65 65 65 63
Man - tors. kl. 08.00 - 16.00. Fre. 08.00-15.00
Kontakt os
65 65 65 63

Dublin er med sin lidenhed i omfang og storhed i kultur og historie et velegnet rejsemål for jeres firmarejse, temarejse, konference, vennetur eller hvad nu end formålet måtte være.

En vidunderlige blanding af kulturarv og livsnydelse omfavner jer straks i kommer til Dublin. Dublin er måske en lille hovedstad i omfang og målt på antal indbyggere, men byens kosmopolitiske autencitet er for længst blevet etableret. Udover at være en by med en fantastisk samling af museer og gallerier og at byens kulinariske islæt kommer fra alle verdesnhjørner, er det ligeledes en by der favner bredt, møder en med tolerance og byder diversitet velkommen.

Byen har på få år transformeret sig fra at en ægte 'dubliner' var født indenfor kanalerne til at en 'dubliner' i dag lige så vel kommer fra Polen, Nigeria eller Kina.

Det bedste sted at møde den lokale befolkning er på pubben. Her er alle muligheder for at møde irlænderne for fuld udblæsning når de synker deres Stout eller Ale til tonerne at irsk musik og sang. Temple Bar området er et naturligt valg her.

Dublin har optrådt i historiebøgerne siden år 900 og selv om reminiscenserne fra vikingernes besøg er ganske få i dag er byen generelt et levende museum for dens historie siden da. Der er prægtige vidnesbyrd om byens lange historie overalt med middelalderslotte og -katedraler side om side med georgianske huse og palæer fra byens guldaldertid i det 18. århundrede. På den tid var Dublin en af byjuvelerne i det britiske imperium.

Indbyggerne selv indrømmer at Dublin måske ikke - samlet set - er verdens smukkeste by, men fremhæver samtidig at byens har en underspillet og sfistikeret elegance, der sammen med byens karisma og imødekommenhed generelt gør Dublin til by, der går ind under huden på dig; en by, man gerne vil komme tilbage til.

Oplevelserne er mange både i og udenfor Dublin. Aktivitetmulighederne er utallige og det sociale dimension dyrkes let overalt i byen. 

Et perfekt rejsemål for en firmarejse eller anden form for grupperejse.

Attraktioner i og udenfor Dublin

No. 29
No. 29 er Dublins Georgianske Museum, der fra kælder til top er fyldt med originale artefakter fra perioden 1790 - 1820. Et pragteksempel på en tid, der var.

Grafton Street
Dublins førende gade med smukke gamle, huse, dejlige caféer og hippe butikker.

The Book of Kells
The Book of Kells er vedblivende en af verdens mest berømte bøger, ikke blot på grund af sit indhold men også på grund af sine smukke ornamentering. Book of Kells er skrevet ca. år 800 e.Kr. Bogen med de fire evangelier ligger til udstilling i Trinity College og er en af Irlands største attraktioner.

Guinness Storehouse
Beliggende i hjertet af St. James's Gate Brewery, er Guinness Storehouse absolut en af Dublins store seværdigheder. Her finder I den verdensberømte stout, som har været brygget her siden 1759.

Malahide Castle and Gardens
Lidt udenfor Dublin i den herlige kystby Malahide finder I det smukke Malahide Castle, der har tjent både som borg og privat hjem i mere end 800 år. Stedet er ikke mindst interessant på grund af det interessante mix af forskellige arkitektoniske stilarter. Stedets Talbot Botanic Gardens er ligeledes værd at besøge.

St. Patrick's katedralen
Katedralen er bygget i perioden 1220 - 1260 og er en af Dublins mest besøgte attraktioner.

Kilmainham Gaol
Dublins berømte fængsel der indtil 1924 husede berømte irske politiske og militære ledere. Fængslet blev lukket ned i 1924 og er i dag et interessant museum og et vidnesbyrd om tiden dengang.

Temple Bar området
Dublins historiske område med masser af barer, pubber, restauranter og caféer.

Dublin Castle
Dublin Castle ligger lige i hjertet af Dublin. Slottet har gennem århundreder været residens for Irlands statholder, også kaldet Irlands vicekonge. Vicekongens 'kongelige lokaler' regnes som nogle af de smukkeste rum i Dublin, og de bruges stadig ved indsættelse af landets præsident.

Christ Church katedralen
Katedralen er den ældste bygning i Dublin, og har tjent som pilgrimsmål for mere end 1000 år. En af Dublins store attraktioner og især dens krypt fra det 12. århundrede er en sjældenhed. Arkitektonisk er katedralen en sand perle.

Old Jameson Distillery
Man har ikke været i Dublin/Irland hvis man ikke har smagt irsk whiskey (bemærk forskellen i stavemåden til skotsk whisky). Det kan ma passende gøre under et besøg på det gamle distilleri Jameson.

Glendalough
Smuk dal med to søer i hjertet af Wicklow Mountains National Park. Et naturområdet som har draget besøgende gennem hundreder af år på grund af dets spektakulære flora og fauna, kultur og historie.

Spise & Drikke i Dublin

Dublin har et væld af gode restauranter og pubber. Herunder finder I et udvalg, som vi kan anbefale:

Restaurant Trocadero i Dublin
Restaurant Trocadero ligger centralt i Dublin teaterdistrikt, og har været en del at byens restaurationsmiljø i mere end 50 år. Atmosfæren er intim og med dæmpet belysning og med en besøgsliste, der gennem årene tæller en række celebre personligheder.
Stedet røgede laks er meget efterspurgt. På grund af sin beliggenhed i teaterområdet tilbyder restauranten en 3-retters teatermenu. En skøn, atmosfærefyldt restaurant.

Restaurant Drury Buildings i Dublin
Et relativt nyt sted på byens restaurantscene. Flexibilitet er kodet ordet for dette sted. Baren i kælderen er et populært mødested for mange og her kan man få weekend brunch, samt snack og mindre retter hele aftenen. Førstesalen gemmer på en mere formel omend ganske afslappet restaurant med tilhørende udeområde. Indretningen leder tanker hen på New Yorker-stil med rå murstensvægge, højt til loftet og fritstående stålbjælker. Stedet har en fremragende 3-retters teatermenu.

Restaurant Chapter One i Dublin
Her har man på Parnell Square gennem de seneste 20 år serveret irsk køkken med et fransk twist og opnået et rigtigt godt ry gennem årene. Atmosfæren og indretningen er elegant og behagelig og understreger madens kvalitet. Kvaliteten er høj her - 1 Michelin stjerne siden 2007 - og priserne ligeså på a la carte menuen. Man har dog en mere 'prisvenlig' fast menu samt teatermenu (Gate Theatre ligger i umiddelbar nærhed).

Restaurant Cavistons i Dublin
Ganske enkelt en af de bedste fiskerestauranter i Dublin - så er det sagt. Stedet er en familieejet restaurant, der har været drevet på stedet siden 1940'erne. Man serverer KUN fisk, den er til gengæld helt exceptionel!

Restaurant The Hot Stove i Dublin
En relativ ny restaurant i det nye hippe område ved Parnell Square. Indrettet i kælderen i et af de smukke gamle georgianske huse i et smart, 'classy' design med et køkken, der er baseret på lokale råvarer. Prisniveauet er middel men kvalitet er rigtig høj, så det er absolut 'value for money'.

Restaurant Chez Max i Dublin
En herlig restaurant der har fundet sin helt egen niche med et begrænset menukort bestående af klassiske franske retter, der serveres hurtigt og til 'spiselige' priser. Klassikeren er helt klart steak frites med grønne bønner! mums...Vinlisten er fransk naturligvis og ganske omfangsrig. som et særsyn kan man få ganske mange vine glasvis.

10 Populære Pubs:

  • The Brazen Head
  • Mulligans
  • Neary's
  • Cassidy's
  • Whelan's
  • Davy Byrne's
  • Dawson Lounge - Dublins mindste pub
  • Toners's
  • Stag's Head
  • Copper Face Jacks

Programforslag

4 dage i Dublin

Dag 1:

10:05: Flyafgang fra København for firma XX.
11:20: Ankomst til Dublin med transfer til hotel

Indkvartering på Academy Hotel

15:00: Irish Whiskey Museum - VIP package

Irish Whiskey tasting

Dag 2:
09:30: Halv dags sightseeing med engelsktalende guide

17:00: Irish Food Trail
Irish Food Trail giver jer et autentisk indblik hvad det vil sige at være irsk. Ikke blot gennem det traditionelle køkken og øl, men også ved at møde den lokale befolkning og møde det 'skjulte' Dublin. I får jeres egen guide der lader jer se Dublin fra en lidt anden vinkel end den normale inklusive indslag med traditionel inkl. musik og fascinerende historier om irsk folklore, myter og legender. En anderledes oplevelse.

Dag 3:

På egen hånd i Dublin

Tempel Bar området i Dublin

Dag 4:

Kl. ​​​10:00: Seneste check-ud af hotellet

Kl. ​​​13:30: Bustransfer fra hotellet.

Kl. ​​​16:00: Flyafgang fra Dublin

Kl. ​​​19:10: Ankomst til Kastrup lufthavn i København

Hvorfor Dublin?

  • Spændende historie
  • Hyggelige pubber
  • Smuk natur tæt på