65 65 65 65
Mandag - fredag kl. 08.30 - 17.00
Kontakt os
65 65 65 65

Mozambique virker dragende på enhver med sine smukke kyster, vajende palmer, dets traditioner, dets kultur, dets vibe og landets mange muligheder for et fantastisk rejseeventyr.

Det gådefulde land i det sydøstlige Afrika er stadig i dag ikke på manges liste over drømmerejsemål, men en rejse til Mozambique tilbyder så meget til de, der kommer her:

  • Lange strande med fine sandklitter
  • Turkisfarvet vand med masser af farverige fisk
  • Velbevarede koralrev
  • Skønne ø-hav i nord og syd med ren tropeidyl
  • Fantastiske muligheder for at surfe mv. i syd
  • Unik koloniarkitektur
  • Livligt aften- og natteliv
  • Et fascinerende mix af kultur
  • Enorme skov- og buskområder

Mozambique er ikke begunstiget af verdens bedste infra-struktur, men for den tålmodige er det hele værd at vente på. Tag på en rejse til Mozambique før alle de andre og få en oplevelse for livet.

Følgende steder er næsten uundgåelige i forbindelse med en rejse til Mozambique.

Gorongosa nationalpark

Gorongosa er en nationalpark i det centrale Mozambique, og selv om parken og mængden af dyr led voldsomt under borgerkrigen fra 1977 - 1990, er mængden af vilde dyr ved at få et betydeligt comeback.

I dag vil man kunne se masser af impalaer, vandbukke, sabelantiloper, flodheste, krokodiller og antageligt elefanter og løver. Fuglelivet her er et kapitel i sig selv med over 300 forskellige arter registreret, mange endemiske. Nær Urema floden er der et større vådområde med masser af vandfugle.

Udover de nævnte vilde dyr er der i parken etableret et center for bevaring af vilde dyr og der arbejdes med bl.a. at kunne udsætte zebra, bøfler og gnuer i parken. 

Faunaen er således unik i parken men også floraen er fantastisk med jadegrønne flodenge, savanne, skovområder, skove ed Febertræer, palmer og sågar hængende vin.

Mozambique Island

Mozambique Island ligger ud for kysten i det nordlige Mozambique og er et af de historiske højdepunkter i Afrika generelt og en af Mozambiques helt store attraktioner. Øen har gennem århundreder været et centralt sted i den omfattende handel mellem Afrika og Indien. En samhandel der har betydet at øen til alle tider har været en skønsom kulturel blanding af bl.a. afrikansk, portugisisk og fransk indflydelse.

Her vil I møde et klassisk afrikansk syn med Dhow bådene, der dovent sejler på det stille hav, de slidte kolonibygninger og lyden af kirkekor, der konkurrerer med kaldet til bøn fra moskeen.

Mozambique var på vej i glemselen indtil UNESCO satte øen på sin verdensarvsliste i 1991, og i dag er den ret lille ø (500 m x 3 km i størrelse) en romantisk enklave med halvt ødelagte, halvt restaurerede bygninger i byen Stone Town i nord og mere rodet byggeri i Makuti Town i syd.

Portugisisk kolonistemning i Maputo

Efter en tur i den vilde natur, er det måske tid til at vende tilbage til civilisationen. Langs kysten finder I havnebyen Maputo, landets hovedstad. Her kan I bestille en af de nyfangede queenfish, eller lav maden selv med lokale ingredienser fra en af byens markeder, hvor duften af krydderier, frisk frugt og hav sitrer i dine næsebor. Men hovedstaden har meget andet at byde på.

Byen Maputo er en arkitektonisk tidsmaskine. Gå på opdagelse, og oplev de tårnhøje skyskrabere, der vidner om byens pulserende storbystemning. Eller tag med tilbage til Mozambiques tid som portugisisk koloni, og se de gamle handelsstationer og forte, der stadig står rundt omkring i byen.

Mozambique har noget til hver en smag og er et perfekt alternativ til dyre og overbefolkede turistdestinationer.

Bazaruto Arkipelag

Bazaruto Arkipelag er tropeøer, når det er bedst. Ø-havet her har vidunderligt klart, turkisfarvet vand fuld af farverige fisk og med uovertrufne muligheder for at snorkle og dykke. Området er relativt up-market og huser en række rigtig gode resort. Ikke mange kender Bazaruto men det fremstår som indbegrebet af 'The Indian Ocean Getaway'.

Ø-havet består hovedsagelig af 5 øer: Bazaruto, Benguera, Magaruque (Santa Isabel), Santa Carolina (Paradise Island eller Ilha do Paraíso) and den lille ø, Bangué.

Ø-havet har været beskyttet område siden 1971, hvilket har betydet at her er et stort fugleliv inklusive fiskeørne og flamingoer. Delfiner, havskildpadder, den sky dugong og ja selv nilkrokodiller kan man se her.

Et helt igennem fantastisk og i vid udstrækning uberørt marineparadis, som kun venter på at blive opdaget af de store turistmasser. Men der går nok noget tid.

Dyr, natur, kolonihistorie, fantastiske strande og vand. Mozambique har det hele. Oplev dette unikke land før de andre.

 

Vi i BENNS er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Mozambique. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om Afrika her.

Håndlavede dukker på lokalt marked i Mozambique
Håndlavede dukker på lokalt marked i Mozambique
Lokal landsby i Mozambique
Lokal landsby i Mozambique
Gorongosa National Park
Gorongosa National Park
Rådhuset i Maputo og statue af Michel Samora
Rådhuset i Maputo og statue af Michel Samora
En af de lækre strande i Mozambique
En af de lækre strande i Mozambique