Hvis du bliver smittet med covid-19, mens du er ude at rejse, er du heldigvis godt dækket, såfremt du har købt en rejseforsikring gennem BENNS.
Vi tilbyder rejseforsikring i samarbejde med Gouda.
Den dækker covid-19 som en “akut opstået sygdom” på linje med alle andre sygdomme. Det vil sige, at du kan få dækket udgifter til eksempelvis lægebehandling og få feriekompensation.
Du skal dog huske at få en positiv selvtest/kviktest bekræftet med en PCR-test.
Hvis du havde symptomer på covid-19 før afrejse, er der ikke tale om “akut opstået sygdom”, og derfor dækker rejseforsikringen ikke i dette tilfælde. Her henviser vi til afbestillingsforsikring.
Læs mere om rejseforsikringen på Goudas hjemmeside (afsnittet “Under rejsen”) og på vores side med vigtig information.