65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
65 65 65 63

Om Barcelona

Barcelona er et festfyrværkeri for sanserne, selvom nogle nok synes, det mest er for øjnene.

Tag på en firmarejse til Barcelona, hvor temperaturen er næsten altid behagelig, flere og flere af byens gader bliver til fodgængerzoner, og den ene restauration eller café efter den anden fremtræder elegant blandt de middelalderlige mure.

Nu og da mærker man duften af havet og minder en om, at byen samtidig er en særdeles travl havneby og en by med egen strand med traditioner der, ved indgangen til byens tredje årtusinde, stadig blomstrer og fortryller besøgende. I dag er ny arkitektur og design med til at gøre byen til en af Europas, ja verdens, mest hippe byer.

Barcelona er hovedstaden i den autonome spanske region Katalonien, og byen blomstrer kontinuertlig og udvikler sig som den 2-sprogede (katalansk og spansk) kosmopolitiske verdensby, forelsket i alt avantgardistisk, som Barcelona har udviklet sig til især siden de olympiske lege i 1992.

En by i konstant udvikling

Barcelona har officielt status som Spaniens by nr. 2 efter Madrid og de to byer har nogenlunde samme forhold til hinanden som vi ser mellem Århus og København i Danmark. Barcelonas selvforståelse er 100% knyttet til byens katalanske ophav, og byen tilstræber i enhver henseende at overgå ’storebroren’ Madrid. Dette driver i høj grad byen til en konstant udvikling, innovation og improvisation, der tjener til at udkonkurrere den evige rival. Dette forgår på mange niveauer:

Det kulinariske, det design- og stilmæssige og det sportslige. Alle har vel efterhånden hørt om restauranten El Bulli, der om nogen har sat det molekulære køkken på verdenskortet, men byen råder i dag over andre store køkkenchefer, som er med til at definere byen som en af Europas kulinariske topbyer.

Mode og kultur i særklasse

På modesiden bider byen efterhånden de traditionelle haute couture byer Paris og Milano i hælene og ligger milevidt foran Madrid, og på det sportslige område er rivaliseringen mellem Real Madrid og FC Barcelona jo kendt viden om og deres kampe, som kaldes ’El Clasico’ tiltrækker folk fra mere end blot de to byer, i hvert fald via TV-skærmen. Kan man på en plads til et af disse opgør er det absolut et scoop.

I Barcelona er det kun ens fantasi, der sætter grænser for, hvad man kan opleve, så uanset om man er på en firmarejse, en temarejse, en grupperejse, et firma kick-off eller noget helt femte, så er Barcelona byen, hvor jeres krav og ønsker kan honoreres.

Rejsens højdepunkter:
  • En af Europas kulinariske topbyer
  • Urgammel historie
  • Spektakulær og fantasifuld Gaudi-arkitektur
  • Fodbold i verdensklasse
Klik her for tilbud Hent program (PDF)

Dagsprogram

Dette er blot et rejseforslag. Vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.

  • Aktiviteter i Barcelona

    Kombiner sightseeing med transport fra lufthavnen
    Hvis I ikke har været i Barcelona før, er det oplagt at kombinere transfer fra lufthavnen til hotellet (afhængig af ankomsttidspunkt) med ca. 3 timers sightseeing. På denne sightseeing vil I få en generel introduktion til byen, og komme forbi de mest populære seværdigheder, inden ankomsten til hotellet. 

    Det historiske
    Det kan være en tur, hvor I koncentrerer jer om byens historie. Turen tager udgangspunkt i det charmerende Gotiske Kvarter, med små smalle gader, smukke gamle facader med balkoner, alt præsenteret i en skøn blanding af middelalder- og renæssancearkitektur. I det gotiske kvarter finder I bl.a. et af Barcelonas kendte vartegn, Barcelonas Katedral/La Seu, som blev opført mellem 1298-1448.

    Det kunstneriske og arkitektoniske
    Går jeres ønsker mere i retning af den kunstneriske og arkitektoniske side af Barcelona, så kan der også arrangeres en sightseeing med udelukkende dette emne. Verdenskendte kunstnere, som Gaudi og Picasso, har sat deres præg på Barcelona. På den smukke Boulevard Passeig de Gracia finder I mange af de overdådige, modernistiske bygninger fra slutningen af det 19. århundrede, Casa Batllo, Casa Milà (La Pedrera) af Gaudi og Casa Amatller af Puig. Hertil kommer Gaudis fantasipark Parc Güell, og ikke mindst hans mesterværk, den ufuldendte katedral La Sagrada Familia. Gaudi startede på katedralen i 1883, og der bygges stadig på den. Man forventer at katedralen vil stå færdig omkring 2026.

    Sightseeing på cykel
    Det er også muligt at arrangere en ca. 3 times sightseeing på cykel. Her cykler I rundt til byens mange seværdigheder, og der gøres stop undervejs, hvor I hører om byens historie. Det er også muligt at planlægge en sightseeing på cykel, som er tilpasset gruppens ønsker.

    Tapas restauranter
    Hvad er mere catalonsk end at nyde et måltid på en af de mange tapas restauranter Barcelona. Det er muligt at arrangere en guidet tur rundt til nogle udvalgte tapas restauranter, hvor guiden fortæller generelt om tapas kulturen og de forskellige tapas restauranter, og der vil naturligvis være små smagsprøver på de tapas restauranter, I besøger.

    Fodbold
    Et besøg på fodboldklubben FC Barcelonas hjemmebane Camp Nou med plads til små 100.000 tilskuere, står på manges ønskeliste, ung som ældre. Det er muligt at få en rundvisning på stadion. Det kan være svært at få billetter til Barcelonas hjemmekampe, men vi kan altid forsøge.

    Catalansk madlavning
    Hvis I ønsker at lære noget om den traditionelle spanske og catalanske madlavningskunst, hvorfor så ikke bruge nogle timer i selskab med en kok, som vil instruere jer i, hvordan I laver f.eks. paella. I vil blive delt i mindre grupper, med max. 10 personer i hver gruppe. Efterfølgende vil I nyde jeres egen f.eks. paella. Kokkeskolen varer ca. 3 timer.
    Den catalanske/spanske kultur, kan være alt lige fra sport, dans, mad, kunst, arkitektur etc.

    En af europas største producenter af Cava
    Cava Codorniu er en af Europas største vinproducenter af Cava (Spaniens svar på Champagne. Cava Codorniu er beliggende ca. 1 ½ times kørsel fra Barcelona. Vinkælderen med de kilometerlange underjordiske gange er helt unikke, og i 1976 blev Codorniu udnævnt til at være nationalt monument af historisk og arkitektonisk interesse. Det er muligt at arrangere en rundvisning her med smagsprøver. Hvis gruppen ønsker det, kan der også arrangeres frokost.

    Spaniens største vinproducent
    Det er også muligt at arrangere et besøg på Bodegas Torres, som er Spaniens største vinproducent. Bodegas Torres er beliggende ca. 60 km uden for Barcelona. Her vil I få en rundvisning på stedet, samt naturligvis smagsprøver på de forskellige vine. Hvis gruppen ønsker det, kan der også arrangeres frokost.

    Luftballon over Katalonien
    Hvis I ønsker en hel unik oplevelse, kunne det være ballontur over Katalonien. Ballonturen foregår udenfor Barcelona pga. sikkerheden. Nyd fornemmelsen af frihed og ro, mens I glider gennem luften og nyder den storslående udsigt.

    Sejlads i egen båd
    Hvis I ønsker at opleve Barcelona fra søsiden, er det muligt at arrangere en 3 timers sejlads ud for Barcelona i jeres egen båd. De kan arrangere ture i såvel mindre både som i en stor katamaran.

  • Attraktioner i Barcelona
  • Spise og drikke i Barcelona
Plaza Espana i Barcelona
Plaza Espana i Barcelona
Poble Espanyol i Barcelona
Poble Espanyol i Barcelona

Priser

Kontakt os og vi skræddersyer rejsen til jeres behov. I bestemmer selv rejselængde, indkvartering og den præcise rejseplan.
Priser for firmarejser til Barcelona
Rejseperiode Hele året
Fra kr. Kontakt os

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen inkluderer:
  • Fly t/r inkl. skatter og afgifter
  • Overnatning
  • Aktiviteter og udflugter
Prisen inkluderer ikke:
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
Klik her for tilbud
Vis resultater for: