65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Hawaii

Aktive vulkaner, frodige dale, sorte lavastrande og brusende vandfald er nogle af de utrolige naturelementer, der venter på en rejse til Hawaii.

Den amerikanske østat langt ude i Stillehavet er berømt for sine unikke landskaber, skabt af vulkansk aktivitet gennem millioner af år, og i dag er Hawaii et paradis uden sammenligning. Hawaii byder på fire hovedøer, hver med særegne oplevelser – fra Oahus pulserende Honolulu til Mauis billedskønne kyster og Kauais Jurassic Park-natur. Det er oplagt at kombinere flere af disse på et ø-hop i Hawaii.

BENNS er eksperter i skræddersyede rejser til Hawaii. Vi hjælper dig med at sammensætte dit polynesiske eventyr, uanset om det er ren ø-ferie eller i kombination med andre steder i USA.

Du skal rejse til Hawaii, hvis du vil på en ferie med natur og aktiviteter udover det sædvanlige
Du skal rejse til Hawaii, hvis du vil på en ferie med natur og aktiviteter udover det sædvanlige
Oplev den polynesiske kultur til en "luau", en fest med lokal mad, musik og show
Oplev den polynesiske kultur til en "luau", en fest med lokal mad, musik og show

Derfor skal du rejse til Hawaii

  • Oplev unikke landskaber med frodigt grønt og aktive vulkaner
  • Tag på ø-hop, og se forskellighederne i Hawaiis øer
  • Besøg Pearl Harbor med den utrolige historie fra 2. Verdenskrig
  • Få indblik i den polynesiske kultur med den særlige aloha-stemning
  • Nyd lækkert vejr året rundt
  • Rig mulighed for aktiv ferie: vandreture, surfing, snorkling m.m.

Sådan kan vi hjælpe med din Hawaii-rejse

  • Vi skræddersyr din Hawaii-rejse efter dine drømme
  • Tal med en rejseekspert, der selv har boet og rejst der
  • Få en samlet pakke med fly, hoteller og transport på og mellem øerne
  • Vi kender de unikke oplevelser og hjælper med at booke dem
  • Vi kan arrangere en ren Hawaii-rejse eller kombinere med andre steder i USA
BENNS kan også hjælpe med aktiviteter såsom besøg på Pearl Harbor
BENNS kan også hjælpe med aktiviteter såsom besøg på Pearl Harbor
Det er oplagt at besøge flere af øerne, når du rejser til Hawaii
Det er oplagt at besøge flere af øerne, når du rejser til Hawaii

Kombiner flere øer på rejsen til Hawaii

Østaten Hawaii består af 137 øer, hvoraf syv er beboede. Heraf anbefaler vi at besøge nogle af de fire hovedøer: Oahu, Maui, Big Island og Kauai. Disse er de mest kendte – af gode grunde!

Hvis du kun ønsker at rejse til Hawaii og har omkring tre ugers ferie, kan du fint besøge dem alle fire. Det er nemlig vidt forskellige stemninger, landskaber og oplevelser, der venter på dem hver især.

Hvis du har kortere tid, f.eks. hvis du kombinerer rejsen til Hawaii med fastlands-USA såsom Vestkysten eller New York, anbefaler vi ikke mere end en eller to øer.

Læs om de fire hovedøer herunder.

Oahu – den med Honolulu og Pearl Harbor

Når du rejser til Hawaii, vil du som regel besøge øen Oahu. Her ligger hovedstaden Honolulu og i forlængelse af denne storby den berømte strand Waikiki Beach. Det er et godt sted at starte sit ø-hop i Hawaii!

Honolulu er en hovedstad bestående af tårnhøje skyskrabere, japanske templer, missionshuse i New England-stil og andre forskellige kulturelle elementer, hvilket gør byen interessant. Her bor også en god blanding af flere forskellige folkefærd, hvilket afspejler sig i dagligdagen og i de mange forskellige køkkener, du kan smage på, når du er i Honolulu.

På Oahu behøver du ikke en bil, da der også er god offentlig transport fra Honolulu eller Waikiki Beach til de andre spændende steder på øen.

 

De bedste oplevelser på Oahu:

  • Pearl Harbor: Besøg den gamle amerikanske flådebase, som japanerne i 1941 angreb i et voldsomt baghåndsangreb, og som fik stor betydning for 2. Verdenskrig. I dag er det et nationalt mindesmærke fuld af følelser og historie – et must på enhver rejse til Hawaii!
  • People watching på Waikiki Beach: Sæt dig i sandet på den livlige Waikiki Beach, og nyd synet af de mange mennesker, der surfer, soler og lever livet i tilbagelænet hawaiiansk stil.
  • Diamond Head: Tag vandrestien til toppen af det lille bjerg for enden af Waikiki Beach, hvor der venter en fantastisk udsigt over stranden, byen og havet.
  • Polynesian Culture Center: Vil du lære om den polynesiske kultur, som kendetegner østaterne i Stillehavet, skal du lægge vejen forbi dette kulturelle center.
  • Surfer’s paradise på nordkysten: På Oahus nordkyst findes nogle af verdens bedste strande for surfing, hvor surfere fra hele verden kommer til for at ride på bølgerne. Selv hvis det ikke er noget for dig, kan det være værd at køre op og kigge på de dygtige (og frygtløse) surfere.
Waikiki Beach ved Honolulu er et godt sted at starte rejsen til Hawaii
Waikiki Beach ved Honolulu er et godt sted at starte rejsen til Hawaii
Der er generelt flere strande med roligt vand omkring Maui
Der er generelt flere strande med roligt vand omkring Maui

Maui – den med de bedste strande

Maui er den næststørste ø i Hawaii og kendt for sin smukke natur og gode strande. Øen byder på et varieret landskab med alt fra tropisk regnskov til golde bjerge af gamle vulkaner.

Maui tilbyder dig muligheden for at opholde sig i noget af det bedste og klareste vand. Nogle af de bedste strande og det bedste vand befinder sig omkring Maui, derfor tilbydes der mange vandaktiviteter på øen. Især Mauis østkyst er eminent til vandsport, da denne kystside ligger i læ.

Vi anbefaler at have bil på Maui, da det er den bedste måde at komme rundt og opleve den smukke ø.

 

De bedste oplevelser på Maui:

  • Road to Hana: Vejstrækningen Hana Highway er en af de smukkeste i verden, så en køretur her er et must på rejsen til Hawaii. Den går langs østkysten med 122 hårnålesving gennem Mauis tropiske regnskov, mange vandfald (som man kan bade i), unik flora og fantastiske udsigter over Stillehavet.
  • Molokini-krateret: Krateret fra en udslukt vulkan stikker op fra havoverfladen og er i sig selv et særsyn. Men de egentlige seværdigheder findes under havoverfladen. Her er det nemlig fantastisk at snorkle og dykke. Du kan tage derud på en dagtur med båd fra Maui.
  • Haleakala-vulkanen: I Haleakala National Park kan du opleve et spektakulært vulkanlandskab, og især fra toppen af Heleakala-vulkanen venter en fantastisk udsigt. Er du frisk, kan du bestige den ved solopgang og få et uforglemmeligt syn.
  • Hvalsafari: I hvalsæsonen (december-maj) er Maui den bedste af Hawaii-øerne til at spotte hvaler fra kysten eller på bådture. Hvalerne kommer fra Alaskas koldere klima for at parre sig i de lune farvande omkring Hawaii. Februar og marts er de bedste måneder for at se hvaler.

Big Island – den med aktive vulkaner

Øen Hawaii kaldes også Big Island, da det kan virke forvirrende, at en af øerne hedder det samme som hele øgruppen. Big Island er ikke overraskende den største ø og er kendt for sine utrolige naturoplevelser.

Her kan du opleve 11 ud af 13 forskellige klimazoner. I den ene ende kan du opleve alpine højder, mens du i den anden ende kan være vidne til den nøgne ørken. Vulkanen Kilauea, som stadig er aktiv - formentlig den mest aktive, er en turistattraktion uden sammenligning!

På Big Island kan du også besøge sorte lavastrande og se imponerende vandfald. Det er afgjort værd at besøge denne ø, hvis du er interesseret i natur på rejsen til Hawaii.

 

De bedste oplevelser på Big Island:

  • Volcanoes National Park: Se det utrolige landskab af aktive vulkaner med Kilauea som hovedattraktionen. Du kan vandre på stier over størknede lavastrømme og køre i bil på sceniske veje som Crater Rim Drive eller Chain of Craters Road.
  • Snorkling med manta rays: Kom tæt på de utrolige manta-rokker, der kan have et vingefang på op til 5 m. De er enorme, men helt ufarlige og graciøse at iagttage på en snorkeltur. Turen skal bestilles på forhånd og foregår om aftenen, hvor havdyrene kommer og æder plankton i det oplyste vand.
  • Akaka Falls State Park: Tag en kort vandretur i denne nationalpark, og se de fascinerende vandfald Akaka Falls og Kahuna Falls.
  • Se en magisk stjernehimmel: Oplev den mest fortryllende stjernehimmel fra toppen af den hellige vulkan Mauna Kea. Dette kræver, at man bestiller en udflugt, da man ikke selv må køre derop, men det er bestemt værd at opleve.
Kom tæt på den aktive vulkan Kialuea på rejsen til Hawaii
Kom tæt på den aktive vulkan Kialuea på rejsen til Hawaii
Tvillingevandfaldene Wailua Falls er en af mange naturoplevelser på Kauai
Tvillingevandfaldene Wailua Falls er en af mange naturoplevelser på Kauai

Kauai – den med Jurrasic Park-natur

Øen Kauai er den ældste af Hawaii-øerne og muligvis den smukkeste. Øens hovedstad hedder Lihue, en lille hyggelig og på den charmerende måde en søvnig by. Der findes tre store turistområder på øen, hvor man finder luksushoteller, gode restauranter og flotte hvide sandstrande.

Det er dog landskabet og naturen, der er øens højdepunkt. Nordkysten er smuk med den høje Na Pali-kyst. Oppe på toppen med en fantastisk udsigt ligger Koke’e State Park med stier, der snoer sig op og ned i dalene, gennem den våde og fugtige sump Alakai.

Film som Jurassic Park, King Kong og Indiana Jones har benyttet disse storslåede naturscenerier som magiske kulisser for filmene. Så hvis du har en særlig interesse i at se disse landskaber, er det Kauai, du skal besøge, når du rejser til Hawaii.

 

De bedste oplevelser på Kauai:

  • Waimea Canyon: Hawaiis svar på Grand Canyon – bare grønnere. Denne enorme kløft, som er skabt af et jordskælv, strækker sig over 16 km og er op til 900 m dyb. Det er lidt af et særsyn, som bestemt skal opleves med egne øjne!
  • Wailua Falls: Et 24 m højt tvillingevandfald, der falder fra en frodig klippesats ned i Wailua-floden. Det er et af Hawaiis mest imponerende vandfald og nemt at opleve, da du kan køre til udsigtspunktet.
  • Hanalei Bay: Besøg denne store bugt, som er kendt for sin fantastiske strand. Her er hvidt sand, roligt og klart vand og et bagtæppe af frodige bjerge, som omkranser stranden på bedste hawaiiansk måde med naturen i fokus.
Rejseekspert Patrick kan skræddersy din rejse til USA

Interesseret i en rejse til USA?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til USA!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: