65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Find din rejse her

Klik her for tilbud

Grenada lyder tilnavnet ‘Spice of the Caribbean’, og det er på ingen måde tilfældigt. Overalt på øen dufter der herligt krydret fra kaneltræet, kakaotræet, allehåndetræ og ikke mindst fra muskatnøddetræet.

Selvom orkanen Ivan var særdeles slem ved øen i 2004, er Grenada stærkt på vej tilbage som en af Caribiens førende rejsemål. En ny havneterminal med bedre faciliteter for krydstogtsskibe, har gjort sit til at flere og flere besøger øen.

Hovedstaden St. George's

Den tidligere britiske koloni byder på charmerende arkitektur i øens pittoreske hovedstad, St. George’s, der ligger smukt direkte til havet. Byen ligger reelt på kanten af en udslukt vulkan, hvilket forklarer de meget stejle bjerge, der ligger bag byen.

St. George’s byder på smukke bygninger fra den engelske kolonitid, flere 300-år gamle kirker og snævre gader, der ligger i flere niveauer op ad den stejle bjergskråning. Byens to fæstninger, Fort George og Fort Frederik, er begge fra 1700-tallet og var begge involverede i USA's invasion i 1983.

Faktisk er Grenada ikke én ø, men hele tre. Udover hovedøen Grenada hører øerne Carriacou og Petite Martinique også til landet. Øerne er sparsomt beboet, men har mange besøgende hver dag på grund roen, stilheden, de fine strande og ikke mindst mange formidable steder af dykke og snorkle.

Grenadas historie

Grenadas historie ligner til forveksling mange andre caribiske øers. Indtil Columbus kom forbi øen i 1498 var Granada beboet af Carib indianere, der havde fortrængt en anden indianerstamme, Arawak-indianerne.
Columbus kaldte i første omgang øen for ‘Concepcion’, men spanske sømænd, der senere kom forbi, syntes af øen i høj grad mindede om deres hjemstavn, Andalusien med frodige, grønne bakker, og de gav øen navnet Granada. Franskmændene og briterne, der senere kom til øen, ændrede på stavemåde til den i dag kendte Grenada.

Franskmændene var de første til at besætte øen, og Carib-indianerne kæmpede indædt mod dem i mange år, men det kostede dem alle livet.

I mere end 90 år kæmpede franskmændene for at holde briterne væk fra øen. De to fæstninger, Fort George og Fort Frederick, blev bygget for at beskytte St. George’s, men lige lidt hjalp det. I 1783 tilfaldt Grenada endeligt briterne ifm. Versailles-traktaten. Briterne indførte masser af afrikanske slaver til øen for at kunne etablere sukkerplantager.

I 1877 blev Grenada en engelsk kronkoloni og i 1967 en associeret stat indenfor Commonwealth, før øen sluttelig fik fuld selvstændighed i 1974.

Trods mange års britisk styre er der en synlig fransk arv på øen med franske navne på pladser og bygninger. Derudover er øen overvejende katolsk.

Øen nyere historie har en ‘sort’ plet med USAs invasion af landet i 1984. Invasionen skete på baggrund af den politiske udvikling i landet, som havde til hensigt at gøre øen kommunistisk.
De senere år har Grenada undergået en meget positiv økonomisk udvikling, idet turismen og den medfølgende industri har boomet. Man gør meget for at tiltrække turister, og flere nationalparker er etableret, og beskyttelse af regnskov og koralrevene omkring øen er en prioritet.

Kultur, køkken og musik

Grenadas franske besættere bragte deres kultur med, og det samme gjorde de afrikanske slaver, som kom til øen og de mange indere, som fulgte efter slaveriets ophør. I kombination med sæder og skikke fra øens indfødte befolkning, Carib- indianerne og briterne, er Grenadas traditioner, sæder og skikke i dag i høj grad formet af de mange forskellige kulturpåvirkninger gennem tiden. Gennem tiden har man giftet sig på kryds og tværs og på den måde påvirket kulturen og måske især madkulturen på øen.

Øens køkken og madkultur afspejler i særlig grad den kulturelle diversitet i landet. Landets nationalret, Oil Down, er en kombination af brødfrugt, kokosmælk, gurkemeje, dumplings, taroblade og saltet kød/fisk. Retten tilberedes som oftest i en stor gryde og kaldes ’Curry Pot’

Musik spiller en enorm rolle i Grenada, med musiktyper som ’new Soca’, reggae og calypso, som de mest populære. Zouk musik er importeret fra andre øer i Caribien.

Grenadas største attraktioner

  • Fort George bygget af franskmændene i 1705
  • Belmont Estate, en 300-år gammel cacao-plantage
  • Pingouin Beach, en af øens smukkeste strande
  • St. George's anglikanske kirke
  • St. Andrew's presbyterianske kirke
  • Fort Frederik, bygget af franskmændene i 1779 og den bedst bevarede fæstning på øen. Fantastisk panorama view herfra
  • Besøg på nabo-øen Carricaou

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Grenada. Kontakt en af vores rejseeksperter, og start planlægningen.

Læs mere om Caribien her. 

I Grenada lever Nonneapen som oprindelig kommer fra Vestafrika - Rejser til Grenada
I Grenada lever Nonneapen som oprindelig kommer fra Vestafrika - Rejser til Grenada
Se frem til en afslappet atmosfære - Rejse til Grenada
Se frem til en afslappet atmosfære - Rejse til Grenada
Grand Etang National Park & Forest Reserve med udsigt til Grand Etang Lake
Grand Etang National Park & Forest Reserve med udsigt til Grand Etang Lake
Vis resultater for: