65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Forstil jer den perfekte ø. Hvis det syn omfatter lange, funklende sandstrande, næsten alle tænkelige vandsportsaktiviteter, en velkendt og venlig infrastruktur og let adgang til herlighederne så er Aruba og en rejse hertil højt oppe på den liste.

Med øens lange række af toldfrie butikker, kasinoer, upscale restauranter, livlige natklubber og noget af den bedste windsurfing i verden er Aruba et sikkert valg for en succesrig rejse og ferie i Aruba og i Caribien som helhed. Ikke sært at Aruba er populært blandt mange også blandt krydstogtsrederierne, der lægger til her ret ofte.

En rejse til Aruba er således et godt, sikkert valg.

Arubas hollandske indflydelse

De fleste rejsende på Aruba bliver i området ved øens hovedstad, Oranjestad. Øens hollandsk klingende navn er ingen tilfældighed, da øen er en del af det hollandske kongerige . Oranjestad har således flere steder en markant hollandsk atmosfære, som kommer tydeligt til udtryk gennem flere gamle hollandske huse fra 1800-tallet. De farverige huse i flotte pasteller lyser gevaldigt op i bymidten. Nye huse males stadig i disse lysende pasteller, som er så karakteristiske.

Med de mange toldfrie butikker er shopping naturligt en populær aktivitet på Aruba.  Her kan man gøre særdeles gode køb på smykker, parfume, spiritus, designertøj og tekstiler generelt.

På Aruba er ’Sun and Fun’ i højsædet og øer er kendt for sit livlige natteliv. Her er adskillige diskoteker og natklubber, som åbner relativt sent og gerne holder åbent til den lyse morgen. Musikscenen er meget varieret her og man kan finde noget for enhver smag.

Vil man gerne trække i den ’en-armede’ er der intet mindre en 11 kasinoer at vælge imellem.

Aruba og vandsportsaktiviteter

Aruba har masser af dejlige strande og de fleste findes på øens nordvestlige kyst. Her finder I flere glimrende strande: Druif, Eagle og Palm Beach. Især på Palm Beach er udbuddet af vandsportsaktiviteter stort og blot lidt nord for Palm Beach finder man et område der er verdesnberømt for sine gode betingelser for både windsurfing og kitesurfing.

Scuba-dykning er meget populært og muligt stort set hele året på grund af god sigtbarhed i vandet. Langs den sydvestlig kyst løber et koralrev med rigtig gode muligheder for at se masser af fisk inkl. Skildpadder. Her finder I også nogle gamle skibsvrag, bl.a. Antilla, et tysk fragtskib fra 2. Verdenskrig, og som er det største skibsvrag i Caribien..

Arubas særegne indre

Arubas natur er dog andet end blot glitrende strande og pastelfarvede huse i Oranjestad. Øens indre er mere rustik og klipperig og gemmer på mange uventede oplevelser. Her finder man en lang række helt usædvanlige klippeformationer, der har skabt klippehuler, klippebroer, ja, selv hele ’skove’ af kampsten her i det indre Aruba.

Det er især ved Casibarei og Ayo at man finder mange underlige klippeformationer, formet gennem tiden af vind og vejr. Ved Fontein klippehulen kan man se naturlige klippesøjler og en 30 meter lang klippetunnel, der indeholder klippemalerier fra Amerindians. Den nærliggende Guadirikiri grotte har ligeledes en lang tunnel med hundredvis af flagermus .

Inde midt på øen finder man også dels det gamle spanske kloster Alto Vista, som spanske missionærer byggede i 1750 på en øde bjergside og dels ruinerne af den gamle Bushiribana guldmine.

Swinging Aruba

Sol, strand og vand er naturlig i højsædet på Aruba, men er man ikke lige til det er der masser af andre muligheder for at være aktiv. Her er flere glimrende golfbaner og der er mulighed for at ride på heste og klatre på de forrevne klipper på Arubas østkyst.

Man skal ikke gå sulten i seng på Aruba. Øen har mere end 200 restauranter og stort alle store køkkener er repræsenteret på øen. Så vil man spise kinesisk, japansk, argentinsk ol. Ja, så kan man komme til det.
På Aruba er man aldrig langt væk fra noget, også på grund af at øen har en af de højeste Internet penetrationer i hele Caribien. De fleste hoteller og på de fleste strande er der Wi-Fi etableret.

En rejse til Aruba byder således ikke blot på strålende sol, lækre sandstrande og indbydende, lunt vand, men også overraskende natur og spændende kultur meget anderledes end vor egen.

Tag således trygt på ferie i Aruba med BENNS. Det kan kun blive godt.

Vi i BENNS er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Aruba. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Caribien her. 

Farverige huse i Oranjestad
Farverige huse i Oranjestad