65 65 65 65
Mandag - torsdag: 10.00-16.00 Fredag: 10.00-15.00
Kontakt os
Denne rejse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde lignende rejser længere nede på denne side.
65 65 65 65
Få et tilbud

Find din rejse her

Vi søger efter rejser til dig...

Rejser til Australien

Australien er et af verdens mest kontrastfyldte og betagende lande med en enorm vifte af forskellige tilbud og rejsemuligheder. Australien byder på alt fra tropiske regnskov, knastørre ørkener, farverige koralrev og kridhvide sandstrande til moderne verdensmetropoler og ældgammel aboriginerkultur. I BENNS siger vi altid, at rejser til Australien er som rejser til drømmeland - her finder I alt, hvad I drømmer om! Er I flere, der rejser til Australien sammen, har vi gode priser for større grupper.

 

Australiens natur og dyreliv er unik og i verdensklasse

Australiens flora og fauna er ganske enkelt enestående og kan ikke sammenlignes med andre steder på jorden! Australien er et af verdens ældste kontinenter, og kontinentets afsondrethed i millioner af år har skabt grobund et væld af dyr og planter, som kun findes her! Tænk bare på kænguruen, næbdyret og koalabjørnen!

I staten Queensland finder I noget af verdens ældste regnskov ved Daintree og Cape Tribulation, og her findes en lang række af endemiske karplanter. Prikken over i'et er det enorme Great Barrier Reef, der strækker sig over flere tusinde km. ved østkysten af landet til glæde for mange dykker- og snorkleentusiaster.

Australien har alt, hvad hjertet kan begære af eventyr og oplevelser med højt til loftet og masser af albuerum.

 

Fascinerende historie og en ældgammel kultur

Australiens oprindelige kultur og traditioner er flere tusinde år gamle, og til trods for mange års undertrykkelse af landets indfødte befolkning, aboriginerne, så er denne kultur stadig meget udbredt i det meste af Australien. Aboriginerkultur vinder nu til dags større og større agtelse pga. dens forståelse og omsorg for jorden, planterne og dyrene. Aboriginernes hellige steder beskyttes i stadig større grad og ofte er aboriginerne ofte selv i føresædet mht. udvikling og markedsføring af disse området som fx. Uluru. 

Australien er som nation blot 200 år gammel, men kontinentet har mere end 250 millioner år på bagen, og der opdages til stadighed nye, spændende ting i rundt om i dette enestående land.

Australiens historiske og kulturelle DNA finder man i den ikoniske 'outback', Red Centre, og et besøg her er næsten et must, når man besøger Australien. Intet andet sted mærkes landets nerve bedre end her. Red Centre byder på tre legendariske, og hellige, aboriginersteder: Uluru, Kata Tjuta og Watarrka. Alle steder, som I kan besøge på samme tidspunkt på en lille rundrejse her.

 

Hvor i Australien skal rejsen gå til?

Australien er et kæmpestort land, som spreder sig over godt 19 mio. km2,, og det er derfor noget nær umuligt at besøge det hele på én gang. Man skal i så fald have rigtig meget tid! Men hvilken del skal I så besøge på jeres rejse til Australien? I sidste ende er det jo op til jer selv, og hvad I interesserer jer for, men lad os hjælpe jer lidt på vej!

Australien er inddelt i 6 stater og 2 territorier, hver med egne særegne karakteristika, som gør området unikt. Herunder finder I lidt inspiration til hver enkelt område:

 

Rejser til New South Wales

Selv om New South Wales er Australiens folkerigeste stat, er det på ingen måde noget, man mærker på en rejse hertil, da her, ligesom i det øvrige Australien, er langt mellem husene og meget højt til loftet!

New South Wales tiltrækker hvert år masser af turister på grund af særligt én ting: Verdensbyen Sydney. Sydney er Australiens største by, og den er intet mindre end fantastisk. Byen har opnået ikonstatus på grund af sine vidunderlige seværdigheder, den smukke beliggenhed og den skønne laid-back, men samtidig storladne atmosfære. Attraktionerne er mange, men nogle af de vigtigste er:

  • Utzons ikoniske operahus og Harbour Bridge
  • Det historiske område, The Rocks
  • Den smukke botaniske have
  • Den enestående nationalpark, Blue Mountains i byens baghave

Drømmer I om en rejse til Australien, er New South Wales og Sydney et godt sted at starte! 

 

Rejser til Victoria

Syd for New South Wales finder man staten Victoria, som er mindst lige så fantastisk. Her kan I opleve utrolig smuk natur, fede road trip strækninger og besøge landets næststørste by, Melbourne, der på mange måder er Sydneys modsætning.

Melbourne, som er noget mindre end Sydney, er nok Australiens mest 'europæiske by', og kan især prale af et meget fascinerende kulturelt og kunstnerisk miljø, hvor det frie initiativ og græsrodskulturer trives i bedste velgående.

Derudover byder Melbourne på en skøn kaffekultur og en gastronomisk scene i verdensklasse, hvor I bl.a. kan smage fantastiske retter baseret på ingredienser fra den indfødte befolkning. Uanset hvad I er til, så er Melbourne en by, man kun kan holde af! Ligesom Sydney byder Melbourne på masser af seværdigheder både i og udenfor byen. Her kan vi blot nævne:

  • Royal Botanic Garden & Fitzroy Gardens
  • Federation Square
  • Shrine of Remembrance
  • St. Kilda
  • Great Ocean Road, en af verdens smukkeste kyststrækninger, lidt uden for byen

 

Rejser til Queensland

I det nordøstlige hjørne finder I Queensland, Australiens solskinsstat, og kan friste enhver med sol, tropeøer, koralrev og frodig regnskov. Så er I til det, så er Queensland det helt rette sted at besøge!

Queensland gemmer på to fantastiske naturfænomener, begge optaget på UNESCOs liste over beskyttelsesværdig natur: Det verdensberømte Great Barrier Reef og Daintree National Park, som er et fabelagtigt nationalpark med noget af verdens ældste regnskov.

Statens største by er Brisbane, som er en charmerende by i sig selv, og en by som lige nu er i en rivende udvikling. Byen er desuden er godt udgangspunkt for at besøge verdens største sandø, Fraser Island.

Helt mod nord i den tropiske del af Queensland ligger Cairns, som er centrum for udflugter til Great Barrier Reef og Daintree National Park. Cairns er en mindre, men hyggelig og laid-back by uden nævneværdige attraktioner. Vil I bo i en hyggelig kystby kan Port Douglas, ca. 70 km. nord for Cairns, anbefales.

Er duI på udkig efter en solskinsferie fyldt med eksotiske tropeøer, palmetræer, sandstrande og krystalklart vand, er en rejse til Queensland som nævnt helt oplagt, og særligt Whitsundays er et godt bud på et sted for en afslappende daseferie. Her finder I bl.a. verdensberømte Whitehaven Beach, flere gange til verdesn smukkeste strand, især på grund af det blændende, hvide strandsand.

 

Rejser til Tasmanien

Nærmest som et bilag til Australiens fastland, finder I Tasmanien. En vidunderlig ø med masser af kultur fra englændernes tid, charmerende byer, unikke landskaber og en ganske ekstraordinær flora og fauna - på en rejse til Tasmanien er det ikke svært at forstå, at vores kronprinsesse er stolt over sit ophav! Seværdighederne her er ligeledes mange og forskelligartede:

  • Hovedbyen Hobart
  • Den gamle engelske fangeby, Port Arthur
  • Cradle Mountains
  • Freycinet National Park med berømte Wineglass Bay

 

Rejser til Northern Territory / Red Centre

Vil I blive klogere på Australiens ophav og sanse den urgamle Aboriginerkultur, som har været med til forme dette fanstatisk land, er der i virkeligheden kun ét sted, det kan opleves på rejsen til Australien: Red Centre i Northern Territory, som også kaldes 'The Outback'.

Red Centre er hjertet i Australien, og rummer på fineste vis landets DNA. En helt utrolig sanselig oplevelse, der går ind under huden på én i samme øjeblik, man sætter foden på den røde jord. Du vil straks fornemme, at her er noget andet og på mange måder udefinerbart i gære.

Byen Alice Springs vil ofte være porten til de mageløse oplevelser i Red Centre, der som hovedregel indbefatter et besøg ved den ikoniske røde klippe Uluru/Ayers Rock, Kata Tjuta/the Olgas og Watarrka/Kings Canyon. Alle tre steder er hellige steder for Australiens indfødte befolkning, omend Uluru er noget mere hellig end Kings Canyon. Af samme årsag er det Aboriginerne selv, der har styringen i disse områder.

Hvis du vil blive klogere på det ægte Australien, og hvordan landet er blevet til, er et besøg i Red Centre et must. En hårrejsende oplevelse på mange måder, og et besøg, der bliver hos jer for altid. Udover Outbacken byder Northern Territory på et utal af andre oplevelser og attraktioner såsom:

  • Darwin, byen helt mod nord
  • Nationalparken Kakadu
  • Nationalparken Litchfield

 

Rejser til Western Australia

Langt ude vestpå ligger landets største stat, Western Australia, og frister med masser af uberørt natur, kilometerlange strande, aboriginer-kultur og spændende byer:

  • Kosmopolitiske Perth
  • Charmerende Broome
  • Naturfænomenet Bungle Bungle
  • Naturfænomenet Pinnacles
  • Kimberley-området

I de senere år er Western Australia blevet en mere og mere populær destination hos danskerne, og det er særligt den fantastiske natur, der lokker mange til denne unikke del af Australien. Læs mere om, hvorfor den lidt ukendte stats popularitet er stigende her.

 

Rejser til South Australia

South Australia er Australiens fjerdestørste stat og er et mindst ligeså spændende bekendskab som Western Australia. Her er den smukke storby Adelaide, den enestående natur ved Flinders Ranges, bølgende vinmarker ved Barossa Valley og open-air zoo på Kangaroo Island

Vi er altid klar til at hjælpe jer med at skræddersy jeres Australien ferie. Kontakt en af vores rejseeksperter, og start planlægningen.

Læs mere om Oceanien her. 

Rejser til Australien - Vores rejseeksperter er certificerede 'Aussie Specialists'
Rejser til Australien - Vores rejseeksperter er certificerede 'Aussie Specialists'
Mageløse Red Centre & Uluru på din rejse til Australien
Mageløse Red Centre & Uluru på din rejse til Australien
Blue Mountains National Park med "The Three Sisters"
Blue Mountains National Park med "The Three Sisters"
Sydney er for mange et must på en rejse til Australien
Sydney er for mange et must på en rejse til Australien
Hvad med at besøge hyggelige Melbourne på din rejse til Australien?
Hvad med at besøge hyggelige Melbourne på din rejse til Australien?
Oplev f.eks. Australien på en rejse med det legendariske tog, The Ghan | Foto: The Ghan
Oplev f.eks. Australien på en rejse med det legendariske tog, The Ghan | Foto: The Ghan
Kakadu National Park i Northern Territory
Kakadu National Park i Northern Territory
Tag på en fantastisk kør selv ferie i Western Australia
Tag på en fantastisk kør selv ferie i Western Australia
På Whisunday Islands finder man nogle af Australiens bedste strande
På Whisunday Islands finder man nogle af Australiens bedste strande
Oplev de imponerende bygninger i Sydney på din rejse til Australien
Oplev de imponerende bygninger i Sydney på din rejse til Australien
Kom tæt på dyrelivet på Phillip Island
Kom tæt på dyrelivet på Phillip Island
Kænguruen er for mange et symbol på Australien
Kænguruen er for mange et symbol på Australien
Remarkable Rocks på Kangaroo Island
Remarkable Rocks på Kangaroo Island
Få din rejse til Australien skræddersyet af en rejseekspert

Interesseret i en rejse til Australien?

Jeg kan hjælpe dig med at planlægge din rejse til Australien!

Alle priser på vores hjemmeside er i danske kroner. Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vis resultater for: