Queenslands favoritter

Queenslands favoritter

20 dage fra kr. 31.948,- pr. person

Inkl. fly, hotelovernatninger m.m.

 

På denne rundrejse har vi samlet alle højdepunkterne for et rejseeventyr i den australske solstat. Oplev Great Barrier Reef, Fraser Island, lækre strande, regnskov og natur - alt på én tur!

 

I bor på eksotiske 'retreats' - blandt andet i regnskoven, i outbacken og på verdens største sandø, Fraser Island. Alle overnatninger, billejel og udflugter i flotte Lamington National Park og på Great Barrier Reef er også inkluderet i prisen. Læs mere om hvad turen indeholder.


Andre rejser til Queensland:

 

Se PDF
 

 

Rejseplan

 Dag   Beskrivelse
 1  Afrejse fra Danmark
 2  Ankomst Brisbane, Australien
 3  Brisbane
 4  Brisbane - Lamington National Park
 5  Lamington National Park
 6  Lamington National Park - Fraser Island
 7  Fraser Island
 8  Fraser Island - Brisbane - Cairns
 9  Cairns / Great Barrier Reef
 10  Cairns - Atherton Tableland
 11  Atherton Tableland
 12  Atherton Tableland - Undara
 13  Undara
 14  Undara - Cape Tribulation
 15  Cape Tribulation
 16  Cape Tribulation - Port Douglas
 17-18  Port Douglas
 19  Afrejse fra Cairns
 20  Ankomst Danmark

 

 


 

Rejseplanen - dag for dag

 Dag 1  Afrejse fra Danmark

 

I rejser fra Danmark med forventet ankomst i Brisbane næste dag. 

 

 

 

 Dag 2  Ankomst Brisbane, Australia

 

I har to dage i Queenslands hovedstad, Brisbane. Byen har lidt over 2 millioner indbyggere, og er ofte udgangspunktet for de fleste turister, som har planer om at besøge alle de ikoniske attraktioner solstaten har at byde på. Brisbane er en relativ rolig storby, men det er absolut værd at bruge et par dage her før turen går videre nordpå mod Great Barrier Reef, Fraser Island og resten af jeres australske eventyr. 

 

Overnatning:

Hotel i Brisbane

 

Brisbane

 

 

 

 Dag 3  Brisbane

 

Ønsker I at slappe lidt af efter en lang rejse og måske komme over et eventuelt jetlag kan South Bank Parklands være stedet for jer. Området er næsten som en oase midt i byen med en menneskeskabt sandstrand, der er omringet af palmer - et dejligt sted at hente lidt mere energi. 

 

South Bank Parklands ligger helt nede ved Brisbane River, hvor man også kan tage på en sightseeing tur på floden. Er naturen og dyrelivet mere interessant for jer, ligger Lone Pine Koala Sanctuary lidt uden for centrum. Her får man blandt andet muligheden for at fodre kænguruer og klappe koalaer. 

 

Overnatning:

Hotel i Brisbane

 

South Bank Brisbane

 

 

 

 Dag 4 - 8  Brisbane - Lamington National Park - Fraser Island - Cairns

 

De næste 5 dage skal I opleve "2 Wonders in 1", Lamington National Park og den naturlige sandø Fraser Island, som en del af en pakke hvor hotel, morgenmad og udflugter er inkluderet. Læs en mere detaljeret beskrivelse af turen her (alt beskrevet er inkluderet i prisen). 

 

Lamington National Park - dag 4 til 6

Først går turen fra Brisbane til fantastiske Lamington National Park. Turen tager lidt over én time, og transporten fra Brisbane er arrangeret på forhånd. Nationalparken ligger næsten så langt syd på, som du kan komme i Queensland, helt på grænsen til staten New South Wales. Nationalparken har frodig regnskov, vandfald, gode naturstier, et spændende fugleliv samt nogle specielle, gamle træer.

 

I skal bo på O'Reilly's Rainforest Retreat i 2 nætter, hvor I checker ind på et Mountain View Room. Ved ankomst får I et glas mousserende vin og bliver vist rundt på resortet.

 

Fraser Island - dag 6 til 8

I kommer tilbage til Brisbane og Roma Street railway station, hvor I skal tage toget ud til Hervey Bay, før I bliver transportert med færge over til sandøen Fraser Island og Kingfisher Bay Resort, som er Australiens mest miljøvenlige resort. 

 

På dag 7 skal I blandt andet med på en heldagstur rundt på øen, med en lokal guide - en helt unik oplevelse!

 

På dag 8 går turen tilbage til Brisbane, hvor I skal flyve videre til Cairns, som ligger i den nordlige del af Queensland. Det er også i lufthavnen at I henter jeres lejebil, som I har til fri disposition i 11 dage.

 

Overnatning i Lamington: 

O'Reilly's Rainforest Retreat (2 nætter)

 

Overnatning på Fraser Island: 

Kingfisher Bay Resort (2 nætter)

 

Overnatning i Cairns: 

Hilton, Cairns (1 nat)

 

Fraser Island

 

 

 

 Dag 9 Cairns / Great Barrier Reef

 

I dag skal I på heldagstur til Low Isle og Great Barrier Reef. I bliver hentet på hotellet om morgenen og kørt til Reef Marina Port Douglas, hvor bådturen starter. Kl. 08.15 sætter katamaranen kursen mod Low Isles, to tropiske koraløer i Great Barrier Reef. 

 

Oplev uendelige, hvide og finkornede sandstrande, omgivet af palmer på land og koralrev i havet. Lagunerne er levende med koraller, muslinger og farverige fiskearter, nog det gør stedet perfekt til at snorkle. I kan komme med på en guidet snorkletur med en havbiolog, eller I kan vælge at se det hele fra en glasbundsbåd. 

 

Turen inkluderer morgen- og eftermiddagste og frokost. Omkring klokken 16.00 returnerer I til fastlandet og bliver kørt tilbage til hotellet.

 

Overnatning:

Hilton, Cairns

 

Great Barrier Reef

 

 

 

 Dag 10  Cairns - Atherton Tableland

 

Atherton Tableland er et frodigt regnskovsområde ikke langt fra Cairns. Der er ikke mere end halvanden times køretur til Rose Gums Wilderness Retreat, hvor I skal bo de næste to nætter, men der er meget at se på vejen. Vi anbefaler, at I tager nogle afstikkere med lejebilen, og stopper ved smukke vandfald, kaffeplantager, sukkerrørsmarker, vingårde og spændende natur. 

 

I kan bl.a. se:

  • Yungaburra - specielt kendt for "The Curtain Fig Tree" - et af de største og mest kendte træer i Australien!
  • Millaa Millaa Falls - et smukt vandfald, hvor man kan tage en dukkert.
  • Mareeba - Her kan I opleve The Mareeba Wetlands og tage en tur med luftballon, hvis I ønsker det!
  • Lake Tinaro - Specielt populær for sejlads, vandski, svømning, fiskeri og camping.
  • Atherton - En lille by som byder på frugthaver og underjordiske grotter - som blandt andet huser verdens største ametyst. Byen har også sin egen Chinatown .

 

Overnatning: 

Rose Gums Wilderness Retreat

 

Rose Gums Wilderness Retreat - Atherton Tableland

Foto: Tourism and Events Queensland 

 

 

 Dag 11  Atherton Tableland

 

I har endnu en dag til at opleve det naturskønne område. Nyd omgivelsene ved Rose Gums Wilderness Retreat med en gåtur eller kig og kig efter fugle, eller sæt jer ind i bilen og opdag endnu flere steder ved Atherton Tablelands.

 

Siden I har hele dagen, kan det være værd at tage en tur lidt længere væk.

 

I kan bl.a. se:

  • Innot Hot Springs - tag en tur i en af de 6 varme kilder
  • Ravenshoe - Queenslands højestliggende by. Byen er også det højeste punkt på "Misty Mountains"- stierne, som er et flot område at nyde til fods. På toppen har I god udsigt over det eksotiske dyre- og fuglelivet. Her findes bl.a. 14 forskellige kænguruarter. 
  • Kuranda - En lille by med smuk natur. Her kan I opleve aboriginernes kultur, og købe håndlavede lokale produkter som opaler, trækunst, didgeridoos m.m.
  • Kuranda Scenic Railway - Tag denne gamle og utrolig smukke togtur gennem Barron Gorge National Park og nyd den storslåede udsigt.

 

Overnatning: 

Rose Gums Wilderness Retreat

 

Kuranda Rail

 

 

 

 Dag 12  Atherton Tableland - Undara

 

I forlader Atherton Tableland og sætter kursen mod Undara, ude i den barske outback, som ligger lidt over tre timers kørsel fra Rose Gums Wilderness Retreat. Her finder I Undara Experience, en gruppe gamle togvogne, som er indrettet som restauranter og hotelværelse, og det er her I skal bo.

 

Undara Volcanic National Park er kendt for verdens længste og største samling af underjordiske lavagange, dannet af en gammel vulkan. Tilsammen er der over 100 km med mørke gange som I kan gå på opdagelse i - under jorden, hvor flagermusene gemmer sig i hjørnerne.  

 

Overnatning:

Togvogn i Undara

Togvogne i Undara

 

 

 

 Dag 13  Undara

 

Endnu en dag er sat af til at opleve dette utraditionelle landskab. Dette er stedet for jer, som godt kan lide at udforske naturlige og geologiske vidundere, opleve dyr i naturen, hvor I samtidig kan nyde stilheden i outbacken. Og så får I også et komfortabelt ophold hos gæstfrie Undara Experience. 

 

Ting at lave i Undara:

  • Mountain biking - varieret landskab for jer som elsker mountain biking
  • Bush breakfast - ægte outback morgenmad rundt om bålet
  • Bush walking - oplev det fantastiske vulkanske landskab
  • Round the campfire - Underholdning rundt bålet om kvelden 

 

Overnatning:

Togvogn i Undara

 

Lavagange i Undara

 

 

 

 Dag 14  Undara - Cape Tribulation

 

Turen går videre fra Undara til Cape Tribulation og Daintree National Park. Det er en næsten 6 timers køretur, men I kører gennem flot natur, regnskov, frugthaver og kaffeplantager - så nyd køreturen!

 

Når I kommer frem, kan I slappe lidt af med god mad og godt selskab. 

 

Overnatning:

Ferntree Rainforest Lodge  

 

Cape Tribulation

 

 

 

 Dag 15  Cape Tribulation

 

Cape Tribulation er et afsidesliggende og øde område som fokuserer på økoturisme. Det ligger ude ved kysten af Daintree Rainforest, og giver jer mulighed for at udforske regnskoven, men samtidig også muligheden for at slappe af på lange, hvide sandstrande. 

 

Det anbefales at tage med på en bådtur nedad Daintree River, hvor I med stor sandsynlighed vil kunne se krokodiller! Hvis I ikke har fået nok af Great Barrier Reef, er der også mulighed for at tage med på en bådtur til det verdensberømte koralrev. 

 

Overnatning:

Ferntree Rainforest Lodge

 

Daintree

 

 

 

 Dag 16  Cape Tribulation - Port Douglas

 

I dag vender I næsen sydpå igen og kører mod idylliske Port Douglas, hvor I skal tilbringe de sidste dage på rejsen. 

 

På vejen kan det anbefales at gøre stop ved Mossman Gorge, hvor I kan vandre lidt i regnskoven på egen hånd eller tage en dukkert i den tropiske Mossman River. I kan eventuelt tage med på en guidet tur i regnskoven sammen med de lokale aboriginer, som kender området bedre end deres egen bukselomme. 

 

Overnatning:

Thala Beach Nature Reserve

 

Port Douglas

 

 

 

 Dag 17 - 18  Port Douglas

 

I har to hele dage mere i Port Douglas, en intim og charmerende by helt nede ved stranden, som vil give jer en afslappende afslutning på ferien. 

 

Stranden er fantastisk og har ikke fået sit navn, 'Four Mile Beach', for ingenting. Og en morgentur langs stranden er bestemt anbefalelsesværdig.

 

Bortset fra at byen ligger ved verdens vidundere, Great Barrier Reef og Daintree National Park, har byen i sig selv ikke nogen specielle kulturelle indslag. Hvis I ønsker at tage på sightseeing kan det være værd at tage ind til kirken 'St Mary's by the Sea Chapel', det gamle tinghus, eller I kan tage en drink på en af byens gamle, historiske pubber. 

 

Langs hovedgaden, Macrossan Street, ligger de hyggelige restauranter og cafeer på rad og række. Sørg for at spise frokost eller aftensmad på den populære Salsa Bar, hvor blandt andet Bill Clinton spiste d. 11. september 2001.

 

Hvis I ikke har fået nok af koralrevet, er Port Douglas også et ypperlitg udgangspunkt for flere ture ud til Great Barrier Reef, uanset om I vil snorkle, dykke eller bare nyde omgivelsene fra en båd. 

 

Overnatning:

Thala Beach Nature Reserve

 

Four Mile Beach - Port Douglas

Foto: Tourism and Events Queensland 

 

 

 Dag 19  Afrejse fra Cairns

 

Rejsen er ved vejs ende, og i dag kører I tilbage til lufthavnen i Cairns og leverer bilen tilbage, før I flyver hjem til Danmark igen.

 
 
 
 Dag 20  Ankomst Danmark

 

Ankomst Danmark

 

 


 

 

Kontakt os på tlf. 65 65 65 67 for yderligere rådgivning

 

Priser

 
 
 
 Afrejsedato: 2 voksne 
 April - maj kr. 31.948,-
 Juni - oktober kr. 32.298,-
 November - marts kr. 32.148,-

 

* Alle priser er fra-priser pr. person

** Der skal påregnes min. 2.000 kr. i højsæsonstilllæg ved rejse over jul og nytår

 

 

 Inkluderet i prisen:

 Ikke inkludert i prisen:

  • Flyrejse Danmark-Brisbane / Brisbane-Cairns / Cairns-Danmark
  • Skatte og afgifter
  • 2 nætter på hotel i Brisbane
  • Transport fra Brisbane til Lamington National Park
  • 2 nætter på O’Reily’s Rainforest Retreat i Mountain View Room inkl. sparkling vin ved ankomst, morgenmadsbuffet, guidet gåture og ture i 4WD, traditionel morgen- og eftermiddagste samt Tree Top Walkway
  • Transport fra Lamington National Park til togstation i Brisbane
  • Tog fra Brisbane til Hervey Bay t/r
  • Færge fra Hervey Bay til Kingfisher Bay Resort på Fraser Island t/r
  • 2 nætter på Kingfisher Bay Resort i Resort Hotel Room
  • Heldagstur rundt på Fraser Island med lokal ranger som guide
  • 11 dages leje af Fullsize bil inkl. forsikring
  • 2 nætter på Hilton i Cairns
  • Heldagstur til Low Isle og Great Barrier Reef
  • 2 nætter på Rose Gums Wilderness Retreat i Atherton Tablelands
  • 2 nætter på Undara Experience i togvogn
  • 2 nætter på Ferntree Rainforest Lodge i Cape Tribulation
  • 3 nætter på Thala Beach Nature Reserve nær Port Douglas
  • Turistvisum til Australien
  • Reservationsgebyr
  • Øvrige måltider
  • Øvrige entréer
  • Rejseforsikring

 


 

Kontakt os på tlf. 65 65 65 67 for yderligere rådgivning

 

Kort

Kort

Billeder fra Queenslands favoritter

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Queenslands favoritter. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.

 


Vi skræddersyr jeres rejse

Kontakt en af vores rejseeksperter og kom et skridt nærmere jeres drømmerejse.

Kontakt os

Australien & krydstogt til New Zealand

31 dage med rundrejse til Australiens største seværdigheder og krydstogt via Tasmanien og videre rundt i New Zealand.

Fra kr. 51.148,-

i balkonkahyt

Book rejsen her

Kontakt os Har du et spørgsmål?
Kontakt os på tlf. 65 65 65 65

 

Tilmeld til nyhedsbrev
Modtag vores bedste tilbud direkte i din indbakke.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Facebook logo
Mød os på facebook
Se vores facebook side

 


 

Rundrejser:

Autocamper/Krydstogter:

Andre rejser:

Praktisk råd og tilkøb:


Facebook accountfacebook.com/BENNSDanmark
Twitter accountTwitter 
Youtube accountYouTube 
Google+ accountGoogle+

 

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.

Tilmeld dig blot nyhedsbrevet for individuelle rejser herunder - så får du også tilsendt en masse gode tilbud!

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.

Tak!

Du er nu med i lodtrækningen om et rejsegavekort på 15.000 kr.

Vinderen bliver kontaktet på mail, når konkurrencen afsluttes den 30. juni 2017.

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.