1. Skal jeg være vaccineret for at rejse? 

Langt de fleste lande kræver, at du er færdigvaccineret for at komme ind i landet. Se indrejsereglerne for den pågældende destination på vores covid-19-side eller på Udenrigsministeriets hjemmeside. 

 

2. Skal jeg have en negativ test for at rejse?

Nogle lande kræver, at du kan fremvise en negativ test for at komme ind i landet. Se indrejsereglerne for den pågældende destination på vores covid-19-side eller på Udenrigsministeriets hjemmeside. 

 

3. Hvad hvis jeg får covid-19, før jeg skal rejse? 

Hvis du bliver testet positiv med covid-19 flere uger eller måneder før afrejse, kan du i mange tilfælde godt komme afsted alligevel. Du vil dog muligvis skulle fremskaffe dokumentation for tidligere smitte og “recovery”. Hvis du bliver testet positiv med covid-19 lige op til afrejse, er der en risiko for, at du ikke kommer afsted. I så fald kan du få dine penge retur, hvis du har tegnet en afbestillingsforsikring gennem BENNS. Læs mere om covid-19 før din rejse. 

 

4. Hvad hvis en af dem, jeg skal rejse med, får covid-19 før afrejse? 

Afbestillingsforsikringen, som du kan tegne hos BENNS, dækker også dine medrejsende, så I kan afbestille og få pengene retur, hvis en af jer bliver syge med covid-19. Læs mere om covid-19 før din rejse. 

 

5. Hvad hvis jeg får covid-19, mens jeg er afsted på min rejse? 

Hvis du bliver syg med covid-19 på din rejse, er du dækket som med alle andre “akut opståede sygdomme”, såfremt du har tegnet en rejseforsikring gennem BENNS. Dvs. Du kan få dækket udgifter til lægebehandling og feriekompensation. Læs mere om covid-19 under din rejse. 

 

6. Hvad hvis Udenrigsministeriet fraråder at rejse til den destination, jeg skal besøge? 

Hvis Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningen til den pågældende destination til orange (ikke-nødvendige rejser frarådes) eller rød (alle rejser frarådes), har du iht. Pakkerejseloven ret til at få rejsens fulde pris tilbage. Dette gælder inden for 14 dage før afrejse. 

 

7. Hvad hvis jeg rejser, men ikke kommer ind i landet, fordi jeg mangler dokumentation for vaccination, test e.l.? 

Det er dit eget ansvar at leve op til indrejsereglerne på den pågældende destination. BENNS kan ikke holdes til ansvar for manglende dokumentation, så vi anbefaler, at du løbende holder dig opdateret på vores covid-19-side og på Udenrigsministeriets hjemmeside.