65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Autocamper i USA

Autocamper, motorhome, campervan, RV (recreational vehicle)… Kært barn har mange navne. Hos BENNS kalder vi det autocamper i USA, og uanset navnet så handler rejseformen om det samme: at få store naturoplevelser på en afslappende måde.

En ferie i autocamper handler om frihed og uafhængighed. Frihed til at lade nysgerrigheden styre dagen og ruten. Frihed til selv at bestemme og være uafhængig af køreplaner, reservationer, indtjekning og udpakning. USA er frihedens og mulighedernes land, så det bliver ikke bedre.

Er du interesseret i at rejse med autocamper i USA? Så læs mere om ruteforslag, modeller og meget mere her.

Nyd friheden med en autocamper i USA
Nyd friheden med en autocamper i USA
Du bestemmer selv tempoet og antallet af stop
Du bestemmer selv tempoet og antallet af stop

Derfor skal du rejse med autocamper i USA

  • Som at rejse i et sommerhus på hjul med alle faciliteter
  • Frihed til selv at vælge rute, tempo og stop
  • Fokus på samvær og nærvær - perfekt ferieform for familier 
  • Besøg USA's flotteste nationalparker og statsparker
  • Bo på de hyggeligste naturcampingpladser med siddepladser og bålsted
  • Bestem selv om I vil spise ude på restaurant eller "hjemme" i autocamperen

Sådan kan vi hjælpe med din autocamperferie

  • Vi booker en pakke med fly, leje af autocamper og evt. hotelovernatninger
  • Vores eksperter kan komme med forslag til ruter og campingpladser
  • Du får rådgivning om, hvilket udlejningsselskab og hvilken model der passer til jeres behov
  • Vi står for det praktiske ang. forsikring, udstyr til autocamperen osv.
  • Vi har booket rejser til USA siden 1963, så vi er ret gode til det
BENNS fikser alt det praktiske omkring autocamperleje
BENNS fikser alt det praktiske omkring autocamperleje
Autocamper på Highway 1, Californien
Autocamper på Highway 1, Californien

Det vestlige USA i autocamper

Det er særligt populært at leje en autocamper og køre rundt i det vestlige USA. I Californien får du kombinationen af stillehavsudsigter på den berømte kystvej Highway 1 og de imponerende landskaber i Yosemite National Park

Kører du længere ind i landet, venter de røde ørkenstater med de mange fascinerende nationalparker som Grand Canyon, Bryce Canyon og Zion. Disse er oplagte at kombinere med et besøg i Las Vegas, hvor man kan starte og/eller slutte turen.

Og vil du have et ærkeamerikansk eventyr gennem både prærie, bjerge og cowboy-byer, er det oplagt at køre autocamper i USA's Midtvest og "Mountain States". Her kan du bl.a. besøge Yellowstone National Park og se Mount Rushmore.

Mange flere muligheder

Det er ikke kun vest for Mississippi, man kan tage på autocamper-ferie i USA. "Mulighedernes Land" er også fuld af muligheder i både syd, øst og nord.

Er du til sol og varme, er Florida et oplagt valg for en familieferie på hjul. Vil du dykke ned i den amerikanske historie og køre gennem de nordøstlige staters idylliske skove, er New England også et fantastisk område at køre i autocamper i USA. Endelig er Alaskas uberørte vildmark et slaraffenland for naturelskere, der vil have en eventyrlig ferie i autocamper.

Uanset hvilken del af USA, du ønsker at opleve på din autocamperferie, kan vi hjælpe dig hos BENNS.

Efterårsfarver i New England i autocamper
Efterårsfarver i New England i autocamper

Forslag til ruter med autocamper i USA

Nedenfor har vi listet nogle af de mest populære ruteforslag til en ferie i autocamper i USA. Tag et kig på dem for inspiration, men husk at vi kan skræddersy din rejse præcis, som du ønsker.

Den klassiske rute

Vest-USA med Californien og Grand Canyon | 19 dage

Rejsen starter i Los Angeles, før I kører afsted på eventyr i autocamperen. Herfra går turen mod bl.a. Grand Canyon og Las Vegas. Tilbage i Californien venter Yosemite National Parks uendelige naturoplevelser, som efterfølges af et par dage i skønne San Francisco. Til slut kører I langs Highway 1 tilbage til Los Angeles.

Det er også muligt at ændre programmet, så I begynder og slutter i Las Vegas eller San Francisco.

Se priser og hele rejseplanen

Den klassiske rute med autocamper i USA
Den klassiske rute med autocamper i USA

Nationalpark-ruten

6 nationalparker i det vestlige USA | 16 dage

Turen begynder og slutter i Las Vegas, og undervejs kommer I til seks af USA's berømte "røde" nationalparker i ørkenstaterne Arizona, Utah og Nevada: Zion, Bryce Canyon, Capital Reef, Canyonlands, Arches og Grand Canyon.

Derudover kan I køre gennem det berømte klippelandskab i Monument Valley, se de unikke kløfter i Antelope Canyon og "hesteskoen" ved Horseshoe Bend.

Se priser og hele rejseplanen

Nationalpark-ruten med autocamper i USA
Nationalpark-ruten med autocamper i USA

Den autentiske rute

Kom tæt på 4 præsidenter, Yellowstone og Buffalo Bill | 19 dage

Dette ruteforslag er ideelt til jer, der måske allerede har været på de mere klassiske ture i USA. Eller til jer, der bare vil have en autentisk amerikansk ferie langt fra kysterne.

Her kommer I bl.a. til verdens ældste nationalpark, Yellowstone, og Grand Teton National Park med smukke bjerge og spejlblanke søer. Udover landskaberne vil I kunne opleve bisoner, cowboys og præsidenterne i Mount Rushmore.

Se priser og hele rejseplanen

Den autentiske rute med autocamper i USA
Den autentiske rute med autocamper i USA

Florida-ruten

Det sydlige Florida rundt | 15 dage

USA's solskinsstat indbyder til en autocamper-ferie med sit skønne vejr året rundt. Men ikke kun det.

Også Orlandos fantastiske temaparker, de kridhvide sandstrande ved bl.a. Clearwater Beach, solnedgangene ved Key West, de storslåede naturoplevelser i Everglades området, de hippe gader i Miami Beach er også nogle af ingredienserne i denne rundrejse i Florida.

Se priser og hele rejseplanen

Florida-ruten med autocamper i USA
Florida-ruten med autocamper i USA

Den idylliske rute

Unik tur gennem New Englands smukke delstater | 16 dage

Ruten starter og slutter i Boston, hvor hvor der er utallige historiske attraktioner. Herefter går turen bl.a. til smukke strande ved Cape Cod og dybe skove og dyreliv i bjergene ved White Mountains. New England har hele pakken med alt fra storby og historie til natur og afslapning.

Årstiden bestemmer I selv, men efteråret byder på de mest fantastiske gule efterårsfarver.

Se priser og hele rejseplanen

Den idylliske rute med autocamper i USA
Den idylliske rute med autocamper i USA

Vildmarksruten

Alaska og Yukons højdepunkter | 17 dage

Dette er ruten for jer, der vil have naturen helt for jer selv! Rejsen starter og slutter i Alaska, "the last frontier". Foruden nogle af USA's højeste bjerge findes her brusende floder og blanke fjorder, og I kan være heldige at spotte grizzlybjørne, rensdyr og elge fra autocamperen.

Efter Alaska kører I ind i Canadas baghave Yukon. Denne enorme vildmarks skønhed skal opleves med egne øjne, og en køretur i eget hjem er en fantastisk måde at gøre det.

Se priser og hele rejseplanen

Vildmarksruten med autocamper i USA
Vildmarksruten med autocamper i USA

Leje af autocamper i USA

Hos BENNS samarbejder vi med nedenstående udlejningsselskaber, som har det bedste udvalg af autocampere i USA. Ligesom med hoteller er der forskel på standarden afhængigt af udlejningsselskab og model. Vores rejseeksperter hjælper med at vælge, hvad der passer til jeres ønsker og behov.

Cruise America

  • Standard autocampere
  • 32 udlejningsstationer i USA
  • Vælg mellem 4 vogntyper: C19, C21, C25 og C30

Se modellerne

Road Bear

  • Premium autocampere
  • Maks to år gamle vogne
  • 7 udlejningsstationer i USA
  • Vælg mellem 5 vogntyper: B20-22, C23-25, C26-28, C29-31 og A32 

Se modellerne

 

El Monte

  • Gode standard autocampere
  • 13 udlejningsstationer i USA
  • Vælg mellem 5 vogntyper: A-bus, C-small, C-medium, C-large og C-Family

Se modellerne

Rejser du med børn? Så hjælper vi også med det
Rejser du med børn? Så hjælper vi også med det
Få hjælp til jeres autocampervalg af BENNS
Få hjælp til jeres autocampervalg af BENNS
Rejseekspert Heine kan skræddersy din autocamperferie i USA

Interesseret i at køre autocamper i USA?

Jeg kan hjælpe med at skræddersy din autocamperferie i USA!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: