65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Fiordland Nationalpark

På den syd-vestlige del af Sydøen finder I Fiordland. Navnet udspringer naturligvis af det skandinaviske ord ”fjord”, og området afgrænses af smukke og stejle bjergskrænter, som er en del af New Zealands sydlige alper. Milford Sound & Fiordland er landets største nationalpark (næsten lige så stor som Jylland).

Naturen her er velbevaret, og der er ikke meget, der har ændret sig siden James Cook gik i land som den første europæer. Fiordland består af flere fjorde, som ofte kaldes sund. Det mest berømte er Milford Sound, som har en smuk natur, og kan være en våd omgang, da det i gennemsnit regner 200 dage om året. Det er dog klart regnturen værd!

 

Tårnhøje vandfald og jade-sten

I Fiordland finder I også vandfald som Browne Falls og Sutherland Falls. Begge vandfald hører til blandt verdens højeste vandfald. Området er dog ikke det nemmeste til beboelse. End ikke Maori-folket har boet her i større flokke. De brugte det tidligere primært til jagt, fiskeri og til at samle værdifulde sten, kaldet pounamu, som er en jade-sten. Fiordland udfordrer din optiske sans med sin utrolige skønhed, og regnvejret til trods må du ikke snyde dig selv for denne oplevelse.

 

Vandring

Hvis I vil vandre er det helt bestemt i Fiordland Park, I skal gøre det. I kommer ind i parken gennem byen Te Anau, som er en meget lille by. Men da I skal den vej igennem for at komme til parken og den berømte vandresti Milford track, er der mange hoteller og moteller. Tæt på Te Anau ligger søen Manapouri, som er landets smukkeste. Denne sø krydser I hvis I vil ud at sejle på Doubtful Sound. En smuk sejltur i Fjordland i total stilhed.

 

Milford Track

Mange kommer hertil for at vandre på en af de mange vandreruter. Den mest berømte er Milford Track på 60 km., som man skal bruge 3-4 dage på. Man siger, at det er verdens flotteste vandretur. Derfor skal I reservere pladser i god tid, da det er et begrænset antal personer, der bliver sendt afsted hver dag. I kan enten overnatte i hytter med alle de andre vandrere, eller I kan bo lidt mere luksuriøst på eget værelse med bad, toilet og mad inkluderet.

Det er ikke en rute for nybegyndere, da området er meget kuperet, og I skal igennem floder flere gange. Samtidig så ændrer vejret sig hele tiden, og det regner hver dag. Før i tiden brugte man heste til at transportere forsyningerne op ad ruten i bjergene, men i dag benytter man sig af en helikopter, der flyver frem og tilbage med forsyningerne.

Er I ikke de store vandrere, eller vil I blot have en smagsprøve på turen, kan I tage med på en endagstur fra Te Anau. I kører fra Te Anau til Te Anua Downs i bus og sejler herfra en time gennem Lake Te Anau op til starten af Milford Track.

 

Doubtful Sound & Lake Manapouri

Doubtful Sound er mere rolig og mindre turistet end Milford Sound. Vejen dertil er heller ikke så nem som til Milford Sound, men helt klart turen værd. Turen tager udgangspunkt i Manapouri, hvorfra I sejler over den smukke Lake Manapouri til en underjordisk strømstation. Herfra fortsætter turen i bus til Doubtful Sound. Fjorden, der oversat til dansk hedder "den problematiske fjord", fik navnet af James Cook, da vejret her meget hurtigt kan skifte fra strålende solskin til tæt tåge.

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie til Fiordland. Kontakt en af vores rejseeksperter og start planlægningen.

Læs mere om New Zealand her. 

Det er smukt at sejle rundt i Fiordlands
Det er smukt at sejle rundt i Fiordlands
Vandfald ved Milford Sound - Rejser til Fiordland
Vandfald ved Milford Sound - Rejser til Fiordland
Milford Sound er fantastisk - Rejser til Fiordland
Milford Sound er fantastisk - Rejser til Fiordland
Milford Sound. Foto: Chris Sisarich
Milford Sound. Foto: Chris Sisarich
Fiordland
Fiordland
Fiordland
Fiordland
Få din rejse til New Zealand skræddersyet af en rejseekspert

Få skræddersyet rejsen til New Zealand

Hej! Jeg kan hjælpe med at skræddersy din rejse til New Zealand.

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: