiske verdensby på korsvejen mellem Europa og Asien, har gennem årtusinder været en ombejlet by som centrum for flere store imperier, især det østromerske imperium, hvor byen gik under navnet Konstantinopel og det osmanniske rige, hvor byen blev hovedstad.

Grækerne var de første til at grundlægge en by her, som de kaldte Byzans, der hurtigt blev en rig by på grund af dens strategiske beliggenhed mellem øst og vest. Selv vikingerne har været her, de kaldte blot byen Miklagård. Byens forskellige herskere har alle sat deres umiskendelige præg på byen med de utallige fantastiske kirker, moskeer, paladser og antikke reminiscenser.

Kontrasternes by

Istanbul er i sandhed en kontrasternes by og det er oplagt at tage på firmarejse hertil. Her mødes det moderne Vesten med det traditionsbundne Østen, top moderne skyskrabere troner side om side med historiske paladser og bygninger, kvinder i jeans og elegant designertøj møder mere traditionelt klædte, hestetrukne kærrer møder strømlinede BMW’er og den store Grand Bazaar kæmper om kundernes gunst side om side med designerbutikker i vestlig stil. Og om morgenen lyder den traditionelle bøn fra minaretterne, mens de sidste er på vej hjem fra diskotekerne.

I Istanbul er det kun ens fantasi, der sætter grænser for, hvad man kan opleve, så uanset om man er på en firmarejse, grupperejse, et firma kick-off eller noget helt fjerde, så er Istanbul byen, hvor jeres krav og ønsker kan honoreres.

Derfor skal I vælge denne rejse:
  • Den historiske bydel med de mange moskeer
  • Den store basar
  • Sejltur på Bosporus
  • Topkapi-paladset
Book et møde

Dagsprogram

Dette er blot et rejseforslag. Vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.

  • Aktiviteter i Istanbul

    Aktiviteter i Istanbul

    Sightseeing
    Istanbul har så meget at byde på, at det kan være svært at begrænse sig. Har I ikke så meget tid, og ønsker I at få et overordnet indtryk af Istanbul, vil vi anbefale, at I tager en halvdags Panorama sightseeing med guide, evt. i forbindelse med ankomsten til Istanbul (afhængig af flyankomst). Her vil I få en god fornemmelse og et fint overblik over Istanbul. På denne tur vil I komme forbi de mest kendte attraktioner i Istanbul.
    Der kan arrangeres sightseeingture, som er tilpasset gruppens ønsker, eg. en halvdags sightseeing, hvor I koncentrerer jer om den gamle bydel eller en heldagssightseeing, hvor I kommer rundt i både den gamle og den nye bydel.

    Istanbuls eneste bryggeri
    Besøg Istanbul’s eneste bryggeri ”Taps Brewery & Restaurant Bebek”. Bryggeriet/restauranten er beliggende med udsigt over Bosperus strædet fra en del af bryggeriet. Nyd en Kölsch, Red Ale, Smoke Lager fra flaske eller Golden Pilsener, Hefeweizen, Dunkel og Marzen fra fad. Her kan I kombinere en rundvisning på det lille bryggeri med enten frokost eller middag i deres restaurant.

    Møder & Konferencer
    Istanbul er en god by at holde konferencer/møder i. Hold jeres møder i løbet af dagen, og om aftenen kan I slappe af enten i Istanbuls nye bydel, som er meget vestlig med vestlige butikker eller i den gamle bydel med moskeerne, de snævre gader og stræder og de små, hyggelige butikker.

    Trekking for de eventyrlystne
    Hvad med en heldagstur ud af Istanbul for de eventyrlystne? Ca. 1,5 – 2 timers kørsel fra Istanbul, finder I det smukke naturområde Serindere, hvor der er flere trekkingruter. Det bliver en lang dag, da der vil være afrejse fra Istanbul omkring kl. 08.00, og I vil først være retur i Istanbul omkring kl. 21.00 om aftenen. Der vil naturligvis være frokost undervejs, og det vil være en god idé at medbringe tøj, som kan tåle at blive vådt og nok også lidt snavset, da I på noget af turen vil skulle gå i vand.

  • Attraktioner i Istanbul
  • Spise og drikke i Istanbul
Bosporus broen i Istanbul
Bosporus broen i Istanbul
Grand Bazaar i Istanbul
Grand Bazaar i Istanbul

Priser

Vi gør opmærksom på, at priserne nedenfor er indikerende fra-priser, hvilket betyder, at de kan variere baseret på bl.a. rejseperiode, bestillingstidspunkt, tilgængelighed, valutakurser mm. Særligt rejser i højtider (påske, jul og nytår) er forbundet med ekstraomkostninger. Bestil et tilbud for at få en specifik pris på netop jeres rejse.
Priser for firmarejser til Istanbul
Rejseperiode Hele året
Fra kr. Kontakt os

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen inkluderer:
  • Fly t/r inkl. skatter og afgifter
  • Overnatning
  • Aktiviteter og udflugter
Prisen inkluderer ikke:
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: