65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Rocky Mountains

Rejser man til de canadiske Rocky Mountains, er der ingen tvivl om at naturoplevelserne venter i kø. Her bliver man mødt af sneklædte bjergtoppe, søer så smukke man tror det er et fatamogana og imponerende gletsjere. Det er også i Rocky Mountains, at der er mulighed for at komme tæt på noget af Canadas dyreliv. F.eks. den sorte bjørn ses af og til, når man kører gennem landskabet.

 

De utrolige søer

Søerne i de canadiske Rocky Mountains er uden tvivl en af grundene til mange netop kører denne rute. Blot for at nævne et par søer I bør lægge vejen forbi:

  • Lake Louise
  • Morraine Lake
  • Emerald Lake

Alle tre søer er utroligt smukke og vi anbefaler jer at gå rundt i området og nyde det smukke syn. I kan også vælge at leje en kano i de forskellige søer, og se naturen fra søen i stedet for. Uanset hvilken måde I vælger at opleve disse søer, vil I uden tvivl blive imponeret over farven af dem.

 

Rejser til Banff

Banff National Park ligger i Rocky Mountains og blev oprettet i 1885 som den første nationalpark i Canada. I dag er parken på 6.641 km2 - lidt mindre end Sjælland - og rummer også den verdensberømte Lake Louise. Vandet i denne sø har farve som smaragder, og anses blandt mange for at være en af verdens absolut smukkeste og mest naturskønne søer.

Den er utrolig smukt rammet ind af sneklædte bjerge med stejle skråninger. Landmåleren Tom Wilson var den første hvide mand, der opdagede søen i 1882, og han kaldte den for Emerald Lake, som betyder Smaragd søen. To år senere blev den omdøbt til Louise efter dronning Victorias datter. I dag er Lake Louise blandt Canadas største skisportssteder. Skilifterne kan slæbe 19.000 personer op i timen, og det længste løb nedad er otte kilometer langt.

I parken findes der over 1.600 km. stier til at vandre ad og 15 campingpladser spredt ud over hele parken. Hvis man besøger Banff National Park i maj/juni og sep./okt. er der knapt så overfyldt, og priserne på overnatning er lavere end i højsæsonen. Parken er samtidig et godt sted, at se noget af Canadas vilde dyreliv. Her lever Grizzly- og Sort bjørne frit sammen med elge, muldyr og ulve. Områder byder på et enormt og rigt dyreliv, som ikke findes bedre af sin slags i resten af Canada. Banff National Park er ikke uden grund Albertas turistattraktion nummer 1 og en af de mest besøgte nationalparker i hele Nordamerika – dyrelivet, de fantastiske omgivelser og skisportsmuligheder lokker hvert år omkring 4 millioner turister til stedet.

 

Rejser til Jasper

Jasper National Park er cirka en halv gang større end Sjælland med et areal på 10.880 km2 og ikke mindre end 1.200 kilometer vandrestier samt 10 campingpladser. Parken er opkaldt efter pelsjægeren Jasper Hawes, der levede i området i starten af forrige århundrede.

I Jasper National Park findes der masser af vilde dyr som for eksempel sorte bjørne, prærieulve, antiloper, bjerggeder, ørne og mange flere. Man kan ofte se dyrene i skumringen, men de er også at finde midt på dagen. Hvis man ser en bil, der holder parkeret inde ved siden, så stop op, for det er ofte tegn på, at der er noget vildt i nærheden som de har fået øje på. Det vilde dyreliv gør, at man skal tage sine forbehold, når man begiver sig ud i området, men samtidig er fornemmelsen af at være i ét med naturen fuldstændig intakt i Jasper National Park.

Parken blev grundlagt i 1907, og er siden da gået hen og blevet en tilbagevendende rejsemål for dem, der elsker det vilde naturliv. I Jasper National Park kan du river rafte, tage på vandreture fra én til flere dage, komme på hundeslæde tur og overnatte på et af de mange hyggeligge steder, der i løbet af årene er dukket op i området.

 

Columbia Icefield & Icefields Parkway

På en rejse gennem de canadiske Rocky Mountains bør I lægge vejen forbi den utrolige Columbia Icefield langs den berømte Icefields Parkway. Det enorme gletsjerområde dækker næsten 325 km² og dominerer det omgivende landskab. Her er der mulighed for at komme op på gletsjeren, bl.a. via en "Ice Explorer" tur. I en tur på op Glacier SkyWalk - en platform, lavet i glas, der strækker sig 30 m. over Sunwapta Canyon.

 

Yoho National Park

Yoho National Park blev grundlagt i 1886 og er med sine 1.313 km2 Canadas næststørste bevarede område. Yoho betyder på engelsk "Awe and Wonder", som kan oversættes til betagende og vidunderlige – og det er Yoho i særdeleshed.

Parken har 30 bjergtoppe, som rager mere end 3.000 meter op over havets overflade, og er beliggende i den canadiske del af Rocky Mountains. Trans-Canada Highway løber gennem parken og via Kicking Horse Pass til Lake Louise i Banff National Park. Yoho Valley er en meget smuk afstikker på 14 km. op til Takakkaw Falls, der regnes for et af de højeste vandfald i Canada. En rask gåtur på små 10 minutter fører én tæt på vandfaldet, hvor vandet lander efter et fald på cirka 254 meter. En anden afstikker mod Emerald Lake fører forbi en naturskabt bro. Vejen ender efter seks kilometer ved søen, der får sit grønne vand fra gletsjere.

Dyrelivet i Yoho National Park giver et indblik i, hvordan livet i Canada var for flere hunderede år siden. På en tur rundt i nationalparken kan man støde på Grizzly bjørne, elge og pumaer bare for at nævne et par stykker. Plantelivet i området er også i særklasse. De kolde vintre gør, at det kun er bestemte sorter, der kan overleve. Vilde farverige blomster og et stort spænd af svampe er en del af den unikke flora.

 

Skiferie i Rocky Mountains

Udover fantastiske naturoplevelser om sommeren, er der også rig mulighed for at tage på skiferie i Rocky Mountains. Hvad enten man tager til Whistler eller Jasper og Banff i Rocky Mountains vil man finde den berømte puddersne.

Uanset niveau er der pister til alle - også uanset om man vil stå på snowboard i Canada eller på ski. 

 

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres drømmeferie i Rocky Mountains. Kontakt en af vores rejseeksperter, og start planlægningen.

Læs mere om Canada her.

 

Kør selv ferie i "the Canadian rockies"
Kør selv ferie i "the Canadian rockies"
Vær aktiv på rejsen til Canadas Rocky Mountains
Vær aktiv på rejsen til Canadas Rocky Mountains
Du kan også stå på ski i Rocky Mountains, f.eks. her i Banff
Du kan også stå på ski i Rocky Mountains, f.eks. her i Banff
Rocky Mountains
Rocky Mountains
Dyrelivet i Rocky Mountains er spændende
Dyrelivet i Rocky Mountains er spændende
Rocky Mountains
Rocky Mountains
Rocky Mountains
Rocky Mountains

Udvalgte hoteller

Der er flere hoteller end vist. Kontakt os for mere information.
  • Fairmont Chateau Lake Louise

    Om Fairmont Chateau Lake Louise Det ikoniske luksushotel ligger i Banff National Park omgivet af skyhøje bjergtoppe, den majestætiske Victoria-gletsjer og en...

    Læs mere
Rejseekspert Anders kan skræddersy din rejse til Canada

Interesseret i en rejse til Canada?

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse til Canada!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: