65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Ruyika Safari Camp

Rukiya Safari Camp er en intim safari camp med høj personlig service, beliggende i Wild Rivers Nature Reserve, som er en del af The Greater Kruger Park-område. Den smukke Camp ligger ved bredden af Blyde River og ikke langt fra den større, og måske endnu mere berømte flod, Olifants. 

Camp'en ligger smukt i skyggen af de mange træer ved flodbredden og bygget med udstrakt brug af genbrugsmaterialer og let canvas for at give så tungt et miljørigtigt fodaftryk som muligt.

Ruyika Safari Camp består blot at 6 safaritelte, der hver især er beliggende på et trædæk, hævet over jorden. Fra terrassen foran teltet er der uhindret udsigt til Blyde River og omgivelserne i øvrigt. Teltene og deres indretning samt interiør er designet og udviklet til at være i pagt med naturen og udstråler enkelthed, autencitet, rustik og enkel 'tilbagelænet' luksus. Hele området med telte og hovedbygning mv. hænger sammen gennem de mange gangbroer. 

Se vores safarirejse til Rukiya Safari Camp.

Faciliteter:

6 safaritelte, hævet over jorden på et trædæk og med terrasse med stole foran teltet. 4 telte er velegnet til 2 personer, mens to telte er rettet mod familier på op til 4 personer. Camp'en har følgende flotte faciliteter:

  • Teltene har badeværelse en-suite med bruser
  • Teltene har en stående ventilator (2 stk. i familieteltene)
  • Stor hovedbygning med loungeområde og restaurant
  • Infinity pool med soldæk og solsenge
  • Boma med bålplads og siddepladser omkring
  • WiFi og elektrisk lys overalt på camp'en
  • Mulighed for at få vasket tøj - mod et tillæg


Beliggenhed

Rukiya Safari Camp ligger i Wild Rivers Private Nature Reserve, ca. 10 km. udenfor Hoedspruit i Limpopo området, som er en del af Greater Kruger National Park. Wild Rivers er et 3.000 ha. stort område, som igen er en del af det 12.000 ha. store Blyde Olifants Conservancy. Camp'en ligger ved bredden af floden Blyde River, blot 500 m fra det sted, hvor Blyde River og Olifants River mødes.

Wild Rivers Private Nature Reserve udmærker sig ved et fint udvalg af vilde dyr og ikke mindst et utal af fantastiske fugle. Med udsigt til både bjerge og til vand er stedet det helt perfekte spot i den afrikanske vildmark.

Camp'en ligger blot 45 min. fra lufthavnen i Hoedspruit og er således en let tilgængelig safaricamp, selvom den reelt ligger langt ude i bushen.

Sådan forløber en typisk dag på Rukiya Safari Camp:

Kl. 05.00 - 05.30 I vækkes med en dampende varm kop kaffe
Kl. 05.30 - 11.00 Morgen Game Drive inkl. morgenmad i bushen
Kl. 11.00 - 16.00 Afslapning på camp'en inkl. frokost
Kl. 16.00 - 19.00 Eftermiddags Game Drive
Kl. 19.00 - 22.00 Middag på camp'en

Læs mere om alle vores safarirejser

Læs mere om alle vores rejser i Sydafrika

Læs mere om alle vores Afrikarejser

 

 

Rejseekspert René kan skræddersy din rejse til Sydafrika

Interesseret i en rejse til Sydafrika?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Sydafrika!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: