65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Om rejsen

Charmerende bjerglandsbyer, pittoreske byer direkte ved havet, endeløse citronlunde og vinmarker, kilometer efter kilometer af dramatiske klippestrækninger, der bogstavelig talt 'kysser' det koboltblå hav. Det officielle navn er Amalfi-kysten, men mange synes, at et mere passende navn er 'Den syvende Himmel'.

På denne unikke rejse får I muligheden for at opleve dette overjordisk smukke sted som en 'ægte' lokal indbygger. I kommer til at opleve små bjerglandsbyer, vandre i de dramatiske bjerge og komme tæt på de lokale sæder og skikke.

Kan man være mere heldig, når man på en og samme dag kan opleve Pompejis fantastiske, historiske reminiscenser om morgenen, vandre langs en af verdens smukkeste kyststrækninger om eftermiddagen og opleve solnedgangen, spise middag og gå til ro i et gammelt kloster fra 1600-tallet? Nej, vel... Rejsen er med engelsktalende rejseleder.

Fra-pris pr. person kr. 12.998,- Rejsens højdepunkter:
  • Masser af aktiviteter: Bl.a. vandretur ad 'Walk of the Gods', udforskning af charmerende kystbyer og historiske landsbyer, smagning på lækker, hjemmelavet og økologisk italiensk mad
  • Bo i et konverteret 1600-tals kloster i 6 nætter
  • Oplev den fantastiske Amalfi kystlinie, til lands og til vands
  • Indsnus atmosfæren i Napoli og oplev Pompeji
Klik her for tilbud Hent program (PDF)

Dagsprogram

Dette er blot et rejseforslag. Vi kan skræddersy rejsen efter jeres ønsker.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark | ankomst til Napoli

    Der er afgang fra Danmark med ankomst til Napoli i det sydlige Italien senere på dagen. I sørger selv for at komme til jeres hotel i Napoli.

    Transportmuligheder fra lufthavnen:

    • Med Taxa. Tag en taxa til hotellet. Ca. pris er 23 EUR.
    • Offentlig lufthavnsbus. I kan tage en 'Alibus'. Billetter købes ombord på bussen. Pris: Ca. 3.30 EUR pr. person. Stå af ved Piazza Garibaldi og tag en taxa derfra til hotellet.

    Afhængig af hvad tid I ankommer til Napoli, vil der være tid på egen hånd, indtil der er informationsmøde på hotellet kl. 18.00. Det vil være muligt at checke ind på hotellet fra kl. 15.00. Det er vigtigt, at I, om muligt, kommer til informationsmødet, hvor jeres rejseleder vil informere indgående om den rejse, I skal ud på fra i morgen.

    Informationsmødet vil have en varighed af ca. 1 time, hvorefter der vil være mulighed for - for egen regning - at deltage i en fællesspisning med rejselederen. Her vil I komme til at smage på Napolis berømte ret, pizzaen. Middagen kombineres med en mindre gåtur i byen, hvor rejselederen vil fortælle lidt om Napolis historie, samt mere praktiske informationer.

    Inkluderet aktivitet: Informationsmøde kl. 18.00. Kort vandretur med jeres guide (ca. 1 times varighed) 
    Valgfri aktivitet: Middag med guiden og gruppen (pizza)
    Overnatning: Hotel Correra 241 (eller tilsvarende) med morgenmad.

  • Dag 2: Napoli - Pompeji - Furore
  • Dag 3: Furore | Vandretur i Valle delle Ferriere
  • Dag 4: Furore | Vandretur til Ravello
  • Dag 5: Furore | Vandretur til mt. Tre Calli bjergene
  • Dag 6: Furore | På egen hånd
  • Dag 7: Furore | Vandretur 'Walk of the Gods'
  • Dag 8: Furore - Napoli | hjemrejse til Danmark
Rejser til Italien | Amalfi kysten
Rejser til Italien | Amalfi kysten
Rejser til Italien | Amalfi kysten
Rejser til Italien | Amalfi kysten

Priser

Kontakt os og vi skræddersyer rejsen til jeres behov. I bestemmer selv rejselængde, indkvartering og den præcise rejseplan.
Fra priser i kr. pr. person
Rejseperiode April
Delt dobbeltværelse 12.998,-
Rejseperiode Maj - juli
Delt dobbeltværelse 13.698,-
Rejseperiode August
Delt dobeeltværelse 12.998,-
Rejseperiode September
Delt dobbeltværelse 13.698,-
Rejseperiode Oktober
Delt dobbeltværelse 12.998,-

Afrejse i 2018:
Dato: 07.04, 28.04, 19.05, 26.05, 02.06, 16.06, 23.06, 30.06, 07.07, 21.07, 04.08, 25.08, 01.09, 08.09, 15.09, 22.09, 29.09, 20.10

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen inkluderer:
  • Fly t/r inkl. skatter og afgifter
  • 1 nat på hotel i Napoli inkl. morgenmad
  • Engelsktalende rejseleder
  • 6 nt. i Furore på Agriturismo Sant Alfonso med morgenmad
  • 1 x frokost og 6 x middag i Furore, tilberedt af lokale økologiske råvarer
  • Besøg i Amalfi og Ravello
  • Sejltur fra Positano til Amalfi
  • 3 lektioner i lokal madlavning
  • Guidet byrundtur i Napoli
  • Transport mellem rejsemål og aktiviteter
  • Udflugt i Pompeji
  • Organiserede vandreture og udflugter fra furore med engelsktalende rejseleder
  • Vandretur langs den kendte 'Walk of the Gods'
  • Afgift til Pakkerejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke:
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Øvrige udflugter
  • Øvrig forplejning
  • Lufthavnstransfer
Klik her for tilbud
Vis resultater for: