65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Besøg New York City – byen der aldrig sover

Du har garanteret oplevet New York City gennem alverdens serier og film. Og det er da ikke uden grund, at så mange vælger at basere alt fra bøger til film i de livlige gader i New York. Byen er nemlig en af de mest kendte og populære byer i USA, der byder på noget for enhver smag. 

Uanset om du er til kunst, film, det pulserende natteliv på excentriske klubber, alsidige restauranter, shopping eller kultur, er der noget for dig i New York. Her kan du også opleve en helt særlig form for etnisk sammensmeltning, hvor folk fra hele verden lever blandt hinanden.

Oplev selv, hvordan byen virkelig aldrig sover på en rejse til New York
Oplev selv, hvordan byen virkelig aldrig sover på en rejse til New York
Du kan opleve Frihedsgudinden og Ellis Island på en sejltur fra New Yorks havn
Du kan opleve Frihedsgudinden og Ellis Island på en sejltur fra New Yorks havn

Derfor skal du rejse til New York

  • Oplev imponerende skyskrabere og ikonisk arkitektur såsom Empire State Building, Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge og Ground Zero
  • Udforsk en storby, der markant skiller sig ud fra andre, særligt europæiske, storbyer
  • Shop i de eksklusive og luksuriøse butikker på Fifth Avenue
  • Smag lækker mad fra hele verden
  • Besøg steder kendt fra dine yndlingsfilm eller -serier
  • Snak med de helt unikke og snakkesagelige lokale i New Yorks gader

Sådan kan BENNS hjælpe dig med din rejse til New York

  • Hos BENNS laver vi i samarbejde med dig en pakkerejse, så der er styr på fly, overnatning og evt. oplevelser i byen
  • Få hjælp til at finde de attraktioner, der interesserer dig allermest
  • Lad os vejlede dig til at vælge netop det hotel, der har den placering og de faciliteter, du ønsker
  • Nyd godt af vores ekspertise, når det kommer til tips og tricks til dit ophold i New York
  • Vi kan også kombinere din rejse til New York med andre destinationer i USA
Få BENNS til at hjælpe med det praktiske ved rejsen til New York, så du bare kan nyde turen
Få BENNS til at hjælpe med det praktiske ved rejsen til New York, så du bare kan nyde turen
Tag en hotdog eller en kaffe med i Central Park, og observer livet i den berømte park
Tag en hotdog eller en kaffe med i Central Park, og observer livet i den berømte park

Tag på spændende oplevelser i The Big Apple

Fra Central Park til Madison Square Garden til Museum of Modern Art og meget mere. New York City byder på mange spændende oplevelser, uanset om du er mest til sport, kunst, shopping eller noget helt fjerde. Hop i en af de gule taxier, og oplev det fascinerende og spændende liv, du kender fra TV. 

Bestil din frokost fra en af de mange gadesælgere, eller køb en kaffe to go, og tag den med i Central Park. Her kan du få timevis til at gå, mens du udforsker de hyggelige stier i parken, der bliver flittigt brugt til alt fra løb til gåture med barnevognen. Du får en helt unik oplevelse af at være midt i naturen, mens du over trætoppenes kanter kan se de høje skyskrabere, der findes lige på den anden side af parken.

New York er en hel verden i sig selv

I og med at New York har så stor en blanding af etniciteter, er det ikke overraskende, at dette er afspejlet i bybilledet. Det særlige ved dette er, at New York har små områder, der hver især bærer præg af det land, de lokale kommer fra.

Derfor kan du nærmest rejse verden rundt uden at forlade byen. Blandt andet områder som Little Italy og Chinatown huser mange etniske italienere eller kinesere. Samtidig findes der områder, hvor du særligt finder mange koreanske eller japanske restauranter, selvom disse områder ikke er helt så gennemførte som Chinatown eller Little Italy.

Besøg Chinatown med de farverige lanterne og lækre dim sum-restauranter
Besøg Chinatown med de farverige lanterne og lækre dim sum-restauranter
En gåtur over Brooklyn Bridge mellem Brooklyn og Manhattan er et must på ferien til New York
En gåtur over Brooklyn Bridge mellem Brooklyn og Manhattan er et must på ferien til New York
Besøg den smukke Grand Central Terminal - måske verdens flotteste hovedbanegård
Besøg den smukke Grand Central Terminal - måske verdens flotteste hovedbanegård

Du har ikke været i New York, før du har...

  • Set Frihedsgudinden, der også var det første syn, som mødte de europæiske immigranter, når de havde krydset Atlanten på jagt efter en ny og bedre fremtid.
  • Tilbragt en eftermiddag i Central Park, som er et vidunderligt åndehul midt i byen og et godt sted at betragte newyorkerne.
  • Besøgt Metropolitan Museum of Art, der er et af verdens førende kunstmuseer.
  • Taget turen over East River ad Brooklyn Bridge. Det tager cirka en time at gå frem og tilbage.
  • Taget op i toppen af Empire State Building, hvor du fra observationsdækket på 86. etage har en fantastisk udsigt over byen. Bare rolig, der er elevator...
  • Lagt vejen forbi hovedbanegården Grand Central Terminal, som på trods af New Yorks mange spektakulære bygningsværker af mange regnes som byens største arkitektoniske bedrift.
  • Besøgt det naturhistoriske museum American Museum of Natural History, der i sig selv rummer oplevelser nok til en hel uge.
  • Stået på pladsen ved Ground Zero, hvor World Trade Center lå indtil det tragiske terrorangreb 11. september 2001, og fornemmet stemningen omkring dette unikke sted.

Besøg de fem bydele i New York

New York er en meget stor by, og det kan derfor være praktisk for dig at vide, at byen er delt ind i fem bydele. 

  • Manhattan: Bydelen, du oftest ser i fjernsynet. Her finder du langt de fleste af de store attraktioner og de flotte, store bygninger. Særligt Manhattans skyline er verdenskendt, og det kan klart anbefales at se den fra den anden side af East River, der blandt andet skiller Manhattan og Brooklyn.
  • Brooklyn: Den mest befolkede bydel, der blandt andet er oplagt at se Manhattans skyline fra. Her finder du en meget etnisk blandet befolkning, og kendte områder såsom Coney Island, Williamsburg, DUMBO og Bushwick.
  • Bronx: Denne bydel er mindre befolket end Manhattan, men området er næsten dobbelt så stort. Her kan du blandt andet besøge Bronx Zoo, Yankee Stadium og New Yorks botaniske have. 
  • Queens: I denne bydel finder du steder som Long Island City, Astoria og Flushing, der er den største Chinatown i New York. Er du fan af sport, kan du besøge Mets’ Stadion.
  • Staten Island: Bedst kendt for færgeafgangen til øen, Staten Island byder på mere end blot en færge. Blandt andet finder du New York Citys eneste outlet-center her samt Staten Island Zoo og op til flere fascinerende museer.
Williamsburg i Brooklyn er et af de hippeste områder, du kan besøge på rejsen til New York
Williamsburg i Brooklyn er et af de hippeste områder, du kan besøge på rejsen til New York
I bydelen Bronx kan du f.eks. se en baseballkamp på Yankees' hjemmebane
I bydelen Bronx kan du f.eks. se en baseballkamp på Yankees' hjemmebane
I beboelsesområder som Greenwich Village finder du mange små, lækre forretninger
I beboelsesområder som Greenwich Village finder du mange små, lækre forretninger
Gå en tur uden formål, og oplev det lokale liv, der leves i New York
Gå en tur uden formål, og oplev det lokale liv, der leves i New York

Tag på oplevelse i New Yorks unikke kvarterer

Er du mere til kulturelle oplevelser, kan du eksempelvis tage forbi: 

  • Greenwich Village, der er kendt for sin bohemekultur og de mange caféer, restauranter og mindre forretninger, du finder i gadebilledet.
  • SoHo, der huser mange spændende pubber og natklubber. Området huser også Carnaby Street, der blev kendt som hippiemodegaden i 1960’erne.
  • West Village, hvor du kan opleve en stemning mere i stil med en landsby end en storby. Kvarteret er kendetegnet ved at have et lidt mere europæisk præg, og du finder primært unge, veluddannede mennesker, der arbejder indenfor et kreativt felt i området.

Du kan også besøge New Yorks berømte Theater District, eller hvad med at gå en tur på Wall Street eller Upper East Side, hvor høje, imponerende bygninger rejser sig på alle sider af dig? Uanset hvor du tager hen, byder New York på masser af oplevelser. Skal du opleve New York, en fascinerende metropol med noget for enhver smag? Så kontakt os, og få et tilbud på en rejse skræddersyet netop dine ønsker.

Oplev mere af USA på rejsen til New York

Som den fantastiske by, New York er, kan den snildt underholde dig under hele din ferie med alle de mange muligheder og oplevelser, der venter i "The Big Apple". Men hvis du gerne vil opleve mere af USA, inden rejsen vender mod Danmark igen, hjælper vi dig gerne med dette.

Det er oplagt at besøge New York som en del af en rundrejse på Østkysten i USA, eller du kan tage en storbyferie og forlænge med sol og strand i Florida. Du kan også kombinere med en kør selv ferie i andre dele af landet, f.eks. på Vestkysten hvis du har længere tid.

BENNS arrangerer også komplekse rejser med flere forskellige transportformer og stop. Vores USA-eksperter kan hjælpe med at sammensætte din rejse, så du kommer til at opleve alt det, du drømmer om, på den bedste måde.

Kombiner evt. din storbyeferie i New York med "The Sunshine State", Florida
Kombiner evt. din storbyeferie i New York med "The Sunshine State", Florida
Rejseekspert Patrick kan skræddersy din rejse til USA

Interesseret i en rejse til USA?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til USA!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: