65 65 65 65
Mandag - fredag: kl. 10-15
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Treetops Hotel

Det berømte Treetops Lodge Hotel i Aberdare National Park er det første trætop hotel i Kenya. Bygget på pæle ligger det stemningsfyldte hotel i en lille rydning med en pragtfuld udsigt direkte over et stort vandhul, og på klare dage kan man se det mægtige Mount Kenyas sneklædte tinder. Hotellet er ret spartansk og værelserne ikke de største, men det er bekvemt og fungerer godt til formålet, naturoplevelserne er særdeles fine.

Fra Treetops Lodge behøver man ikke køre ud på safari: safarien kommer til dig! Om aftenen og natten oplyses det store vandhul af projektører, så man kan følge med i dyrenes aktiviteter på første parket fra hotellets udsigtsbalkoner. Herfra kan man opleve elefanter, bøfler, ”sorte” næsehorn, bavianer, vortesvin, forskellige antiloper samt den sjældne ”bush baby”.

Historien bag hotellet

Udover den unikke arkitektur og beliggenhed er hotellet berømt for sin royale historie: Tilbage i februar 1952 checkede en ung, engelsk pige ind på hotellet sidst på dagen. Da hun næste morgen igen kravlede ned fra ”trætoppen”, var hun forvandlet til ingen anden end Dronning Elizabeth II, da hendes far, King George VI, var død netop den nat. Efter denne historie blev kendt vidt omkring, blev Treetops stedet, hvor enhver globetrotter, rigmand eller berømthed med respekt for sig selv skulle bo – ingen safari i Kenya var komplet uden at Treetops Lodge på programmet! (Dronningen vendte i øvrigt tilbage i 1983, hvor hun naturligvis boede i ”Queen Elizabeth Suiten”).

Læs mere om Aberdare National Park.

Rejseekspert René kan skræddersy din rejse til Kenya

Få skræddersyet rejsen til Kenya

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til Kenya.

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: