Kenyas horisonter

Kenyas Horisonter - Vores mest populære safari rejse i Kenya

Fra kr. 19.298,- pr. person

Inkl. fly samt rundrejse med dansk rejseleder

 

Kenyas Horisonter byder på fremragende safari, dansktalende rejseledere og enestående indkvartering.

 

Velkommen til den klassiske Kenya safari, hvor vi ikke kun byder på fremragende safariparker og førende dansktalende ekspertrejseledere, men også på enestående indkvartering, som de fleste nætter er langt over det niveau, man forventer på en rejse til denne pris og karakter.

 

BENNS har, som altid på vores egne rundrejser, også valgt at give dig god tid på turen til at fordøje de mange indtryk. Vi vil ikke tilbyde stressede rundrejser, blot for at gøre turen lidt billigere.

 

Her kan du nyde safari oplevelserne på første parket og komme hjem med store oplevelser og ro i sjælen. Det er en rejse, der på alle områder er kvalitet ud over det sædvanlige.

 

Se PDF

 


 

Rejseplan

 Dag   Beskrivelse
 1  Afrejse fra Danmark og ankomst til Nairobi, Kenya
 2  Nairobi - Samburu / Buffalo Springs
 3  Samburu / Buffalo Springs
 4  Samburu - Lake Nakuru
 5  Lake Nakuru - Lake Naivasha
 6  Lake Naivasha - Masai Mara
 7 - 8  Masai Mara
 9  Masai Mara - Nairobi og afrejse mod Danmark / Det Indiske Ocean / Zanzibar
 10  Ankomst Danmark / Badeferie

 

 


 

Rejseplanen dag for dag

 Dag 1  Danmark - Nairobi

 

Afgang fra Danmark mod Kenya, med et flyskifte undervejs. I lander i Nairobi samme dag. Nyd aftenen og en god nats søvn inden vi imorgen drager ud på de store safarioplevelser.

 

 

 Dag 2  Nairobi - Samburu / Buffalo Springs (ca. 6 timer / fly: 75min)

 

Efter en god nats søvn og en pragtfuldt morgenmad er man frisk til de store oplevelser. Fra hovedstaden går det nu mod nord til et af Afrikas mest betagende safariområder, Samburu og Buffalo Springs.

 

Efter at have passeret højlandet ved Mount Kenya og Aberdares, med de ofte fugtige skove, samt byen Isiolo, hvor et væld af stammer og religioner mødes, foregår den videre færd mod Samburu i et tørt, halv-ørkenagtigt landskab, der forbereder os på det landskab, som vil møde os i Samburu. Samburu reservatet er en del af et større sammenhængende reservatområde på 845 km2, som består af Samburu, Buffalo Springs og Shaba reservaterne. Reservaterne danner tilsammen et meget stort sammenhængende buskområde med smukke og varierede naturscenerier, hvor fornemmelsen af ‘Old Africa’ står tydeligere end mange andre steder.

 

Dette område er kendt for at huse flere dyrearter, som sjældent ses andre steder end her i det nordlige Kenya. Det er bl.a. den graciøse langhalsede Gerenuk (giraf-gazellen), der kan leve hele livet uden at drikke og ofte spiser stående på bagbenene, den smalstribede Grevy zebra, net-giraffen, somali-strudsen og oryxantilopen.

 

Ved ankomsten til lodgen er frokosten klar. Beliggende direkte ved områdets livsnerve, ‘The Uasa Nyiro River’ (den brune flod), der især i de tørre måneder tiltrækker mængder af vildt, er lodgens beliggenhed optimal. Her er masser af dyr. Leoparden er normalt en sjælden gæst på safari, men netop i dette område ses den hyppigt i træerne ved floden, hvor gazeller og antiloper kommer for at drikke.


Om eftermiddagen kører vi ud for at opsøge dyrelivet og for at lade os betage af den utroligt smukke natur. Tilbage på lodgen er det tid til et tiltrængt bad, før en drink ved lejrbålet indbyder til at lytte til nattens mange stemmer.

 

I indtager en vel tilberedt middag, før kaffen og stjernehimlen sætter punktum for en oplevelsesrig dag. Indkvartering i to nætter på Ashnil Samburu Camp eller tilsvarende niveau. På denne dag kan man mod tillæg om morgenen blive fløjet fra Nairobi til Samburu. Denne smukke flyvning tager ca.75 min. Hør nærmere på tlf. 65 65 65 68. 

 

 

 

 Dag 3  Samburu / Buffalo Springs

 

Hele dagen er afsat til safari, enten med et heldags Game Drive = safarikørsel, hvor frokosten tages med og nydes i naturen, eller med tre Game Drives, hvor frokosten nydes på lodgen. Det er især Samburu og Buffalo Springs reservaterne, der køres i.

 

Det giver fin tid til gode Game Drives og mulighed for at komme godt rundt. Dagens store oplevelse kan komme, når man mindst venter det. Hold øjnene godt åbne. En gepard, der er “stivnet” før det endelige angreb, er utrolig vanskelig at få øje på. Overnatning på lodgen, hvorfra man ofte kan glædes over et væld af forskellige fugle, som samles omkring floden.

 

Samburu

 

 

 Dag 4  Samburu - Lake Nakuru  (ca. 8 timer)

 

Fra det varme Samburu, køres der efter morgenmaden mod det centrale højland, hvor vi kører nord om Aberdare bjergmassivet mod det godt 70 meter høje Thomsons Falls ved byen Nyahururu, Kenyas højst beliggende større by.

 

Efter at have strakt benene og nydt vandfaldet køres der videre til den mest berømte af alle søer i Rift Valley, Lake Nakuru. I er fremme til et eftermiddags safarikørsel/game drive i national parken og ved søen, så I når at få et godt indtryk af denne dejlige park allerede i dag. Lake Nakuru er berømt for de store mængder af flamingoer og pelikaner, der ofte gæster søen.  Der har dog været færre flamingoer ved søen i de seneste måneder, men der kan observeres næsten 450 andre fuglearter ved søen.

 

De omkringliggende, store ”Yellow Fever” akacieskove er hjemsted for bøfler, gazeller, vandbukke, forskellige antiloper - og også løver. I trækronerne, eller i den tætte underskov, gemmer leoparderne sig ofte, og I kan være heldige at se dem i de sene eftermiddagstimer. Nakuru er desuden formentlig et af de bedste steder i Kenya at opleve såvel det store ”hvide” næsehorn, det sjældne og udryddelsestruede ”sorte” næsehorn, samt den majestætiske Rothschild giraf.


Overnatning: DeLuxe værelser på Lake Nakuru Lodge eller tilsvarende.

 

Lake Nakuru

 

 

 Dag 5  Lake Nakuru - Lake Naivasha (ca. 1½ time)

 

Efter en god morgenmad pakkes safaribilerne, for i den smukke morgenstund og de dejlige formiddagstimer at nyde parken i de bedste timer på dagen. De fleste andre biler er nu hastet videre til andre parker, så vi kan i ro og mag nyde det flotte dyreliv og søge områder, som kun de færreste desværre oplever.

 

Midt på dagen fortsættes ad gode veje til den store nabosø, Lake Naivasha. Vi er fremme i tid til frokost og et lille hvil, før der om eftermiddagen er tid til en stemningsfuld sejltur på søen, smukt omkranset af papyrus og febertræer. Her glider vi forbi kolonier af flodheste og et imponerende fugleliv og nyder freden, som denne sejltur er kendt for.


Om aftenen er der middag og overnatning på Lake Naivasha Sopa lodge (eller tilsvarende) der er Sopa kædens bedste lodge i Kenya. Der er tid til at nyde den smukke have, som altid har et fint dyreliv på plænen. Giraffer, zebraer, vandbukke og vortesvin ses nærmest altid, men om natten er det især flodheste, der kommer tæt på - og dem er det bedst at holde sig meget langt fra!

 

Lake Naivasha

 

 

 Dag 6  Lake Naivasha - Masai Mara (ca. 4½ time)

 

Efter natten i Naivasha har vi udsigt til en kortere køretur til Masai Mara end fra Lake Nakuru. Den fordel betyder, at vi i fornuftig tid er fremme til frokost på lodgen i Mara. Kursen sættes mod Kenyas mest berømte safaripark, Masai Mara. Vi krydser Rift Valley gravsænkningen, hvor flot anlagte marker snart afløses af Maasaierne og deres kvæghold i søgen efter grønt græs og vand for deres køer og geder.

 

Omkring byen Narok, denne del af Maasai landets hovedby, gør vi holdt før det sidste stræk mod lodgen, som ligger i et af de mest dyrerige områder af Masai Mara. Vi skal selvfølgelig have god tid i parken, hvorfor vi har tre spændende nætter med masser af safarikørsel ventende forude. Vi er fremme ved lodgen til frokost og et lille hvil, før den første safari kørsel på savannen.


Tilbage på lodgen er der tid til et bad, og hurtigt sænker mørket sig, og Mara’s mange nattelyde indfinder sig. Hyæners kalden, løvers brølen - måske i forbindelse med en jagt - jo - fantasien får frit spil. I sover godt efter en lang dag med masser af indtryk. Overnatning på enten Ashnil Mara Camp eller tilsvarende niveau.

 

Masai Mara

 

 

 

 Dag 7 - 8  Masai Mara

 

Masai Mara er indbegrebet af den klassiske safari. Masai Mara er Kenyas mest kendte og besøgte safaripark, og grænser i syd op til den store Serengeti-slette, der sammen med Mara-området danner rammen om den årlige vildtvandring, hvor kæmpemæssige flokke af dyr vandrer fra Serengeti til Masai Mara og retur i en årligt tilbagevendende cyklus.

 

Masai Mara danner sammen med Serengeti et helt enestående økosystem, der er et paradis for millioner af dyr. Koncentrationen af dyr i Masai Mara er uovertruffen, og især koncentrationen af ‘The Big Five’ (løve, leopard, bøffel, næsehorn, elefant) er ekstraordinær høj her. De store katte - løver, leoparder og geparder - ses i store mængder, og ved Mara-floden lurer krokodillerne. Især under vildtvandringen er Mara-floden rammen om dramatiske scener med de krydsende gnuer, der prøver at undgå de glubske krokodiller.

 

Det er ikke kun vilde dyr, der er masser af på Masai Mara. I alt 452 forskellige fuglearter, heraf 53 arter af rovfugle, stortrives i området. Masai Mara er samtidig et fantastisk naturområde med den vidtstrakte savanne så langt øjet rækker, de grønne, bløde bakker og skovområder, der brydes af den majestætiske Mara-flod, der løber gennem parken fra nord til syd.

 

Masai Mara-området har sit navn efter Masaifolket, som lever her. Et besøg i en Masailandsby er oplagt, når man er på disse kanter (tilkøb). Der kan tilkøbes ballonsafari. Hør nærmere på tlf. 65 65 65 68.

Masai Mara vildtvandringen

 

 

 Dag 9  Masai Mara - Nairobi - Danmark / Zanzibar / Det Indiske Ocean

 

Efter tre fantastiske safaridage i safariens mekka, Masai Mara, er det tid til at sige farvel. Om morgenen køres der fra lodgen mod Nairobi (mod tillæg kan der flyves til Nairobi eller direkte til kysten på godt to timer. Hør nærmere på tlf. 65 65 65 68).

 

Inden I skal flyve hjem er der udflugt til Karen Blixen museet med efterfølgende frokost på Carnivore.

Herefter går turen går til Nairobi lufthavn, hvor hjemrejsen påbegyndes eller der flyves til Zanzibar eller Mombasa for sol-, strand- og badeferie.

 

Karen Blixens hus

 

 

 Dag 10  Ankomst Danmark / Badeferie

 

Hvis I ikke har forlænget jeres rejse med en skøn badeferie, lander I i Danmark i dag. Ellers står den på oplevelser på Zanzibar eller ved Det Indiske Ocean.

 


   

 

Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning

 

Priser

 


Afrejse 2017
Safari
10 dage
+ 7 nt.
Langi Langi
(Zanzibar)
+ 7 nt. 
Ocean Paradise
(Zanzibar)
+ 7 nt. 
Leopard Beach
(Indiske ocean)
 05. jan. 22.098,- 28.198,- 30.998,- 25.598,-
 19. jan. 22.098,- 28.198,- 30.998,- 25.598,-
 09. feb. 22.498,- 28.898,- 31.698,- 26.298,-
 09. mar. 22.098,- 28.198,- 29.898,- 25.098,-
 25. maj 19.298,- 25.998,- 26.598,- -
 03. jul. 21.598,- 28.098,- 31.998,- 24.998,-
 20. jul. 26.098,- 32.598,- 36.998,- 30.098,-
 24. aug. 25.498,- 31.498,- 33.198,- 28.298,-
 12. okt. 22.498,- 28.598,- 30.898,- 25.398,-
 09. nov. 22.398,- 28.398,- 30.098,- 25.198,-
 Kontakt os for pris på enkeltværelser

 

*Priserne er fra-priser pr. person i delt dobbeltværelse

 

 

Prisen inkluderer:

Prisen inkluderer ikke:

  • Fly t/r København, Billund eller Aalborg - Nairobi med KLM og Kenya Airways. Skift i Amsterdam.
  • Alle nuværende flyskatter og -afgifter & Transport fra lufthavnen til hotellet.
  • 1 nat i dobbeltværelse før safarien inkl. morgenmad.
  • 8 dages safari med 7 nætter i dobbeltværelser inkl. helpension.
  • Entré til nationalparkerne på safarien, safarikørsel og lokal engelsktalende chauffør/guide
  • 4x4 safarikøretøj
  • Én dansktalende rejseleder skiftende mellem de max. 3 safarikøretøjer. ved min. 10 deltagere
  • Gratis bush-breakfast i Mara.
  • Frokost på Restaurant Carnivore og besøg ved Karen Blixen museet efter safarien.
  • Transport til lufthavnen efter safarien.
  • Transport fra lufthavnen i Mombasa eller Zanzibar til hotellet t/r (ved tilkøb).
  • 7 nt. på valgte hotel ved Det Indiske Ocean ell. Zanzibar i dbl-værelse inkl. halvpension (ved tilkøb).
  • Bogen “Afrikas Dyreliv” af Mogens Trolle.
  • Middag i Nairobi på ankomstdagen
  • Rejseforsikring
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Visum til Kenya
  • Drikkepenge til chaufføren
  • Vaccinationer
  • Drikkevarer og andre personlige udgifter

 

Det er også muligt at kombinere safarien med andre destinationer, som f.eks. Sydafrika eller Seychellerne. Desuden arrangerer vi også Kenyas Horisonter som privat safari (På privat safarien er morgenmad (bush-breakfast) ved Mara-floden dog ikke Inklusive men kan tilkøbes).

 

VIGTIGT:

Med ”indikationspris” menes, at det er den pr. d.d. forventede salgspris for rejse- og opholdslængde som beskrevet. Ønskes f.eks. kortere eller længere ophold ved kysten vil prisen ændres. Det er også muligt at vælge andre flyselskaber. For bedst mulig pris, anbefaler vi hurtigst mulig bestilling, da den bedste flypris normalt opnås herved. Booking og endelig pris kan gives 11 måneder før afrejsen.

 


 

 

Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning

 

Kenyas Horisonter


Vælg afrejsedato:
Specificer rejse:
  Bemærk at prisen pr. person afhænger af om det er børn eller voksne som rejser. Eller værelses-/kahyttype, leje af køretøj m.m.

Rejsedeltagere
* Antal voksne:
* Antal børn: (under 12 år på afrejsetidspunktet)

Andre ønsker
Skriv en kommentar her hvis du har særlige ønsker til rejsen:
F.eks.:
  • Forsikringer
  • Udflugter (hvis ikke allerede inkluderet)


Kontaktoplysninger
* Fornavn:
* Efternavn:
* Adresse:
* Postnr.:
* By:
* Telefon:
* E-mail:
Tilmeld nyhedsbrev: Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes BENNS Nyhedsbrev
Hvor har du hørt om os:

Bemærk, at I er ikke garanteret en plads på rejsen, før I har modtaget bekræftelsen fra BENNS.

Kort

 

Kort over rejsen

 

Billeder fra Kenyas Horisonter

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Kenyas Horisonter. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.

 


Vi skræddersyr jeres rejse

Kontakt en af vores rejseeksperter og kom et skridt nærmere jeres drømmerejse.

Kontakt os

Kenyas Klassiske Højdepunkter & badeferie v. Det Indiske Ocean / Zanzibar


14 dages suveræn Afrika rejse, der har det hele og lidt til. Slut af med badeferie ved Kenya Kysten eller på skønne Zanzibar.

Pris fra KUN kr. 17.598,-



Læs mere

Kontakt os Har du et spørgsmål?
Kontakt os på tlf. 65 65 65 65

 

Tilmeld til nyhedsbrev
Modtag vores bedste tilbud direkte i din indbakke.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Facebook logo
Mød os på facebook
Se vores facebook side

 


 

Rundrejser:

Autocamper/Krydstogter:

Andre rejser:

Praktisk råd og tilkøb:


Facebook accountfacebook.com/BENNSDanmark
Twitter accountTwitter 
Youtube accountYouTube 
Google+ accountGoogle+

 

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.

Tilmeld dig blot nyhedsbrevet for individuelle rejser herunder - så får du også tilsendt en masse gode tilbud!

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.

Tak!

Du er nu med i lodtrækningen om et rejsegavekort på 15.000 kr.

Vinderen bliver kontaktet på mail, når konkurrencen afsluttes den 30. juni 2017.

Vind rejsegavekort på 15.000 kr.